Debat

DFiR: Ansvaret for risikovillig forskning skal ligge hos universiteterne

DEBAT: Universitetsansatte skal have tid og midler til at forfølge ufuldendte idéer, og det skal primært være universiteternes ansvar at sikre. Ansvaret kan ikke udliciteres, skriver Jens Oddershede.

Ansvar for den risikovillige forskning kan ikke udliciteres til den eksterne
forskningsstreng, skriver Jens Oddershede.
Ansvar for den risikovillige forskning kan ikke udliciteres til den eksterne forskningsstreng, skriver Jens Oddershede.Foto: DFiR/pressefoto
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jens Oddershede
Formand, Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd – DFiR

Har vi igennem måden, vi har indrettet vores forskningssystem på, fået en forskningsverden, der skaber mindre risikovillig forskning og reducerer sandsynligheden for videnskabelige og teknologiske gennembrud?

Det grundlæggende spørgsmål har DFF/DEA stillet i rapporten ”Risikovillig forskningsfinansiering” fra oktober 2019.

DFF/DEA svarer selv ”ja” på spørgsmålet med en gennemgang af mekanismer i forskningssystemet, der bidrager til uhensigtsmæssig konservatisme.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

For megen forskningsfinansiering udmøntes til forfinelse af eksisterende idéer frem for at tage chancer og søge helt nye veje.

En forventelig udvikling
DFF/DEA har fremlagt en grundig og velargumenteret rapport, der påpeger nogle ubalancer, der er opstået i forskningssystemet. Forskning og videnskab skal kunne udvikle sig i to spor.

For megen forskningsfinansiering udmøntes til forfinelse af eksisterende idéer frem for at tage chancer og søge helt nye veje.

Jens Oddershede
Formand for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd – DFiR

For det første skal man kunne afprøve, efterprøve og forbedre/forkaste videnskabelige resultater. Og for det andet skal videnskaben udvikles ved at afprøve helt nye veje.

Utilsigtet bliver forskere i dag i højere grad belønnet for at udvikle forbedringer til eksisterende viden frem for at gå nye veje.

Er det reelt et problem?

Ja – det er det.

Men det er nok også en forventelig udvikling. Det er nu engang lettere for dem, der skal finansiere forskningen, at vurdere kvaliteten af forskningsidéer, der virker fremkommelige, frem for usikre idéer.

Hvordan skaber man så mere risikovillighed?

Først og fremmest er det positivt, hvis de forskellige forskningsfinansierende aktører er opmærksomme på, at uddelingsprincipperne tilgodeser det sikre frem for det usikre - og derfor i højere grad udvikler sine virkemidler til at kunne imødekomme helt nye, mere usikre idéer.

Flere private fonde afprøver p.t. spændende nye måder til at bedømme forskningsansøgninger.

Men overvejelser om yderligere opsplitning af de konkurrenceudsatte forskningsmidler i forhold til, om midlerne skal gå til nyskabende forskning eller ikke, vil jeg advare imod.

Det kan virke tillokkende at have midler afsat til risikovillige idéer. Men betyder det, at der for resten af forskningsmidlerne ikke skal komme nybrud? Nej vel.

Forskningskvaliteten i frit fald
Hvordan skal vi da få løst op for udfordringerne med konservatismen i forskningsverdenen?

Ser vi på den historiske udvikling, ser vi i dag en udvikling som i 1980’erne – blot med modsat fortegn.

I 1980’erne var de danske universiteter sandet til. Forskningskvaliteten var i frit fald. Der blev besat få stillinger.

Der var ikke megen konkurrence til universiteternes forskningsmiljøer, og hovedparten af den forskning, der blev udført, var finansieret af universiteternes egne midler.

De forskere, der havde skæve og anderledes idéer, der ikke var gjort over samme læst som vejlederens eller professorens ideer, blev ikke meriteret.

Læs også

Fra 1980’erne kom der flere konkurrenceudsatte forskningsmidler.

Det betød, at der var flere kilder for ambitiøse forskere at få midler fra, men også at der var forskere, der så sig overhalet inden om af unge talentfulde mennesker, der havde fået deres idéer vurderet og belønnet.

Flere kilder gav diversitet, og kvaliteten af forskningen steg. Stabiliteten blev udfordret af en ny dynamik.

Risikovillighed er primært universiteternes ansvar
1980’erne er længe siden. I dag er det omvendt.

Universiteternes basismidler er udtyndede, og langt de fleste steder er det nødvendigt for de ansatte at søge eksterne midler for at kunne gennemføre forskningsaktiviteter.

Det betyder, at alle forskningsprojekter skal være tilstrækkeligt modnede og attraktive for at blive vurderet og belønnet. Og det er – ligesom i 1980’erne - også uhensigtsmæssigt. De umodne og ufuldendte idéer opnår ikke i tilstrækkeligt omfang finansiering.

Skal vi have genetableret en sund balance i dansk forskning, bør det være muligt for universitetsansatte forskere at have en portion tid og tilsvarende midler til at forfølge umodne og ufuldendte idéer.

Det vil sige forskningsressourcer, der er knyttet til ansættelsen, og som ikke skal igennem forudgående peer review og konkurrence.

Det vil kræve flere frie midler til den enkelte forskers egen disposition på universiteterne, enten ved en anden prioritering af de midler, universiteterne råder over i dag, eller nye basismidler – eller måske i virkeligheden allerbedst en kombination af begge dele.

Det primære ansvar for at skabe mere risikovillig forskning skal være universiteternes. Dette ansvar kan ikke udliciteres til den eksterne forskningsstreng.

Det vil på sigt give større idébase at udvikle videnskaben ud fra. Og det kan skabe en mere divers idébase for forskningsansøgninger.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jens Oddershede

Fhv. SDU-rektor, professor em., bestyrelsesmedlem, Lunds Universitet, museumsrådet for Danmarks Nationalmuseum
cand.scient. i fysik og kemi (Aarhus Uni. 1970), dr.scient. (Aarhus Uni. 1978)

0:000:00