Debat

DI: Ny tech-ambassadør skal gøre digital ansvarlighed til et eksporteventyr

DEBAT: Vi skal sikre og udbrede, at ”Digital Made in Denmark” er synonym med høj ansvarlighed. Det skal tech-ambassadøren bidrage til, skriver Christian Hannibal.

Moderne svar på digitale dilemmaer og ansvarlige digitale løsninger skal bliver til et dansk eksporteventyr, mener Christian Hannibal fra DI.
Moderne svar på digitale dilemmaer og ansvarlige digitale løsninger skal bliver til et dansk eksporteventyr, mener Christian Hannibal fra DI.Foto: Nicolas Cosedis/DI
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Christian Hannibal
Branchedirektør (konst.), DI Digital

I 2017 udpegede Danmark verdens første tech-ambassadør.

Det skete med det formål at styrke Danmarks såkaldte Tech-diplomati og sikre en dialog blandt andet med de store tech-giganter i USA og Kina.

Det var et banebrydende skridt, der har været med til at give Danmark en stærk og unik stemme i de mange globale debatter om alt fra digital skat over cybersikkerhed og kvanteteknologi til digital ansvarlighed og privatlivsbeskyttelse.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Det skal vi bygge videre på.

Byg videre på den vigtige rolle
Rollen som tech-ambassadør for Danmark bringer fortsat unikke muligheder. Derfor er vi i DI glade for, at vi i Anne Marie Engtoft Larsen nu har fået en ny stærk tech-ambassadør.

Danmark skal ikke blot være et land, der gerne vil diskutere digital ansvarlighed, men også være i stand til at levere gode ansvarlige digitale løsninger. 

Christian Hannibal
Branchedirektør (konst.), DI Digital

Vi mener, at der er masser af mulighed for den nye ambassadør.

For Danmark er et af de førende lande, når det kommer til håndtering af data, it-sikkerhed og digital infrastruktur. Som et af de mest digitale lande i verden er mængden af delegationer, der søger til Danmark for inspiration, stor.

Denne signatur har holdt oplæg om den danske digitale succeshistorie for delegationer fra alt fra schweiziske kantoner over det franske senat til japanske embedsmænd.

Så interessen for, hvad vi kan i Danmark, er i den grad til stede i den store verden.

Den interesse er vi sikre på, at Anne Marie Engtoft Larsen kan bygge videre på.

Når hun deltager i Web Summit eller andre store konferencer – når den slags forhåbentlig kan afholdes igen - for at formidle Danmarks synspunkter, så er det oplagt, at hun i forlængelse af de principielle debatter også fremhæver, hvad vi kan på det digitale område.

Det er det samme, vi har gjort på det grønne område, hvor store ambitioner jo er gået hånd i hånd med konkrete succeshistorier og eksport af avanceret grøn teknologi.

Danmark skal ikke blot være et land, der gerne vil diskutere digital ansvarlighed, men også være i stand til at levere gode ansvarlige digitale løsninger. Det vil kun gøre vores stemme stærkere.

Digital Made in Denmark
I den forbindelse er DI sammen med blandt andet Industriens Fond, Dansk Erhverv, SMVDanmark og Forbrugerrådet Tænk gået sammen om at udvikle en mærkningsordning for netop digital ansvarlighed og it-sikkerhed.

Den skal hjælpe virksomhederne med at blive mere sikre og ansvarlige, men også give dem mulighed for at markedsføre sig som sådan. Man skal vide, at ”Digital Made in Denmark” er synonymt med høj ansvarlighed og sikkerhed.

Samtidig håber vi på, at netop den fortælling kan tiltrække flere af de dygtigste digitale talenter fra hele verden. De skal vide, at man i Danmark kan være med til at skabe banebrydende og ansvarlige løsninger til gavn for hele samfundet.

Verden udvikler sig hurtigere end nogensinde før, og rollen som tech-ambassadør har aldrig været vigtigere.

Det er afgørende for Danmark, at modne svar på digitale dilemmaer og ansvarlige digitale løsninger, bliver gjort til et dansk eksporteventyr. Vi glæder vi os til samarbejdet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christian Hannibal

Politisk chef, TikTok Danmark
cand.scient.pol.









0:000:00