Djøf: Fritag kvindelige forskere for produktionskrav efter barsel

DEBAT: Kvindernes rammes særlig hårdt af de barrierer, som der er i forskeres karriereveje. Især børn og barsel sætter kvinderne skakmat, når det gælder kampen om lektorater og lønstigninger, skriver Wenche Marit Quist fra Djøf.

Af Wenche Marit Quist
Forsknings- og uddannelsespolitisk chef, Djøf

Med rapporten ”Karriere i forskningen – Sammenhæng og fleksibilitet i forskernes karriereveje” sætter Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd fokus på de karriereveje – og måske ikke mindst vildveje – forskerkarrieren anno 2019 går ad.

Og noget af det mest kendetegnede er, at vejen er meget lang – og længere end nogensinde før. Det er beskæmmende, at vejen fra ph.d.-graden til den faste lektorstilling nu tager ni år – to år mere end i 2009.

Bevillingssystem holder folk hen
Det kræver ikke meget fantasi at forestille sig, at nogle finder en sidevej i den periode og forlader forskningen.

Ikke fordi de ikke har stort forskningstalent eller gode projekter på bedding, men ganske enkelt fordi de ikke har økonomien eller psyken til at leve på forskningsbevillingernes kortfristede nåde – groft sagt skal man enten være rigtig ’godt gift’ eller yderst spartansk anlagt for at binde an med en forskningskarriere.

Årsagen til miseren skal i vid udstrækning findes i et bevillingssystem, der reelt skaber ’huller’ i karrierevejen i form af perioder, hvor man er uden bevilling eller afventer svar om ny bevilling og ganske enkelt ’holdes hen’ i et universitært system, hvor det er yderst vanskeligt at skabe fremtidsperspektiver og understøtte ambitionerne hos unge forskere.

Kvinder rammes hårdere
Et nærmere blik på rapporten afslører dog også, at hullerne og blindgyderne særligt rammer kvinderne.

Det er der både ’gode’ – forstået som forklarlige – og dårlige grunde til – sidstnævnte i form af ubevidste bias som Rip-Rap-Rup-effekten, hvor den mandlige ældre professor har lidt lettere ved at se sin arvtager i en yngre udgave af sig selv end i dennes kvindelige kollega.

Det er derfor også symptomatisk, at kvindelige ansøgere til offentlige forskningsbevillinger har lavere succesrate end deres mandlige kolleger.

Dertil kommer, at børn og barsel sætter kvinderne skakmat – også i forskningsverdenen.

Rapporten understreger, at kvinder med børn forfremmes langsommere end mænd og også betaler en kontant pris på 1.000 kroner per måned for at få et barn. At kvinder med børn har mindre chance for at opnå et lektorat inden for en seksårig periode efter ph.d.-en end kvinder uden børn og både mænd uden eller med børn.

Og at kvinder i højere grad end mænd ansættes i ’prøveprofessoratet’ professor MSO i forhold til det ordinære professorat.

Og endelig er det jo alment kendt, at andelen af kvindelige professorer på de danske universiteter, og dermed kvindelige rollemodeller for de studerende, udgør cirka en femtedel af professorstanden – et pinligt lavt niveau i forhold til andelen i sammenlignelige lande.

Der skal mere til end et opgør med MSO
Sagt med andre ord er karrierevejen ikke blot snæver, den er også mest anlagt til mænd. DFiR peger derfor på et helt nødvendigt opgør med professor MSO-ordningen.

Men der må også bringes andre redskaber i spil. Personaleledelsen af de yngre forskere må klart opprioriteres, og det med et kvalificeret blik, der også ser jobperspektiverne uden for universitetsverdenens snævre rammer.

Ordninger, der ’freder’ kvinderne fra produktionskrav i perioden umiddelbart efter barsel og måltal for andelen af kvinder i ledelseslag og inden for de forskellige stillingskategorier, er også oplagte veje at gå ad.

Dertil kommer behovet for flere langsigtede og faste bevillinger, som kan understøtte et helt nødvendigt skifte fra den alt for udbredte brug af midlertidige ansættelser som postdocs til adjunkturer og tenure track-forløb.

Kun derved kan vi sikre de bedste forskningsindsatser og skabe den mangfoldighed af rollemodeller, som kan understøtte udviklingen af fremtidens forskere.

Forrige artikel DA og Dansk Erhverv: Jo, Hummelgaard, vi lytter faktisk til vores medlemmer DA og Dansk Erhverv: Jo, Hummelgaard, vi lytter faktisk til vores medlemmer Næste artikel Pia Kjærsgaard: Derfor irettesatte jeg Pelle Dragsted Pia Kjærsgaard: Derfor irettesatte jeg Pelle Dragsted