DH: Sundhedstjek er et lysende eksempler på, hvordan socialreserven bør fordeles i fremtiden
DEBAT: Et bredt flertal bør fordele socialreserven - den tidligere satspulje - for at sikre, at pengene reelt bliver brugt til at udvikle nye initiativer, skriver formanden for Danske Handicaporganisationer.
Marie Lagoni Pedersen
RedaktionsassistentAf Thorkild Olesen
Formand for Danske Handicaporganisationer (DH)
Hvad er langt og kringlet og ligner til forveksling satspuljen?
Det korrekte svar: Diskussionen om socialreserven.
Så jeg starter med noget langt mere enkelt og lettere forståeligt. To eksempler på hvordan satspuljepenge før er blevet brugt fornuftigt og med øje for at udvikle og løfte socialområdet.
Vi har i stigende grad oplevet, at satspuljen er blevet brugt til offentlige driftsopgaver. Det skaber ingen nytænkning på socialområdet. Og det skal vi have gjort op med.
Thorkild Olesen
Formand for Danske Handicaporganisationer (DH)
Politikerne skal prioritere nytænkning
Det første eksempel er sundhedstjek.
Mennesker med udviklingshandicap eller sindslidelse dør omkring 15 år tidligere end resten af befolkningen. Det skyldes ofte, at de har svært ved at komme til lægen, og at sygdomme ikke opdages i tide.
Sundhedsstyrelsen præsenterede før jul en evaluering af sundhedstjek. Og sundhedstjek virker. Kræftscreeninger, forebyggelsesindsatser og tilbud til høre- og synshæmmede iværksættes eksempelvis hurtigere. Samtidig reduceres antallet af sygehusindlæggelser.
Andet eksempel er projektet klapjob.
Landsforeningen LEV fejrede i 2019 10-års jubilæum for deres projekt Klapjob. Projektet har fået over 3.000 mennesker med udviklingshandicap og andre kognitive udfordringer i job. 2019 var et rekordår - her kom hele 638 mennesker i job.