Digital kommissær stopper før tid

EU-KABALE: Andrus Ansip, EU-kommissær for det digitale indre marked, stopper som kommissær. Fra 1. juli skal han i stedet sidde i Europa-Parlamentet.

Begge digitale EU-kommissærer blev i maj valgt til Europa-Parlamentet. Andrus Ansip har valgt at stoppe før tid.
Begge digitale EU-kommissærer blev i maj valgt til Europa-Parlamentet. Andrus Ansip har valgt at stoppe før tid.Foto: EU-Kommissionen
Kasper Kaasgaard

Selvom den nye EU-Kommission først træder til i november, stopper Andrus Ansip ved udgangen af juni.

Ansip, der er næstformand i den siddende kommission og har ansvar for det digitale indre marked, er blevet valgt til Europa-Parlamentet for Estland.

Det arbejde vil Adrus Ansip hellige sig, og han stopper derfor som kommissær, til trods for at den afgående kommission ledet af Jean-Claude Juncker først bliver afløst 1. november.

Det skriver han i et brev til sin chef, som han også har delt på Twitter.

It's official. My work as @EU_Commission VP ends with the month of June. From July I will be a Member of the European Parliament.

Thank you @JunckerEU, colleagues commissioners and staff all across the house for an excellent cooperation over past 5 years. We have achieved a lot pic.twitter.com/erxgof45x4

Digital kollega fortsætter
Andrus Ansip er medlem af det liberale estiske Reformparti, som så ud til at kunne vinde magten efter valget i marts. Det blev så efterfulgt af en bøvlet regeringsdannelse, hvor Centerpartiets Jüri Ratas endte med at blive siddende.

Dermed er Ansips chancer for at blive genudpeget meget små. Faktisk har den estiske regering ifølge EU-mediet Politico allerede peget på Kadri Simson som arvtager. 

Det er ikke givet, at hun ligeledes får ansvar for det digitale område.

Det ansvar har Andrus Ansip haft sammen med bulgarske Mariya Gabriel. Hun blev ligeledes valgt til Europa-Parlamentet, men har sagt, at hun bliver siddende til november.

0:000:00