Derfor gled sundhed ud af valgkampen

VALGKAMP: Danskerne går op i sundhed, men stemmer ikke efter det, mener Altingets kommentator. Det har været svært at se forskel på blokkene, siger sundhedsøkonom. Lægeformand mener ikke, politikerne har forstået alvoren.

Lars Løkke Rasmussen (V) ville gerne have talt mere om sundhed i valgkampen, vurderer kommentator Erik Holstein.
Lars Løkke Rasmussen (V) ville gerne have talt mere om sundhed i valgkampen, vurderer kommentator Erik Holstein.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Signe Løntoft

Sundhed var udset til at være Løkkes store slagnummer i valgkampen, men endte med at fylde forsvindende lidt. 

"Jeg er rigtig ærgerlig over, at det ikke har fyldt mere," siger formand for Lægeforeningen Andreas Rudkjøbing.

"Vi står i en situation, hvor ressourcerne ikke er steget i takt med antallet af patienter. Den debat har været fuldstændig fraværende. Men udfordringen kommer jo ikke til at gå væk."

Også sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen har undret sig over valgkampen:

Politikerne er slet ikke begyndt at tage den udfordring, vi står midt i, alvorligt.

Andreas Rudkjøbing
Formand, Lægeforeningen

"Jeg sad og så partilederrunde, og da de endelig skulle tale sundhed, endte de med 20 minutter om tobakspriser. Det viser jo, at det har været svært at få sundhed til at blive et godt valgemne, måske fordi journalisterne ikke ved så meget om sundhedspolitik," siger han.

I de første to uger af valgkampen fik sundhed kun omkring tre procent af omtalen i de traditionelle medier, viste en optælling fra Detektor, Roskilde Universitet og Infomedia i slutningen af maj. Til sammenligning stod flygtninge og indvandrere for op mod 20 procent af omtalen − og i anden halvdel af valgkampen har klima og miljø fyldt over 25 procent af omtalen i danske medier.

Svært at få kant
At sundhed gled ud af valgkampen, overrasker til gengæld ikke Altingets politiske kommentator, Erik Holstein. Han har set det før:

"Det er et paradoks, at sundhed altid hitter blandt vælgernes foretrukne politiske emner, men sjældent fylder særlig meget i selve valgkampen. Det hænger sammen med, at det er svært at få en kant i sundhedspolitikken. Der er jo ikke store ideologiske uenigheder om sundhed, som der for eksempel er i USA," siger han.

Det er faktisk kun i situationer, hvor den siddende regering har fejlet eklatant på sundhedsområdet, at sundhed kan få betydning i en valgkamp. Det skete ifølge Erik Holstein i 2001, hvor Nyrup-regeringen havde mistet kontrollen med ventelisterne på sygehusene, og Fogh brugte det offensivt.

Altinget logoSundhed
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget sundhed kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00