Denne uge: Sorø-møde, budgetlov og konsulenter

UGEN: Pernille Rosenkrantz-Theil (S) får debut som vært for Sorø-mødet. Finansministeren skal i samråd om konsulenter, mens Bjarne Corydon og Anders Bondo begge deltager i en høring om budgetloven.

Pernille Rosenkrantz-Theil byder søndag indenfor på Sorø Akademi. 
Pernille Rosenkrantz-Theil byder søndag indenfor på Sorø Akademi. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Tyson W. Lyall

Tirsdag
BUPL, Danmarks Lærerforening, Dansk Socialrådgiverforening, FOA og HK Kommunal inviterer til høring med overskriften ”Har budgetloven sejret ad helvede til?”.

Det foregår fra klokken 12-15 i Fællessalen på Christiansborg.

Høringen indledes af lærernes formand, Anders Bondo, som derefter overlader scenen til folk som tidligere finansminister Bjarne Corydon, overvismand Carl Johan Dalgaard, BUPL-formand Elisa Rimpler og KL-direktør Kristian Wendelboe.

Bjarne Corydon skal fortælle om baggrunden for budgetloven fra 2012.

Hvis ikke du kan vente til tirsdag, så gå på opdagelse i Altingets seneste debatrække om budgetloven, hvor flere centrale aktører leverede deres syn på en ændring af loven.

Onsdag
Klokken 10.00 er der lukket møde i Børne- og Undervisningsudvalget.

Her skal medlemmerne først have et oplæg fra Folketingets økonomiske konsulenter og KL om budgetloven.

Derefter tager de imod deputationer fra Engineer the future og Cyklistforbundet.

Førstnævnte skal ikke overraskende fortælle om ”engineering i skolen”, mens Cyklistforbundet skal fortælle om, hvordan cyklen bliver brugt i skolernes dagligdag.

Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her








0:000:00