Debat

DF: Vi har ikke taget stilling til FGU-administration endnu

DEBAT: Dansk Folkeparti afviser ikke, at FGU kan lægges under statens administration, men vi har endnu ikke taget endelig stilling. Det afgørende er, at administrative opgaver indgår i det pædagogiske arbejde, skriver Marlene Harpsøe (DF).

DF afviser ikke, at FGU skal være en del af den samlede pakke af fælles IT-tekniske løsninger i det nye år, skriver Marlene Harpsøe (DF).
DF afviser ikke, at FGU skal være en del af den samlede pakke af fælles IT-tekniske løsninger i det nye år, skriver Marlene Harpsøe (DF).Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Lise-Lotte Skjoldan
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Marlene Harpsøe (DF)
Erhvervsuddannelses-ordfører og MF

Nuancer kan gøre en meget stor forskel, når vigtige emner skal omtales.

Derfor ærgrer det mig også, at der er skruet ned for afgørende facetter i Altingets artikel den 30. november med overskriften ”DF er alligevel klar til at sætte FGU under statens administration”.

Det er vigtigt for mig, at det er fuldstændig klart for enhver, der har fulgt debatten om FGU og fælles løsninger, hvor jeg og Dansk Folkeparti står.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Altingets artikel får ikke nuanceforskellene med, hvorfor der i en følsom tid kan opstå unødig frustration for mange i og omkring FGU.

Vi i Dansk Folkeparti har sendt det klare signal til ministeren og embedsværket, at vi ønsker en løsning, hvor de administrative opgaver er en del af det fremadrettede pædagogiske arbejde med målgruppen. 

Det er afgørende for mig og Dansk Folkeparti, at de unge får en skoleform og et system, der er tilpasset dem. Hvornår har det nogensinde været en menneskelig succes at lave systemer for systemets skyld?

Marlene Harpsøe (DF)
Erhvervsuddannelsesordfører

Beslutning endnu ikke på plads
De mange gode erfaringer fra produktionsskolerne skal ikke skrottes på en losseplads, men tages med ind i den nye FGU. Så inden bekymringerne vokser sig for store, er dette vigtigt for mig at slå fast.

Vi i Dansk Folkeparti har ikke endeligt taget stilling til, om FGU skal være en del af den samlede pakke af fælles IT-tekniske løsninger i det nye år. 

Men vi afviser ikke, at det kan være en mulighed, fordi Undervisningsministeriet siger, at der med fælles løsninger kan skabes en særlig FGU-model, hvor administrative opgaver, indkøb m.v. fortsat kan benyttes i det pædagogiske arbejde med de kommende FGU-elever.

I øjeblikket sidder en arbejdsgruppe og kigger på en række anbefalinger til fremtiden i forhold til disse administrative opgaver. Det er min klare forventning, at det analysearbejde, som i øjeblikket er i gang vedr. FGU og fælles løsninger, inddrager brugerne og erfaringerne fra Produktionsskolerne.

Systemet skal tilpasse de unge
Det er afgørende for mig og Dansk Folkeparti, at de unge får en skoleform og et system, der er tilpasset dem. Hvornår har det nogensinde været en menneskelig succes at lave systemer for systemets skyld? 

Det er jo hele grundtanken med FGU at skabe en skoleform, der netop tager hensyn til den enkelte unge.

Nu tror jeg, det er vigtigt, at vi alle får lidt ro på og lader arbejdsgruppen skrive nogle anbefalinger. Det har været en hektisk tid for mange i og omkring FGU. Det vil fortsætte i det nye år med mange vigtige opgaver.

Ikke desto mindre er det derfor vigtigt, at vi snart lader julefreden sænke sig og får et pusterum, så vi er klar i det nye år til at fortsætte arbejdet med at skabe de nye fantastiske FGU-skoler, der hjælper de unge videre i uddannelse.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Marlene Harpsøe

MF (DD), byrådsmedlem og formand for Omsorgs- og Sundhedsudvalget, Helsingør Kommune
kontorassistent (Accoat 2006), sygeplejerske

0:000:00