Direktører kæmper for fakta i socialpolitikken: Politikere baserer afgørende reformer på enkeltsager og mavefornemmelser
INTERVIEW: Et strategisk partnerskab om skilsmissebørn mellem Egmont Fonden og Børns Vilkår har givet direktørerne modet til at blande sig i den offentlige debat. Og der er nok at tage fat på, forklarer Henriette Christiansen og Rasmus Kjeldahl til Altinget. Afgørende beslutninger baseres på politikernes private erfaringer og ikke på evidens og fakta.
Klaus Ulrik Mortensen
JournalistMens det arbejdende folk knoklede for at rydde skrivebordet i håbet om en fredfyldt jul, vedtog Folketinget i relativ ubemærkethed en omfattende reform af det danske skilsmissesystem.
Efter en måneds parlamentariske forhandlinger fandt reformens lovtekst 20. december opbakning på tværs af alle partier. Og dermed var vejen endegyldigt banet for det nødvendige opgør med det nuværende konfliktfyldte system, som køres på administrationens lossepladser, når vinteren 1. april 2019 formentlig atter har sluppet sit greb om det danske landskab.
Men historien hverken starter eller slutter her.
Forud var fulgt et langstrakt slagsmål mellem især Dansk Folkeparti og Liberal Alliance om ophævelse af muligheden for straksskilsmisser. Et rødt flertal fjernede sammen med LA i 2013 den tvungne separationsperiode. Nu ville DF have den genindført.
- Ca. 16.000 gange er forældre blevet rådgivet på Forældretelefonen
- Ca. 1,2 mio. visninger af videoer på YouTube
- Mere end 1.330.000 sidevisninger på Børns Vilkårs skilsmissesite for voksne
- Mere end 127.000 sidevisninger på Børn Vilkårs skilsmissesite for børn
Vi vil ikke lave kampagner, som blander sig i, hvorvidt folk lader sig skille eller ej. Det er beside the point set ud fra et børnesperspektiv. At blive skilt er en voksenbeslutning. Og vi har ikke en moraliserende dagsorden.
Henriette Christiansen
Direktør, Egmont Fonden
Problemet med den gamle statsforvaltning var, at der ikke var nogen vidensopsamling. Alt hvad de samlede op, var stort set ubrugeligt. Der blev lavet en chikanepakke. Der var intet empirisk grundlag for det. Ligesom der intet empirisk grundlag er for det forbud mod straksskilsmisser, som Dansk Folkeparti pressede på for at få igennem. Det er udelukkende værdipolitik.
Rasmus Kjeldahl
Direktør, Børns Vilkår
Lovteksten ender med at skrotte Statsforvaltningens strenge fokus på formelle afgørelser. Og i stedet dele det administrative arbejde mellem et kompromissøgende familieretshus og så en egentlig familieret, som først skal på banen, når håbet om gensidig forståelse de stridende parter imellem er udtømt.
En anden nyerhvervelse er etableringen af en særlig børneenhed, som skal tage hånd om barnets trivsel.
Personlige erfaringer skal naturligvis ikke diskvalificere politikerne. Alle er tæt på skilsmisser. En tredjedel af danskerne bliver skilt. Alle har følelser i klemme og en mening om, hvad der er det rigtige at gøre. Men politikerne bør basere deres holdninger på et bredere grundlag end erfaringer og enkeltsager.
Henriette Christiansen
Direktør, Egmont Fonden
Det kan være utroligt smertefuldt for faren kun at se sit barn hver anden weekend, men det kan også være en gave at give sine børn.
Rasmus Kjeldahl
Direktør, Børns Vilkår
Og så genindførslen af en tvungen separationsperiode på tre måneder for forældre med børn.
Når de gode viljer møder fakta
Traditionen tro er den politiske debat allerede langt videre. Men i udkanten af det politiske spektrum sørger i al fald to organisationer for at holde et vågent øje med konsekvenserne af de vedtagede reformer.
Henriette Christiansen og Rasmus Kjeldahl hilser med kram og professionel varme, når de en halvskyet januardag mødes for bunden af trappen i Børns Vilkårs hovedkvarter i Valby.
Alle partier i Folketinget indgik i foråret 2018 en politisk aftale om reform af skilsmissesystemet. Reformens ændringer træder i kraft 1. april 2019.
Her er hovedpunkterne i det nye skilsmissesystem:
- Refleksionsperiode på tre måneder for ægtepar med børn
- Tilbud om rådgivning til par med fælles børn
- Afskaffelse af Statsforvaltningen og etablering af Familieretshuset
- Forældre med fælles forældremyndighed vil i udgangspunktet modtage halvdelen af børne- og ungeydelsen hver
- Etablering af børneenhed, som skal tage hånd om barnets trivsel
- Enige forældre skal have mulighed for at dele barnets bopæl mellem sig
Fakta om Børneenheden:
Der laves en ny formålsbestemmelse i forældreansvarsloven, der sikrer, at barnet vægtes over andet. Der skal være fokus på barnets trivsel gennem hele forløbet, og derfor oprettes en særlig børneenhed, som tager hånd om barnet og sørger for, at barnet altid har en voksen at snakke med eller spørge til råds, hvis barnet er ked af det eller har spørgsmål. I enheden er der også børnesagkyndige, der sørger for, at børnene bliver inddraget tidligt og så skånsomt som muligt.
Fakta om Familieretshuset og Familieretten:
Den ene del af det nye system er Familieretshuset. Den nye administrative myndighed er indgangen til systemet, og her screenes alle sager, hvorefter man visiteres til det rigtige sagsforløb. Her skal der behandles mange tusinde registreringssager og enkle sager, hvor uenigheden ikke er stor, og man mødes primært med konflikthåndtering eller rådgivning. Komplekse sager med store konflikter, hvor børnene er særligt udsatte, starter også i Familieretshuset og mødes af en grundig børne- og familiefaglig tilgang, hvor der også koordineres med kommunen.
Den anden del i det nye system er Familieretten. Den ligger i landets byretter, og her træffer en dommer afgørelse i komplekse sager, hvor konflikten er stor, og hvor der er andre problemer på spil samtidig som for eksempel vold eller misbrug. Familieretten vil også tage sig af en række af de sager, hvor der ikke kan findes en løsning i Familieretshuset. Domstolene er ankeinstans for alle sager.
Civilsamfund
Civilsamfund
