DN: Her er vores storstilede redningsplan for biodiversiteten

Af Maria Reumert Gjerding
Præsident i Danmarks Naturfredningsforening 

Nationalpark Vadehavet. Titusindvis af gæs knevrede lystigt løs her på en kold klar januardag i grænselandet mellem hav og land. Sikke en oplevelse.

Overalt omkring mig landede og lettede enorme flokke af fugle og ind imellem var der silkehejrer, skarver, klyder og alle de andre, jeg slet ikke kender navnene på. Men jeg så storspover spankulere rundt med deres imponerende krumsabler af lange, letbuede næb, og jeg finder det sigende, at den lever i vores allerbedst beskyttede natur, men alligevel står opført på rødlisten som "næsten truet".

Her får den følgeskab af tusindvis af andre arter. Bevares – ikke alle arter i Danmark er i krise.

Vi har gjort naturen hjemløs, og kun ved helhjertet at give levesteder tilbage til arterne får vi stoppet naturtabene.

Maria Reumert Gjerding
Præsident i Danmarks Naturfredningsforening

Arter som brændenælder, krager og rotter trives fint, men størstedelen af naturen har det katastrofalt ringe, og vi risikerer, at mange af de fantastiske arter, vi deler Danmark med, uddør.

Alle er i fare: Planter, pattedyr, fugle, krybdyr, insekter, fisk, laver, svampe, padder, edderkopper. Arter som skovmår, damflagermus og stor kærguldsmed, arter som hjertegræs, kost-nellike og trehornet skarnbasse. De er i større eller mindre grad truet, og årsagen er i langt de fleste tilfælde menneskelig aktivitet.

Det skal vi som samfund reagere på.

Et politisk stedbarn
2020 er da også udråbt til naturens år. Regeringen og Folketingets partier skal i gang med forhandlingerne om en ny dansk biodiversitetspakke.

Der forestår en kæmpeopgave for naturen, der har været et politisk stedbarn i årtier, og vi har drevet rovdrift på naturrigdommene med ubæredygtige fiskekvoter, landbrugspakker og kommerciel produktion i naturområder.

På trods af at omkring 12,5 procent af naturen på papiret er beskyttet som Natur 2000, § 3, Ramsar, fredninger og så videre, så er kun omkring 0,5 procent af Danmark urørt natur, altså natur, hvor vi mennesker ikke driver for eksempel skov- eller landbrugsproduktion.

Og det er hovedproblemet.

Naturen er blevet hjemløs
Vi har gjort naturen hjemløs, og kun ved helhjertet at give levesteder tilbage til arterne får vi stoppet naturtabene.

Derfor angiver biodiversitetsforskerne da også plads, plads og atter plads som løsningen på naturkrisen.

Det har regeringen og støttepartierne tilsyneladende lyttet til og tak for det. Således forpligter de sig i det såkaldte forståelsespapir til at implementere en ny naturbeskyttelseskategori i lovgivningen. En naturzone, hvor politikerne samtidig skal sætte en klar målsætning for, hvor stort et areal der skal disponeres til naturzone.

Vi er gået skridtet videre og har sat tal på. Det fremgår af det omfattende forslag til en redningsplan for den danske natur, vi har udarbejdet i Danmarks Naturfredningsforening.

Nødvendig naturzone
Her vurderer vi, at 20 procent af landarealet skal udpeges som naturzone, hvis tabet af biodiversitet skal vendes.

Her skal naturen være natur for naturens egen skyld – selvforvaltende natur, der eksisterer på naturens præmisser.

Yderligere 10 procent skal ind i naturzonen, men her kan der være ekstensiv produktion.

Det vil sige, at der kan dyrkes for eksempel græs, og der kan være græssere som kreaturer, får og geder og så videre. For havet gælder det, at 30 procent af det danske havareal skal være effektivt beskyttet og velforvaltet i 2030.

Lov om biodiversitet
I dag har hverken havet eller naturen på land en selvstændig eksistensberettigelse.

Der er ingen mål for den, og den er kun beskyttet, indtil et politisk flertal i en kommune eller på Christiansborg beslutter, at et område skal bruges til noget andet.

For eksempel besluttede den daværende regering for et par år siden at ophæve Natura 2000-beskyttelsen af hele 63 kvadratkilometer marskenge og anden beskyttet natur. Flere af områderne ligger inden for Nationalpark Vadehavet og Unesco Verdensarvs grænser.

Områderne nyder Ramsar-beskyttelse og er EU-fuglebeskyttelsesområde. Her kommer millioner af trækkende fugle for at fouragere og yngle. Her er knortegæs, grågæs, klyder, dobbeltbekkasiner, kobbersnepper og storspover. Men der var ingen politisk pardon. Beskyttelsen er væk.

Naturen drænes
Det er dumt.

Det dræner vores natur, at den aldrig får fred, og det er et svigt af skatteyderne, at deres naturinvesteringer altid kan forhandles. Så lad os nu give naturen sin egen ret. I vores redningsplan er det et centralt krav, at politikerne udarbejder en konkret biodiversitetslov med klimaloven som forbillede.

Loven skal forpligte Folketinget til at fastsætte nationale mål for naturen i Danmark og muliggøre, at Danmark lever op til de internationale aftaler om at vende naturens tilbagegang og sikre en rigere og mere mangfoldig natur.

Loven skal udløse konkrete indsatser her og nu og en langsigtet, ambitiøs og forpligtende plan for vores natur.

Et råd af eksperter
Jeg forventer naturligvis, at regeringen og støttepartierne med en ny biodiversitetspakke i første omgang leverer på deres løfter fra valgkampen om at sikre 75.000 hektar urørt skov i Danmark og får igangsat arbejdet med at etablere de lovede 15 vilde naturnationalparker.

Jeg forventer, at der i forbindelse med klimahandlingsplanen udtages lavbundsjorder, der også vil gavne naturen og miljøet.

Jeg vil gerne understrege, at vi ikke længere vil, ikke kan anerkende halve løsninger og løse formuleringer, og vi forventer, at naturindsatsen sker på et solid vidensgrundlag. Derfor anbefaler vi også, at der nedsættes et nationalt biodiversitetsråd.

2020 skal være naturens år. Vi kender problemerne. Vi kender løsningerne. Der skal handles med lige så stor styrke, som udfordringen tilsiger. Alt andet vil være et svigt over for danskerne og alle de arter, vi deler det land med, vi kalder hjem.

Vores forslag til en redningspakke for naturen
Folketinget skal i en ny biodiversitetslov, med klimaloven som forbillede, fastsætte målsætninger på kort, mellem og langt sigt for den danske natur.

• I 2030 er det foreningens mål, at 30 procent af det danske landareal er disponeret til naturen. To tredjedele heraf skal være naturzone.
• I 2030 er det desuden foreningens mål, at 30 procent af det danske havareal er effektivt beskyttet og velforvaltet. En tredjedel heraf skal som marine referenceområder være beskyttet mod enhver form for udnyttelse.
• Etablering af et nationalt biodiversitetsråd, der, som Klimarådet, på et videnskabeligt grundlag rådgiver regering og Folketing om, hvilke indsatser der er nødvendige at iværksætte for at nå de naturpolitiske mål.
• Et udvidet, nationalt naturovervågningsprogram, der sikrer en fyldestgørende overvågning af både naturens tilstand og effekterne af de indsatser, der igangsættes.
• En langsigtet finansieringsplan – eventuelt etableret i en selvstændig fondskonstruktion, der sikrer en stabil mangeårig indsats.

Af konkrete virkemidler, der skal igangsættes allerede i 2020, vil foreningen arbejde for:

• Etablering af 20 vilde naturnationalparker på statens arealer, som skal igangsættes i 2020.
• Udtagning af 100.000 hektar landbrugsjord til natur og vådområder igennem jordfordeling.
• Udlægning af 75.000 hektar urørt skov.