Disse ministerier jongleres oftest rundt ved regeringsskift

ROKADE: Børn, bolig, integration og erhverv er eksempler på ressortområder, der ofte må finde flyttekasserne frem, når nye statsministre træder til. Mange snitflader til andre områder er en af ingredienserne til at blive en politisk kastebold, vurderer eksperter.

Ressortområderne social, integration og bolig er eksempler på politiske kastebolde ved regeringsskifter.
Ressortområderne social, integration og bolig er eksempler på politiske kastebolde ved regeringsskifter.Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Sine Riis Lund

En ny partifarve på statsministerkontoret er typisk lig med flyttedag for mange embedsmænd.

Men nogle embedsmænd er betydeligt mere udsatte end andre.

For mens regeringsskifter sjældent betyder ny adresse for ansatte i Udenrigs-, Kultur-, Forsvars-, Kirke- og Finansministeriet, så er andre politikområder blevet til yndede kastebolde.

Et eksempel er boligområdet, som ellers historisk har stået stærkt som selvstændigt ministerium, efter det i 1947 blev oprettet som et socialdemokratisk svar på datidens bolignød.

Erhvervsministeriet er et af dem, der også bliver handlet med, og det er typisk et område, som de borgerlige nok vil hævde, at de har ejerskab over og derfor også opprioriterer.

Peter Bjerre Mortensen
Professor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Men i 2001 blev det daværende By- og Boligministeriet nedlagt af den nye statsminister Anders Fogh Rasmussen (V).

Siden har området levet en noget omtumlet tilværelse, hvor kontorer er blevet koblet sammen med ministerier med ressortansvar for så forskellige emner som udlændinge, transport, landdistrikter, social og miljø.

Der ligger utroligt meget signalværdi i, hvilke navne man giver, hvordan man slår ministerier sammen, og hvad man opretter og nedlægger. Det signalerer noget om, hvad man går ind for politisk.

Lars Hovbakke Sørensen
Adjunkt, Professionshøjskolen Absalon

“Boligområdet er et godt eksempel på noget, der politisk er kastet rundt, og det hænger blandt andet sammen med, at det almene boligbyggeri aldrig har været det borgerliges store favorit, mens socialdemokratiske regeringer har lagt større signalværdi i og haft større politiske intentioner med området,” pointerer Tim Knudsen, professor emeritus ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

Social, børn, erhverv, energi, nordisk samarbejde og ligestilling er andre eksempler på ressortområder, der i de sidste par årtier ofte er indgået i skiftende statsministres regeringspuslespil.

Ejerskab over emner
Det er statsministeren, der bestemmer, hvem der skal være ministre, og hvilke ministerier der skal være. Og selv om indretningen af ministerier ikke nødvendigvis lyder hverken sexet eller betydningsfuldt, så er det noget, der giver anledning til mange overvejelser, påpeger historiker Lars Hovbakke Sørensen, der er adjunkt ved Professionshøjskolen Absalon.

Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00