Ergoterapeuter og handicaporganisationer: Hæv ambitionsniveauet for hjælpemidler

DEBAT: Danmark kan blive et foregangsland på hjælpemiddelområdet, hvis der prioriteres flere forskningsmidler til at udvikle hjælpemidler og gøre de eksisterende mere brugervenlige, skriver Tina Nør Langager og Thorkild Olesen.

Det kan gavne både den enkelte borger og samfundet, hvis der lægges nogle flere midler i forskning på hjælpemiddelområdet, skriver formanden for Ergoterapeutforeningen og formanden for Danske Handicaporganisationer.
Det kan gavne både den enkelte borger og samfundet, hvis der lægges nogle flere midler i forskning på hjælpemiddelområdet, skriver formanden for Ergoterapeutforeningen og formanden for Danske Handicaporganisationer.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Natasha Jahanshahi

Af Tina Nør Langager og Thorkild Olesen
Hhv. formand, Ergoterapeutforeningen og formand, Danske Handicaporganisationer

Johnna har på allernærmeste hold oplevet, hvor svært det er at få et hjælpemiddel, der passer til hende.

Efter 20 år var Johnnas kørestol så slidt, at hun havde brug for en ny. Johnna har hypermobile led og spastiske lammelser og kæmpede i halvandet år med kommunen for at få en passende kørestol. 

Kommunen foretog ikke en individuel vurdering og ville kun bevilge en kørestol fra det allerede indkøbte sortiment. Men den passede ikke til Johnnas krop.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Det betød, at hun fik mange smerter og var sengeliggende i flere måneder. 

Skidt for borgerne og økonomien
Andre hjælpemiddelbrugere har lignende oplevelser, og ergoterapeuter i kommunerne kender til at have utilstrækkelige rammer til at levere ordentlig sagsbehandling. Begge parter bliver klemt. 

Danmark skal være et foregangsland på hjælpemiddelområdet. Men det kræver større ambitioner fra både Christiansborg, regioner og kommuner.

Tina Nør Langager og Thorkild Olesen
Hhv. formand, Ergoterapeutforeningen og formand, Danske Handicaporganisationer

Johnnas historie er et eksempel på vigtigheden af specialviden, faglighed, brugerinvolvering og de nødvendige ressourcer, hvis der skal skabes kvalitet i hjælpemiddelformidlingen.

Alle kommuner har standardiserede indkøb. Det er helt fint, hvis standardproduktet tilgodeser borgerens individuelle behov. Men som Johnnas historie viser, er det desværre ikke altid tilfældet. 

Når mennesker med behov for hjælp og støtte ikke får det rette hjælpemiddel, kan det resultere i, at hjælpemidlet står ubrugt hen, at borgerens problem ikke bliver løst, eller – som det var tilfældet med Johnna – at der opstår følgeskader eller forværring af tilstanden.

Altinget logoSundhed
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget sundhed kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00