Debat

DI Fødevarer: Afgifter gør os ikke sundere

DEBAT: Højere afgift på slik og chokolade har ikke den ønskede effekt. Det er en forsimplet tilgang til problemet med overvægt, skriver Leif Nielsen.

Når det billige slik fra grænsehandlen først er havnet i de danske køkkenskabe, må man formode, at det også bliver spist, skriver Leif Nielsen fra DI Fødevarer.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Lise-Lotte Skjoldan

Fagdebatredaktør

GDPRDeleted

Vis mere

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Leif Nielsen
Branchedirektør, DI Fødevarer

Danskerne er blandt de mindst overvægtige sammenlignet med befolkninger i andre europæiske lande, viser tal fra WHO. Men andelen af overvægtige danskere er stigende, og derfor kalder situationen også på stærke forebyggelsesindsatser.

Desværre bliver svaret alt for ofte et råb om højere afgifter på sukker- og kalorieholdige fødevarer blandt mange aktører i debatten om fedme. Senest kaldte Diabetesforeningen blandt andet på højere afgifter på kalorie- og sukkerholdige varer.

Men selvom det kan virke tillokkende at sætte højere afgifter på det, som befolkningen skal have mindre af, viser erfaringen, at det ikke nødvendigvis gør os sundere.

Vi kan ikke nøjes med at udråbe fedt, sukker, eller kulhydrater til at være roden til fedme eller en usund livsstil, hvorfor DI Fødevarer heller ikke mener, at højere afgifter er svaret.
Leif Nielsen
Branchedirektør i DI Fødevarer

Danmark spiser lige så sødt som nabolande
Danmark er en af de nationer med det højeste forbrug af slik og chokolade, på trods af at vi har det højeste afgiftstryk på området i EU.

Tal fra det internationale analyseinstitut Euromonitor viser, at hver dansker spiste godt 12 kilo slik og chokolade i 2018. Vores naboer i Tyskland – der ikke har en slikafgift og i tillæg har lavere moms – spiste cirka 13 kilo per indbygger, mens svenskerne spiste omtrent det samme som danskerne.

Vi spiser altså lige så mange søde sager som i vores nabolande, hvor slik og chokolade er billigere. Så hvordan kan det være, at danskerne lystigt bliver ved med at sætte tænderne i søde sager, når vi har så høj en afgift?

Afgifter sender danskere over grænsen
Over det seneste årti har vi set, at en øget chokolade- og sukkervareafgift ikke mindsker danskernes forbrug, men i stedet afføder nye forbrugs- og indkøbskanaler.

Ikke kun øger det den illegale import af slik og chokolade. En højere afgift sender også flere danskere til grænsen, hvor de køber store mængder til billige penge.

I en befolkningsundersøgelse, foretaget af YouGov for DI Fødevarer, svarer godt halvdelen af de adspurgte, at de inden for det seneste år har handlet slik eller chokolade i Tyskland eller Sverige, fordi det var billigere end i Danmark.

Tal fra GfK viser yderligere, at vi i gennemsnit køber otte gange så meget slik og chokolade, når vi køber ind i grænsehandlen, sammenlignet med en indkøbstur i det lokale supermarked.

Og når det billige slik fra grænsehandlen først er havnet i de danske køkkenskabe, må man formode, at det også bliver spist.

Fedt og sukker er ikke fjenden
På trods af danskernes søde tand ligger vi dokumenterbart i den lavere ende, når det kommer til fedme og livsstilssygdomme herhjemme, sammenlignet med det øvrige EU.

19,7 procent af danskerne falder i kategorien "svært overvægtige" med en BMI på mere end 30 til sammenligning med Storbritannien, hvor andelen er 27,8 procent, viser en rapport fra WHO fra 2018.

Så selvom 19,7 procent er for mange, kan den danske hygge- og nydelseskultur altså ikke alene forklare udfordringen med overvægt.

Vi kan ikke nøjes med at udråbe fedt, sukker eller kulhydrater til at være roden til fedme eller en usund livsstil, hvorfor DI Fødevarer heller ikke mener, at højere afgifter er svaret.

Sundt valg skal være let valg
I stedet for at fokusere på enkelte fødevaregrupper mener vi i DI Fødevarer, at bekæmpelse af overvægt i Danmark kræver en mere helhedsorienteret tilgang til sundhed, herunder også vores mad- og spisekultur.

Derfor deltager vi og vores medlemsvirksomheder også i Innovationspartnerskabet, som netop har til formål at udvikle produkter med mindre sukker, salt og fedt.

Vi indgår også i blandt andet Fuldkornspartnerskabet, der skal forbedre folkesundheden ved at få flere til at spise fuldkorn, ligesom vi arbejder for udbredelsen af Nøglehullet, så det sunde valg også bliver det lette valg for de danske forbrugere.

Dokumentation

Temadebat: Sundere mad til danskerne

Cirka 15 procent af danskerne har et usundt kostmønster ifølge Den Nationale Sundhedsprofil fra Sundhedsstyrelsen 2017. Samtidig lever cirka 90 procent ikke op til anbefalingerne om at spise 600 gram frugt og grønt om dagen, mens cirka 80 procent ikke spiser nok fisk hver uge.

I 2018 kom et advisory board for mad, måltider og sundhed med ti anbefalinger, der skal understøtte danskerne i at tage bedre vare på eget liv i forhold til sundhed og ernæring.

Hvordan skal der følges op på anbefalingerne? Hvilke politiske tiltag kan der tages for at få danskerne til at spise sundere? Det spørger Altinget Fødevarer om i denne temadebat.

Her er aktørerne: