DGI: Plads til fælles aktiviteter glemmes i planlægning af blandede boligområder

Af Charlotte Bach Thomassen
Formand, DGI

I stedet for at vi i idrætten står og råber ude fra sidelinjen, at vi gerne vil have flere haller og nye anlæg, så burde vi måske i stedet spørge boligministeren, fondene og landets kommuner: Hvad er det for et samfund, vi ønsker for fremtiden? Hvordan ønsker vi, at fremtidens boligområder ser ud, i takt med at urbaniseringen presser os til at bygge mere og hurtigt?

Ministeren, og ministre før ham, har slået fast med syvtommersøm, at vi skal gøre op med ghettoerne, at vi skal arbejde målrettet i helhedsplaner, og at vi skal skabe diversitet og mangfoldighed.

Senest lød det i forbindelse med første spadestik til et nyt boligområde i Ørestaden i København, at der skulle sikres blandede boligområder. For kombinationen af almene og private boliger er med til at skabe de bedste forudsætninger for daglige møder på tværs af sociale og økonomiske skel, lød det i en pressemeddelelse.

Her er vi helt enige: Vi skal bygge boligområder for alle og sikre den for Danmark naturlige sammenhængskraft, der opleves mere og mere flosset i kanten, når vi bliver spurgt. Vi skal ikke leve i klasseopdelte boligområder – og vi ved, at der er stor tillid, forståelse og tryghed forbundet med, at direktørens, blomsterhandlerens og sygeplejerskens børn går ned ad den samme gade hjem fra den lokale skole.

Mødesteder er afgørende
Men vi skaber ikke forudsætningerne for de daglige møder ved bare at bygge lejligheder, hvor vi hver især kan passe os selv. I et digitalt, individualiseret og lynende travlt samfund har vi brug for steder, hvor vi rent faktisk mødes – holder værdifulde pauser. Det gør vi ikke nødvendigvis i hver vores nye toværelses lejlighed med altan og fint lysindfald, selvom det også er dejligt.

Det er helt afgørende, hvis vi vil have et samfund med sammenhængskraft, at der laves steder, hvor unge, voksne og ældre kan mødes med ligesindede – eller nogle, der er helt anderledes.

Charlotte Bach Thomassen
Formand, DGI

Det er helt afgørende, hvis vi vil have et samfund med sammenhængskraft, at der laves steder, hvor unge, voksne og ældre kan mødes med ligesindede – eller nogle, der er helt anderledes. Steder, hvor vi får lyst til at gå ned og dyrke en fælles interesse sammen med andre.

I nybyggede boligområder i København findes der en regel om, at en vis procentdel af området skal være rekreativt. Der skal være stationsnærhed. Der skal være indkøbsmuligheder, skole og institutioner og så videre. Men der er meget lidt fokus på at skabe fælles områder, hvor mennesker samles, som vi har gjort det i mere end hundrede år – nemlig i idræts- og foreningslivet.

Der er brug for idrætsfaciliteter
Sidste år viste en undersøgelse foretaget af DGI blandt 1.200 københavnske forældre, at 68 procent savnede idrætstilbud til deres børn. Læg dertil, at tal fra facilitetsdatabasen.dk viser, at københavnerne er dem, der er allerflest borgere om hver enkelt idrætsfacilitet, og billedet er klart.

Selvom naturen er danskernes foretrukne motionssted, så er der altså mange måneder om året, hvor vejret sætter en vis begrænsning for, hvor meget idræt der dyrkes udendørs. Gymnastik, håndbold og badminton, der er blandt børnenes og kvindernes foretrukne idrætsgrene, er altså ikke lette at dyrke i det fri.