Digital misinformation om covid-19 trives på trods af stigende brug af traditionelle medier

CORONA: Spredningen af digital misinformation under coronakrisen viser, hvor stor forskellen er på tilliden til sociale medier og til traditionelle nyhedsmedier, siger ekspert.

Foto: Valentyn Ogirenko/Reuters/Ritzau Scanpix
Chris Lehmann

Det flyder med misinformation om coronaviruspandemien på internettet og sociale medier. Retteligt flyder det stadig med misinformation på internettet og sociale medier her et par måneder efter virussens entré på verdensscenen.

Situationen er nemlig, at der stadig sideløbende med pandemien er en såkaldt infodemi. Det er Verdenssundhedsorganisationens betegnelse for situationen, hvor falsk information om virussen spreder sig hurtigere eller lige så hurtigt, som virussen gør.

"Vi er mere sultne efter informationer nu – brodden er taget af udbredelsen af misinformationen, men den storpolitiske kamp med misinformationen er i fuld gang," siger Johan Farkas, ph.d.-stipendiat ved Malmö Universitet, hvor han forsker i misinformation.

De fleste ved meget
Ifølge Rasmus Kleis Nielsen, direktør for Reuters Institute for the Study of Journalism, er der et udtalt problem med en stor udbredelse af misinformation om coronavirussen, man skal bare være opmærksom på, at de fleste mennesker godt kan sortere de tvivlsomme historier fra:

Der er et mindretal, der er sårbare over for misinformation, det skal man være opmærksom på.

Rasmus Kleis Nielsen
Direktør, Reuters Institute for the Study of Journalism

"Det er vigtigt at have for øje, at flertallet af befolkningen faktisk ved meget om sygdommen og har tillid til nyhedsmedierne. Selvom der er et udtalt problem med misinformation, er de fleste ikke så sårbare over for det, som man kunne frygte. Men der er et mindretal, der er sårbare; det skal man være opmærksom på," siger Rasmus Kleis Nielsen.

Han er forfatter til en forskningsartikel om, hvordan information om coronavirus spredes, og hvilke befolkningsgrupper der bedst optager viden om sygdommen.

Pandemien giver ikke i sig selv bedre grobund for misinformation og falske nyheder. Den synliggør i stedet de dynamikker, der i forvejen gjorde nogle landes befolkninger særligt sårbare over for misinformation:

"De, der i forvejen har mistillid til medier og politikere, ved generelt meget lidt om virussen. Det er en gruppe, der føler sig fremmedgjort over for den politiske proces, politikere og traditionelle medier. Dermed er de sårbare over for misinformation," siger Rasmus Kleis Nielsen.

Storpolitisk spil om sandheden
I Johan Farkas' øjne er situationen generelt stabiliseret et sted, hvor misinformationen findes, men den spredes ikke.

Altinget logoDigital
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget digital kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00