Debat

DI: Decideret øremærket orlov til fædre mangler

DEBAT: Kvinden tager i gennemsnit 90 procent af forældreorloven. En af de vigtigste grunde er, at vi ikke har decideret øremærket orlov til faren, skriver DI-chef Mette Fjord Sørensen.

Der er rig mulighed for at dele de 32 uger forældreorlov i dag mellem mor og far, men det sker ikke i særligt stort omfang, skriver DI-chef Mette Fjord Sørensen.Foto: Hans Søndergård/Dansk Industri

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Mette Fjord Sørensen
Chef for forskning, videregående uddannelser og mangfoldighed, Dansk Industri

Ser man på statistikkerne på fordelingen af forældreorlov i Danmark, er det ret nedslående. For kvinden tager i gennemsnit 90 procent af orloven, mens manden i gennemsnit afholder 30 dages orlov, som svarer til ti procent af den samlede orlov.

Hvorfor? Det er der flere årsager til. En af de vigtigste grunde er, at vi ikke har decideret øremærket orlov til faren.

Der er rig mulighed for at dele de 32 uger forældreorlov i dag mellem mor og far, men det sker ikke i særligt stort omfang. Ser man på vores naboer Sverige og Norge, som har øremærket barsel, tager fædrene markant mere orlov. I Sverige tager fædrene cirka 30 procent af den samlede orlov, mens de norske mænd tager godt 20 procent.

Det kan være svært at melde ud, at man gerne vil tage to til tre måneder hjemme med sit barn, hvis det ikke er kulturen på arbejdspladsen.
Mette Fjord Sørensen
Chef for forskning, videregående uddannelser og mangfoldighed, Dansk Industri

Øremærket orlov påvirker adfærden. Vi kan se det helt konkret i Norge, hvor man reducerede orloven i 2016, og fædrenes orlovsdage faldt. Det er også baggrunden for, at man i 2018 hævede orloven fra ti uger til 15 uger.

Vi kan også se det i Danmark. DI og CO-industri fik indført øremærket barsel til fædre allerede i 2007. Ved overenskomstforhandlingerne i 2010 og 2014 blev perioden med betalt forældreorlov udvidet til 13 uger – fem til hver af forældrene og tre uger til den ene eller anden forælder.

Man kan ane, at der er nogle positive bevægelser, således at orloven bliver fordelt en smule mere ligeligt. Med overenskomsterne i år er der taget endnu et stort skridt, således at der er øremærket otte uger til faren med løn, hvilket også vil give en positiv påvirkning på, hvordan orloven fordeles.

Øremærket orlov kan normalisere
Vi ved, at fordelingen af orlov har en betydning for kvinders muligheder på arbejdsmarkedet. Når kvinder vælger den lange barsel, har det konsekvenser for dels deres løn og også muligheder for at avancere.

Derfor er en bedre – og altså mere lige – fordeling af barslen nødvendig, hvis vi skal ændre nogle af de strukturer, der findes i vores samfund. Det handler i høj grad om normer og familiemønstre, som vi bliver nødt til at tage et opgør med, hvis vi skal sikre ligestilling i Danmark.

Argumenterne mod den øremærket orlov er ofte, at det er bedre, at familien selv har fleksibilitet til at indrette sig, og det skal hverken staten eller EU blande sig i, samt at det ikke er alle kvinder, der ønsker at sætte sig i direktørstolen.

Det er rigtigt, at den øremærket orlov vil have betydning for familiernes fleksibilitet. Men alt empiri viser, at orloven ikke bliver fordelt ligeligt, og det har konsekvenser for vores ligestilling – både for kvinderne og mændene.

For far har ikke samme "ret" til at gå hjemme med sit barn. Det kan være svært at melde ud, at man gerne vil tage to til tre måneder hjemme med sit barn, hvis det ikke er kulturen på arbejdspladsen. Det kan til og om med være svært at få vristet nogle måneder ud af moren, som gerne tager hele orloven.

Derfor er den øremærket orlov også et skridt til at normalisere, at farmand er i lige så høj grad i stand til at skifte ble og gå til tumlastik, som mor er.

Dokumentation

Temadebat: Hvordan gearer vi arbejdsmarkedet til at sende far på barsel?

Øremærket fædrebarsel er igen på den politiske dagsorden.

EU har vedtaget at øremærke to måneder af den betalte forældreorlov til fædre gennem et direktiv, som skal være omsat til dansk ret i 2022, og overenskomstaftalen for industrien skal sikre, at fædres forældreorlov med fuld løn skal stige til to måneder.

Altinget giver ordet til centrale aktører, som i en temadebat vil give deres svar på, hvordan vi gearer arbejdsmarkedet til fædrebarsel.

Når vi er bundet op af EU-direktivet, hvilke implikationer får det for det danske arbejdsmarked? Skal øremærket barsel til fædre være aftalt af arbejdsmarkedets parter i overenskomster eller af politikerne? Og skal vi gå skridtet videre end EU og sikre mere end to måneders betalt barsel til fædrene?

Her er aktørerne:

Alex Vanopslagh (LA), medlem af Folketinget, politisk leder og beskæftigelsesordfører
Astrid Carøe (SF), medlem af Folketinget og ligestillingsordfører
Bent Bøgsted (DF), medlem af Folketinget og beskæftigelsesordfører
Birgitte Bergman (K), medlem af Folketinget og ligestillingsordfører
Camilla Gregersen, formand, Dansk Magisterforening
Dorte Sindbjerg Martinsen, professor, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
Dorthe Boe Danbjørg, næstformand, Dansk Sygeplejeråd
Majbrit Berlau, næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation
Mette Fjord Sørensen, chef for forskning, videregående uddannelser og mangfoldighed, Dansk Industri
Mona Striib, forbundsformand, FOA
Peter Hummelgaard (S), medlem af Folketinget og beskæftigelsesminister
Samira Nawa (R), medlem af Folketinget, beskæftigelsesordfører og ligestillingsordfører
Simon Tøgern, formand, HK Privat.