Debat

Djøf svarer igen: Lederne underkender offentlige chefers integritet

REPLIK: Lederne mener, at offentlige chefer er udfordret på deres loyalitetsforpligtelse. Den holdning underkender offentlige chefers integritet og er udtryk for et trist syn på den danske aftalemodel, skriver formænd i Djøf. 

Hvis man skal udråbe noget til at være et problem for nogen, er det en meget god idé at spørge dem, man tror har et problem, lyder det i opråb fra formænd i Djøf til Lederne. 
Hvis man skal udråbe noget til at være et problem for nogen, er det en meget god idé at spørge dem, man tror har et problem, lyder det i opråb fra formænd i Djøf til Lederne. 
Nikolai Evereth Hansen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Sara Vergo og Hanne Fugl Eskjær
Hhv. formand, Djøf Offentlig og formand, Offentlige Chefer, Djøf

Formand for Ledernes Hovedorganisation får talt slemt ned til de offentlige chefer i sit debatindlæg her på Altinget den 18. september 2018.

Ledernes hovedbudskab er, at de offentlige chefer her til lands er udfordret på deres loyalitetsforpligtelse og særlige ledelsesansvar, fordi de er organiseret samme sted som deres medarbejdere – og at de derfor ikke kan bære omstillingen i blandt andet sammenhængsreformen igennem.

Den holdning er, for nu at sige det lige ud, en ringeagt af offentlige chefers integritet og deres evne til at agere i ledelsesrollen.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected].

Vi ved ikke, om Svend Askjær har dokumentation for sin påstand om, at offentlige ledere er udfordret i forhold til ”loyalt at føre politiske beslutninger ud i livet”.

Men han konkluderer i hvert fald, at sådan fungerer det ikke i den offentlige sektor i dag.

I stedet for at opbygge kunstige modsætninger, er en af de centrale krumtapper for succes for sammenhængsreformen netop et godt samarbejde mellem medarbejdere og ledere – uanset hvor de vælger at være organiseret

Sara Vergo og Hanne Fugl Eskjær
Hhv. formand, Djøf Offentlig og formand, Offentlige Chefer, Djøf

Offentlige chefer er ikke udfordret på deres loyalitetsforpligtelse
Vi er lodret uenige.

Hvis man skal udråbe noget til at være et problem for nogen, er det en meget god idé at spørge dem, man tror har et problem.

Rigtig mange offentlige ledere er medlemmer af Djøf, og det oplever vi ikke som et problem i det daglige samarbejde. Tværtimod.

Det danske embedsværk, herunder de dygtige chefer i stat, regioner og kommuner, er kendetegnet ved, sagligt og fagligt, loyalt at udmønte den politik, som de folkevalgte vedtager.

Sådan er idealet, som beskrevet i embedsmandsdyderne, og sådan er realiteten.

Og så bare for at få fakta på plads vedrørende organiseringen i Djøf.

Offentlige Chefer og Djøf Offentlig er to adskilte delforeninger med hver deres repræsentantskab og bestyrelse.

Begge parter har indflydelse på, hvordan de kollektive aftaler bliver udformet, og de særlige vilkår for offentlige chefer bliver forhandlet særskilt i overenskomstforløbet.

Ledernes syn på den danske aftalemodel er trist
Men en ting er, at Svend Askjær og Lederne underkender offentlige chefers integritet.

Han formår også at bede regeringen ophæve loven om frit fagforeningsvalg og erstatte det med en tvangsplacering af offentligt ansatte.

Det er trist, hvis dette udtrykker Ledernes syn på den danske aftalemodel generelt og på offentlige ledere i særdeleshed.

I Djøf opfatter vi denne debat som både uvedkommende og useriøs.

Vi er mere optaget af regeringens sammenhængsreform, og hvordan man gennem afbureaukratisering i praksis kan sikre et reelt ledelsesrum for de offentlige ledere og større frihed til medarbejderne.

En debat vi sammen med andre gode kræfter er ved at rulle ud over hele landet de kommende måneder.

I stedet for at opbygge kunstige modsætninger, er en af de centrale krumtapper for succes for sammenhængsreformen netop et godt samarbejde mellem medarbejdere og ledere – uanset hvor de vælger at være organiseret.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Sara Vergo

Formand for Djøf, næstformand for Akademikernes A-Kasse
cand.techn.soc. (Roskilde Uni. 2001)

Hanne Fugl Eskjær

Ambassadør, Ottawa, Canada, formand, Offentlige chefer, Djøf
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1997)

0:000:00