Departementschef godkendte falsk melodi fra Støjberg

INSTRUKSKOMMISSION: Det var for at skabe ro i ministeriet, at Inger Støjbergs departementschef til sidst accepterede en pressemeddelelse med forkert indhold. Det sagde Uffe Toudal Pedersen onsdag i sagen om adskillelse af unge asylsøgende par. 

Forhenværende departementschef i Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Uffe Toudal Pedersen ankommer til Instrukskommissionen i Retten på Frederiksberg.
Forhenværende departementschef i Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Uffe Toudal Pedersen ankommer til Instrukskommissionen i Retten på Frederiksberg.Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Sine Riis LundJakob Nielsen

Inger Støjbergs departementschef godkendte selv den omstridte pressemeddelelse i 2016, hvor ministeren lovede at adskille alle unge asylpar i Danmark – også selv om han godt vidste, det ville være ulovligt at gøre det.

Det forklarede den nu forhenværende departementschef Uffe Toudal Pedersen onsdag i den såkaldte Instrukskommission.

Ifølge hans opfattelse stod det hele tiden klart, at der ville være undtagelser, hvor asylpar ikke lovligt kunne adskilles.

Men efter mange dages intense diskussioner i ministeriet accepterede departementschefen at udsende en pressemeddelelse, hvor det ikke blev nævnt, at der ville være undtagelser.

”I pressemeddelelsen endte jeg med at sige okay, så nævner vi det ikke i pressemeddelelsen. Det accepterede jeg. Det vil jeg godt stå ved. Men jeg sagde også (til Støjberg, red.), at du skal vide, at vi administrerer ikke ulovligt. Uanset, hvad du skriver, så vil vi administrere med undtagelser,” forklarede Uffe Toudal i retten.

Et centralt punkt i den videre afhøring blev så, om alle andre i ministeriet og Udlændingestyrelsen også var helt klar over, at man ikke skulle tage Inger Støjbergs pressemeddelelse bogstaveligt. Ifølge Uffe Toudal burde ingen være i tvivl om den sag, fordi det flere gange var slået fast, at der ikke kunne administreres uden undtagelse. 

Var det retvisende?
Under afhøringen onsdag formiddag borede formanden for Instrukskommissionen, Peter Mørk Thomsen, i, om pressemeddelelsen så var sandfærdig:

”Den var jo ikke skrevet som et retligt dokument. Det var en pressemeddelelse,” svarede Toudal.

Kan man bare skrive, hvad man vil?

”Nej, men det var også derfor, vi argumenterede for, at det (undtagelsen, red.) skulle ind. Men hvor vi besluttede den landing, at vi tog det ud, men var fuldstændig klare på, at det skulle administreres anderledes.”

Var den retvisende? spurgte formanden igen.

”Den beskrev den generelle ordning, som der ville blive administreret efter.”

Det gjorde den vel ikke?

”Den generelle ordning beskrev den.”

Gjorde den det?

”Den beskrev den generelle ordning. Så var der nogle undtagelser, som vi vidste, ville være der. De var ikke nævnt. Der var ingen af os, der ville administrere ulovligt.”

Heller ikke ministeren?

”Nej, jeg havde sagt til ministeren, at der kunne ikke administreres uden undtagelser,” sagde Uffe Toudal Pedersen.

Støjberg ville give pusterum
Forud for denne udveksling havde Uffe Toudal Pedersen grundigt beskrevet den intense stemning, der herskede i ministeriet.

På den ene side stod en minister, der var under politisk pres for at levere handling på et område, som hun også selv var meget optaget af.

”Hun har et stærkt værdimæssigt udgangspunkt,” sagde Toudal om Inger Støjberg.

”Hendes synspunkt er, at de må indordne sig, når de kommer til Danmark – ligesom elever på efterskoler må overholde nogle regler. Hvis man ikke kan affinde sig med det, skal man ikke komme. Der er jo ingen normale piger, der gifter sig som 15-årige. Hun mente, vi skulle give pigerne et pusterum.”

På den anden side stod ministeriets jurister, der efter grundige overvejelser nåede frem til, at man ikke lovligt kunne adskille alle unge asylsøgende par uden undtagelse.

”Men der var en tvivl undervejs, inden man nåede til den konklusion. Ministeren kunne aldrig helt slippe den tvivl. Hun havde måske lidt svært ved, jeg vil ikke sige ved at stole på, men ved helt at tage til sig, at der var en juridisk forpligtelse. Ministeren vendte hele tiden tilbage til sit udgangspunkt, som var, at hun ville give de her piger et pusterum,” fortalte Uffe Toudal Pedersen.

Maskinen skulle køre videre
Efter lang tids tovtrækkeri godkendte ministeren en faglig indstilling, hvor det stod klart, at der kunne være undtagelser.

Men så begyndte en ny diskussion, nemlig den om, hvad der skulle stå i en pressemeddelelse om sagen. Her ville embedsfolkene gerne have med, at der kunne være undtagelser; men ministeren ville hellere nøjes med at skrive, at alle par ville blive adskilt.

Til sidst accepterede departementschefen at udsende pressemeddelelsen sådan, som Støjberg gerne ville have den. Om beslutningen forklarede Uffe Toudal Pedersen i retten, at han havde et ønske om at komme videre, i stedet for at embedsværket og ministeren skulle vedblive at sidde i hvert sit ringhjørne.

"Jeg så det som min opgave at få denne her maskine til at fungere og komme videre," lød det.

Han erindrer en minister, der var sur over, at hun sad med et "vrantent embedsværk, der blokerede for, at hun kunne komme ud med et vigtigt politisk budskab".

Grunnet ikke fyret på grund af asylpar
I begyndelsen af onsdagens afhøring slog Uffe Toudal Pedersen fast, at fyringen af Henrik Grunnet som leder af Udlændingestyrelsen ikke havde nogen som helst sammenhæng med diskussionen om adskillelse af unge asylpar.

”Det var en beslutning, jeg tog. Jeg vendte den ikke med andre i huset,” sagde Uffe Toudal Pedersen.

Henrik Grunnet blev forflyttet til Statsforvaltningen i Aabenraa, netop som sagen om adskillelse af asylpar tog fart, og det har ført til spekulationer om, hvorvidt det skyldtes hans håndtering af den sag. Men det er ikke tilfældet, slog den forhenværende departementschef fast.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Uffe Toudal Pedersen

Fhv. departementschef for Udlændinge- og Integrationsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1981)

0:000:00