Direktører: Få forskning i byggeriets processer op i gear

Af Michael H. Nielsen, Henrik Garver, Lene Espersen, Gunde Odgaard, Niels Jørgen Hansen og Henrik L. Bang
Hhv. direktør i Dansk Byggeri, direktør i FRI, direktør i Danske Ark, sekretariatsleder i BAT, direktør i Tekniq, arbejdsgiverne og direktør i Bygherreforeningen

Der er alt for lidt fokus på at udvikle byggeriets produktions-, ledelses- og samarbejdsprocesser. 

Det har betydning for alle de værdier, som byggeriet skaber og leverer til samfunde,t og dermed for store dele af økonomien i vores samfund. 

Men det påvirker også indtjeningen i byggeriets virksomheder og hele innovationskraften i branchen.

Der er brug for, at byggeriet fornyer sig gennem forskning og innovation inden for byggeriets processer også kaldet construction management. Det kan blandt andet ske ved, at man på for eksempel ingeniøruddannelserne fokuserer meget mere på byggeriets produktionsprocesser.  

Den erkendelse har ført til, at byggeriets toneangivende organisationer har henvendt sig til ledelsen på de universiteter herhjemme, der uddanner ingeniører, med en opfordring til dem om at prioritere byggeriets processer langt mere både i forskningen og ikke mindst i uddannelsen af fremtidens ingeniører. 

Vi står over for nogle afgørende udfordringer, som bygge- og anlægsbranchen skal levere relevante svar på.

Michael H. Nielsen, Henrik Garver, Lene Espersen, Gunde Odgaard, Niels Jørgen Hansen og Henrik L. Bang
Hhv. direktør i Dansk Byggeri, direktør i FRI, direktør i Danske Ark, sekretariatsleder i BAT, direktør i TEKNIQ arbejdsgiverne og direktør i Bygherreforeningen

Samtidig har vi opfordret dem til at stille sig i spidsen for at udbrede bedre produktionsprocesser til andre uddannelser i byggeriet som for eksempel erhvervs- og konstruktøruddannelserne.

Byggeriet som samfundsaktør
Men hvorfor fokus på byggeriets produktionsprocesser? 

Bygge- og anlægssektoren er landets fjerdestørste industri med en omsætning på over 260 milliarder kroner.

Branchen beskæftiger mere end 170.000 udførende håndværkere, arkitekter, ingeniører med videre. Deres arbejde har grene ind i alle andre brancher og sektorer, fordi nybyggeri og renovering af blandt andet bygninger og infrastruktur skaber rammerne for vores industrier, vores velfærdsinstitutioner og vores fritids- og privatliv.

4.000 milliarder kroner af samfundets værdier er bundet op i mursten, vinduer, fundamenter, broer og veje og udgør dermed langt den største del af vores fælles nationale formue på i alt 5.700 milliarder kroner.

Læg dertil, at vi som mennesker befinder os indendørs op til 90 procent af tiden. Bygninger bliver med andre ord centrum for vores liv, vores helbred og velbefindende, og dermed også en afgørende faktor for sundhed og produktivitet.

Begrænset fokus på innovation
Byggeriets rolle som værdiskaber kan derfor ikke overvurderes. 

Alligevel er det påfaldende, hvor lidt opmærksomhed vi som samfund traditionelt har haft på at udvikle byggeriet og innovationskraften i byggeriet, så branchen kan blive mere konkurrencedygtig og hele tiden levere bedre løsninger. 

Løsninger, der også kan afsættes i udlandet, for eksempel via de danske rådgivningsvirksomheder og materialeproducenter.

Flere undersøgelser viser, at virksomhederne i byggeriet bruger begrænsede ressourcer på innovation, forskning og udvikling, hvis man sammenligner med andre brancher. Og alt tyder på, at der uddeles færre offentlige forskningsmidler til bygge- og anlægssektoren i forhold til sammenlignelige brancher. 

Misforholdet mellem byggeriets betydning for vores samfund, og i hvor høj grad vi prioriterer at skabe innovation og udvikling i bygge- og anlægsbranchen, er en udfordring for branchen og ikke mindst for samfundet.