Debat

DF i København: Kommunen har travlt med at indfri klimamålene

DEBAT: Det kræver en indsats, hvis København skal nå at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad. Kommunen har især travlt med målsætningen om, at vækst, udvikling og livskvalitet skal kombineres med CO2-reduktioner, skriver Finn Rudaizky (DF). 

I Københavns klimaplan er målet, at en procent af energiforbruget i 2025 kommer fra solceller. Det er uambitiøst. Vi skal op på mellem fem og ti procent, skriver Finn Rudaizky (DF).
I Københavns klimaplan er målet, at en procent af energiforbruget i 2025 kommer fra solceller. Det er uambitiøst. Vi skal op på mellem fem og ti procent, skriver Finn Rudaizky (DF).Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Finn Rudaizky (DF)
Medlem af Københavns Borgerrepræsentation og partiets spidskandidat til kommunalvalget

Dansk Folkeparti er parat til at nå målet om, at København skal være CO2-neutral i 2025, men det kræver en bevidst indsats – mest af Københavns Kommune selv.

Skal København komme først som verdens første CO2-neutrale hovedstad, så har vi travlt. Specielt med målsætningen om, at vækst, udvikling og livskvalitet skal kombineres med CO2-reduktioner.

Dansk Folkeparti vil være med til at skabe større livskvalitet, innovation, flere jobs og kloge investeringer i København. Det kræver både lavpraktiske løsninger og højteknologiske som for eksempel smart city-løsninger og begge dele i et fast funderet samarbejde med borgerne, som skal have ejerskab til projektmålet:

Og så får vi ikke befolkningen med ved at sætte elprisen op lige i det tidsrum, hvor alle børnefamilier laver mad. Det rammer socialt skævt

Finn Rudaizky (DF)
Medlem af Københavns Borgerrepræsentation og partiets spidskandidat til kommunalvalget

Et CO2-neutralt København i 2025. Glem ikke det folkelige engagement.

Energiforbruget skal kortlægges
Bygningsmassen skal kortlægges en gang til for energiforbrug og energitab.

Kommunens teknikere og rådgivningskonsulenter har med succes været i gang i mange år, men nu tager vi lige en ekstra runde. Der er allerede reduceret enormt i energiforbruget ved at isolere bygninger, og flere og nye ideer skal på bordet.

Københavns Kommune skal i sine egne bygninger, som udgør cirka fem procent af den samlede bygningsmasse, gøre driften energineutral.

Vi skal nok efterisolere en gang til og lave energistyring og intelligente løsninger på varmeregulering og udluftning. Vi skal have kortlagt, hvor energien bruges, og dermed få styr på CO2-udledningen.

Københavns Kommune skal kun anvende energimærke A+++ maskiner og helst kun have LED-pærer overalt. Og så får vi ikke befolkningen med ved at sætte elprisen op lige i det tidsrum, hvor alle børnefamilier laver mad. Det rammer socialt skævt, og den er Dansk Folkeparti ikke med på.

Dansk Folkeparti støtter, at der ved nybyggeri stilles skærpede energi- og miljøkrav i lokalplanerne. Der skal som foreslået i Københavns Kommunes roadmap for 2021 til 2025 indbygges et bæredygtighedsværktøj i lokalplanprocessen, så vi kan leve op til begge cirkler i Doughnut-modellen, som Dansk Folkeparti har tilsluttet sig som bæredygtighedsværktøj. Vi skal se på materialer og energiforbrug i samme billede både lokalt og globalt.

Fokus på fossilfrie energikilder
Alle bygninger skal ses som selvstændige produktionsenheder gerne i overgangsfase med forsyningssikkerhed fra større anlæg, men målet er udbredt lokal selvforsyning. Alle tage skal producere el eller varmt vand i solvarme- og solfangeranlæg.

Teknologien findes til at omdanne bygninger til producerende enheder. Det sker ikke i dag, fordi energi, der bliver produceret i solfangeranlæg, skal sælges til en fast pris til energinettet.

Når man køber sin egen energi tilbage, så skal man stadig betale afgifterne til staten. Den slags kontraproduktive bureaukratiseringer skal afskaffes. Det skal være rentabelt at blive selvforsynende med ikke-fossiler energikilder også for mindre enheder.

Dansk Folkeparti har fokus på solcellehandlingsplanen i kommunens roadmap for 2021 til 2025. Målet er blot en procent i 2025, og det er alt for uambitiøst.

Allerede ved udgangen af 2019 lå det på en halv procent. Vi skal op på mellem fem og ti procent. Og nu kan el snart produceres i vinduerne.

Biomasse nytter ikke som energikilde
Inden vi bliver alt for selvgode, så nytter biomasse ikke som fossilfri energikilde.

Træerne kan ikke vokse lige så hurtigt, som vi kan brænde dem af. Hvorfor skal vi brænde flis fra Baltikums skove for selv at blive CO2-neutrale? Det spiller slet ikke med Doughnut-modellen.

Geotermi kan være en ny metode, da der i undergrunden under København er varmt vand. Varmeveksling i luft er allerede godt etableret. Måske er varmt vand i undergrunden vejen frem. Måske ligger her en brugbar løsning.

Og når vi så har styr på fossilfrie energikilder, så skal vi arbejde med at lagre energien. Måske skal alle bygninger have et batteri, så energien kan lagres ved meget vind og meget sol. Tesla arbejder på et husbatteri. El kan også bruges til køling.

Det er bare om at komme i gang.

Dokumentation

Temadebat: Hvordan når København sit klimamål i 2025?

København halter bagud med at kunne indfri klimamålet om at være CO2-neutral i 2025.  

Borgerrepræsentationen vedtog målet som en del af kommunens klimaplan i 2012, men siden har opgørelser vist, at Borgerrepræsentationen er nødt til at iværksætte yderligere initiativer for at indfri målet. 

En af opgørelserne, kommunens egen roadmap for 2021 til 2025, viser, at CO2-udledningen vil være på 630.000 tons CO2 i 2025.

Kommunen forventer med 47 initiativer at reducere udledningen med omkring 200.000 tons, hvilket betyder, at kommunen står tilbage med en "restudledning" på knap 430.000 tons CO2 i 2025. 

Klimaplanen består af fire indsatsområder, som tæller energiforbrug, kommunen som virksomhed, mobilitet og energiproduktion. De to sidste områder skal stå for henholdsvis 29 og 65 procent af CO2-reduktionerne op til 2025. 

Altinget giver ordet til politikere, interessenter og eksperter, som i en temadebat giver deres bud på, hvordan København får bragt CO2-udledningen ned til at kunne indfri klimamålet.

Hvilke yderligere tiltag bør borgerrepræsentationen iværksætte? Hvilke tiltag kan aktørerne fremfor politikerne selv tage initiativ til? Og hvor dyrt må kampen for klimamålet blive?

Her er deltagerne:
  • Finn Rudaizky (DF), medlem af teknik- og miljøudvalget, Københavns Kommune
  • Jacob Hartvig Simonsen, direktør, Amager Ressourcecenter
  • Jakob Næsager (K), medlem af teknik- og miljøudvalget, Københavns Kommune
  • Lars Therkildsen, direktør, Hofor
  • Marcus Vesterager (S), medlem af teknik- og miljøudvalget, Københavns Kommune
  • Mette Annelie Rasmussen (R), medlem af teknik- og miljøudvalget, Københavns Kommune
  • Ninna Hedeager Olsen (EL), teknik- og miljøborgmester, Københavns Kommune
  • Sebastian H. Mernild, professor i klimaforandringer og prorektor på Syddansk Universitet
  • Simon Kjær Hansen, direktør, C40
  • Thomas Møller Thomsen, direktør, FDM.

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Finn Rudaizky

Medlem af Borgerrepræsentationen (DF), København, regionsrådsmedlem, Region Hovedstaden, fhv. formand, Det Mosaiske Trossamfund
handels- og kontorudlært (1961), HH (1966)

0:000:00