DFIR: Verdensmester i viden – og hvad så?

Af Jens Oddershede
Formand for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR)

Vi har i Danmark en fortælling om, at vi på trods af verdensklasseforskning ikke er gode nok til at omsætte viden til værdi i samfundet. Her er den europæiske innovationsindikator European Innovation Scoreboard (EIS) en udfordring. For nyligt fremlagde EU-Kommissionen 2016-versionen. I EIS sammenregnes 25 enkeltindikatorer til et samlet mål for, hvor gode de enkelte europæiske lande er til innovation i forhold til det private erhvervsliv. Går man efter denne samlede vurdering af dansk innovationsformåen, ligger Danmark i den absolutte top. Vi bliver klassificeret som ’innovation leader’.

Mange finder denne placering attraktiv, men der er også skepsis over for placeringen, fordi indikatoren er en sammenregning af de forskellige enkeltindikatorer. I den danske debat bliver det derfor påpeget, at Danmark er placeret uforholdsmæssigt højt i EIS, fordi de indikatorer, der medregnes som input til innovation, i form af fremragende dansk forskning, trækker den danske placering opad. Den samlede indikator bliver dermed kritiseret for ikke retvisende at reflektere den danske formåen til at få omsat det høje forskningsniveau til innovation i det private erhvervsliv. 

Pæne placeringer
Men er det nu rigtigt, at vi rent faktisk klarer os så dårligt, når det kommer til at omsætte viden til værdi i det private erhvervsliv? Både ja og nej. I EIS er det tydeligt, at indikatorer, der omhandler videnskabelige publikationer (input-siden) trækker Danmarks samlede placering opad. Og for de indikatorer, der viser noget om værdiskabelsen af forskning (output-siden), ligger Danmark faktisk også pænt i europæisk sammenhæng – det vil sige i top tre i EU.

Men er det godt nok? Nok ikke, selv om det ikke er ensbetydende med, at vi i international sammenhæng klarer os dårligt. DFiR har samlet en oversigt over tilgængelige internationale indikatorer, der kan give information om netop omsætning af forskningsbaseret viden til innovation. Samarbejde mellem den offentlige forskning og det private erhvervsliv ser ud til at være et område med potentiale til forbedring. Derfor er netop dette område i fokus hos DFiR lige nu.

I Danmark er der et udbygget innovationsstøttende system til fremme af samarbejde mellem offentlige videninstitutioner og det private erhvervsliv. Men der er væsentlige forskelle på tværs af miljøer og virksomheder i forhold til omfanget af samarbejde mellem sektorerne. Samarbejde forudsætter, at det skaber værdi for begge parter.

Samarbejde mellem den offentlige forskning og det private erhvervsliv ser ud til at være et område med potentiale til forbedring. Derfor er netop dette område i fokus hos DFiR lige nu.

Jens Oddershede, Formand for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR)

Derfor er der naturlige forskelle inden for visse områder og virksomheder, der gør dem mere eller mindre oplagte til samarbejde. Velfungerende samarbejdsrelationer mellem den offentlige forskning og erhvervslivet baserer sig imidlertid også på, at der eksisterer kultur og traditioner for at samarbejde. Medarbejdere med gode erfaringer for samarbejde har en væsentlig kulturforandrende funktion. Det gælder både på universiteterne og i virksomhederne.

Forskere i erhvervslivet og universiteter
Skal vi i endnu højere grad få omsat vores fremragende forskning til værdiskabelse i erhvervslivet, er vi afhængige af de dygtige forskere i såvel erhvervslivet som på universiteterne, der søger og skaber dette samarbejde.

Stærkere samarbejdskultur skabes af mennesker. DFiR har igangsat en analyse, hvor netop forskeres roller som forandringsagenter for bedre samarbejdsrelationer er i centrum. Analysen omhandler mobilitet på seniorniveau blandt etablerede forskere på tværs af sektorer.

Fra statistiske opgørelser ved vi, at meget få etablerede forskere reelt skifter sektor. Til gengæld medfører etablerede forskeres mobilitet en række affødte samarbejdsrelationer, og de få mobile forskere er derfor helt centrale som forandringsagenter. DFIR forventer med udgangen af 2016 at fremlægge konklusioner på dette projekt, herunder en række internationale og danske best practice eksempler for, hvordan de positive elementer af mobilitet på tværs af sektorer kan under-støttes.

Figur 1: Den samlede illustration af innovations performance. Kilde: Innovation Union Scorebord 2016