Derfor er Skats system til ejendomsvurderinger stadig ramt af forsinkelser og problemer

I kontorerne hos de danske skattemyndigheder sidder it-udviklere i massevis og kæmper en historisk kamp. Et af velfærdsstatens fundamenter skal opdateres til en digital fremtid. Et højrisikoprojekt, der drejer sig om beskatningen af ejendomme, som årligt indbringer omkring 40 milliarder kroner til stats-og kommunekassen.

Men de 40 milliarder er ikke den eneste indsats på bordet. Det handler i høj grad også om danskernes tillid til et skattevæsen, der efterhånden har slået sig på adskillige skandaler, både med fejlslagne it-projekter og uopdaget svindel i milliardklassen.

Skat er derfor i gang med en særdeles risikabel balanceakt.

Som en cirkusakrobat har skattemyndighederne kastet sig ud på en lang, svær linedans med en stor del af statskassens indtægter og borgernes tillid på skuldrene. Lykkes det, bliver det en storsejr
for den offentlige digitalisering og genopretningen af tilliden til Skattevæsenet. Omvendt er der meget langt at falde, hvis balanceakten går galt. Indtil nu er det gået nervepirrende langsomt og usikkert frem, med store forsinkelser og voldsomme prisstigninger. Det undrer eksperter, der har fulgt sagen i årevis:

Det er jo eskaleret fuldstændig vildt. Prisen er galoperet derudaf, så man har i hvert fald ikke kunnet estimere den fra starten. Og det bliver jo dyrere endnu, fordi der er delelementer, man slet ikke er begyndt på endnu. Det bliver voldsomme summer, vi skal bruge på det.

Dennis Flydtkjær
Skatte- og it-ordfører, Dansk Folkeparti

”Hvorfor de ikke vidste, at det ville være voldsomt kompliceret, da de startede projektet, kan man undre sig over. Der er ikke nogen grund til at tro, at det er blevet mere kompliceret at værdisætte et hus nu, i forhold til hvordan det var tidligere. Den problematik er ikke kommet ud af det blå,” siger professor i offentlig digitalisering ved CBS Kim Normann Andersen.

Dette her er historien om, hvordan udviklingen af ejendomssystemet startede, og et forsøg på at finde svar på, hvorfor vi er endt der, hvor vi er i dag: med en regning, der foreløbigt er blevet ti gange så stor som først antaget, og hvor det digitale ejendomsvurderingssystem fortoner sig i horisonten, i hvert fald frem til 2024.

Det er enormt mange penge, det er der ingen tvivl om. Det er en ulykkelig situation, vi er havnet i. Men vi er nødt til at have et system, så vi er nødt til at investere penge i det.

Louise Schack Elholm
Skatteordfører, Venstre

Hvad skete der med et af Danmarks mest ambitiøse og skandaleombruste it-systemer?

Sådan begyndte det
Historien om skattemyndighedernes nye system til at udregne noget så tørt som ejendomsskat startede i sin tid som et svar på en sønderlemmende kritik fra Rigsrevisionen i 2011. Skattemyndighederne havde opkrævet forkerte ejendomsskatter i årevis. Nogle boligejere betalte for meget i ejendomsskat, andre betalte for lidt, og det problem skulle det nye it-system løse.

Det var en stor vision: et fuldautomatisk, gennemsigtigt og præcist it-system, der skulle slanke bureaukratiet, øge borgerens retssikkerhed såvel som udrydde potentialet for menneskelige fejl. Og det skulle erstatte det eksisterende system, hvor nogle af delene er over 30 år gamle – og som havde knopskudt i flere uoverskuelige retninger: