Departementschef: Schmidt udviste frygtløshed

Departementschef i Transportminnisteriet Jacob Heinsens tale ved overddragelsen i Transportministeriet 28. november.

Det talte ord gælder.  

Velkommen!

Ved disse overdragelser af ministerhvervet er der tradition for, at departementschefen indleder med et par ord. Og det er måske en lidt underlig tradition, for alle er jo kommet her, ikke for at høre på mig, men for at se girafferne – den gamle minister og den nye minister; hvad siger de til hinanden; og har de gaver med?

Jeg tror, der er to grunde til traditionen for, at det er departementschefen, der indleder. For det første så bliver tiden jo trukket ud, og spændingskurven stiger. Men for det andet så er det faktisk den eneste chance, vi har til – fra ministeriets side – offentligt at sige tak for samarbejdet til vores gamle minister.

Da du kom ind ad døren, Hans, for halvandet år siden, var det transportminister Hans Christian Schmidt version 2.0, vi stiftede bekendtskab med. Du havde jo allerede været transportminister én gang før fra 2010 til 2011. Så der var for os noget velkendt – jeg vil næsten sige noget trygt – ved at få dig tilbage som minister.

Og det betød også, at arbejdet det kom flyvende fra start. Men der var alligevel en forskel på transportminister Hans Christian Schmidt version 1.0 og version 2.0. Jeg tror på en måde, man kan sige det sådan, at du var mere tryg ved, hvor du havde os, og vi vidste også, hvor vi havde dig. Det betyder meget for dig, at du kender folk, og at du ved, hvad de står for. Det handler ikke om at være enig med dig eller ej. Tværtimod holder du meget af en frisk udveksling af synspunkter. Men det betyder meget, at du ved, at du kan stole på folk.

De sidste halvandet år har været kendetegnet ved, at der næsten ingen penge har været til nye transportprojekter. Og det er nærmest en unaturlig tilstand at være i for et transportministerium. Det ligger i vores dna at bygge store anlægsprojekter. Selvom det jo efterhånden er mange år siden, at det hed ministeriet for offentlige arbejder, så er det stadig helt inde i kernen i høj grad det, som det handler om.

Og derfor har ministeriet til en vis grad skullet ind og genopfinde sig selv, når kassen nu var tom. Og det har du med stor entusiasme kastet dig over. Transportminister Hans Christian Schmidt version 2.0 har været kendetegnet ved med stor frygtløshed at kaste sig ud i at løse problemstillinger, som mere frygtsomme politikere i årtier har ladet ligge. Jeg tænker på sådan noget som reformen af taksterne i den kollektive trafik. Hvor alle har været helt klar over, at det hidtidige system var ulogisk og uretfærdigt. Men ingen har turdet lave det om, fordi det selvsagt vil komme til at gå ud over nogen, selv om det gavner de fleste.