DF vil have værnepligt for alle rigsfællesskabets mænd

Hvis Grønland og Færøerne vil have større indflydelse på Kongeriget Danmarks forsvars- og sikkerhedspolitik i det arktiske område, så er de også nødt til at tage mere aktiv del i det konkrete arbejde med blandt andet at håndhæve dansk suverænitet. Sådan lyder ræsonnementet fra Dansk Folkeparti bag partiets aktuelle forslag om, at der skal indføres værnepligt for grønlandske og færøske mænd, sådan som det er tilfældet for danske mænd.

”Jeg kan ikke forstå, hvordan man kan kræve indflydelse på forsvars- og sikkerhedspolitikken, uden at gøre som man skal. Det er hele Kongerigets sikkerhed, det drejer sig om. Det er ikke kun Danmarks sikkerhed. Det skal vi alle tage del i at sikre. Og det står også i Grundloven. Så der er ikke noget at rafle om,” fastslår Dansk Folkepartis udenrigsordfører Søren Espersen og henviser til Grundlovens paragraf 81, som siger at ”Enhver våbenfør mand er forpligtet til med sin person at bidrage til fædrelandets forsvar efter de nærmere bestemmelser, som loven foreskriver”.

Derfor har partiet nu for tredje gang på 14 år fremsat et beslutningsforslag om at indføre værnepligt for grønlandske og færøske mænd. De foregående to gange i 2006 og 2016 har de andre partier ikke støttet op om ideen, som ifølge et svar i 2016 fra daværende forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen vil indebære årlige omkostninger på 1,5-3,6 millioner kroner. Omkostninger, som ifølge Dansk Folkeparti uden problemer kan afholdes inden for Forsvarsministeriets eksisterende økonomiske ramme.

De rigtige mennesker
Dansk Folkeparti skal dog ikke regne med Socialdemokratiets støtte til forslaget.

”Vi kan ikke støtte Dansk Folkepartis forslag. For helt generelt mener vi, at værnepligten skal erstattes af en værneret. Derfor vil det være forkert at støtte et forslag om, at vi også have fat i grønlandske og færøske mænd,” siger Socialdemokratiets forsvarsordfører Bjarne Laustsen.

I hans optik bør udvælgelsen af unge mænd og kvinder til at gøre tjeneste i Forsvaret handle om andet end etnicitet og køn.

”Det interessante for os er, at vi får de rigtige mennesker ind i Forsvaret. Nogle vi kan rekruttere og bruge videre i systemet efter værnepligten,” siger Bjarne Laustsen.

I samarbejde
Heller ikke de radikale vil være med på Dansk Folkepartis vogn.

“Vi er sådan set enig i bestræbelserne på at arbejde målrettet på at knytte flere grønlændere og færringer til beredskabet og forsvaret af Grønland og Færøerne. Det tror vi dog bedst gøres i samarbejde med Grønland og Færøerne – ikke ved at hale noget ned over hovedet på dem,” siger de radikales forsvarsordfører Martin Lidegaard.