Debat

Ornitologer: Red alle misligholdte naturtyper gennem lovgivning

Debat: Det er et stort skridt i den rigtige retning at forbyde sprøjtning, gødskning og pløjning af beskyttede enge, skriver Egon Østergaard fra DOF, der har sendt et notat til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg med støtte til regeringens lovforslag.

Det er ikke nok at beskytte de sjældne arter, hvis vi vil bevare biodiversiteten, skriver Egon Østergaard. 
Det er ikke nok at beskytte de sjældne arter, hvis vi vil bevare biodiversiteten, skriver Egon Østergaard. Foto: Colourbox/Knud Erik Christensen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Egon Østergaard
Formand, Dansk Ornitologisk Forening

Naturbeskyttelseslovens §3 beskytter heder, moser, strandsumpe, biologiske overdrev, ferske enge og strandenge.

Det er en rigtig god paragraf, der gennem årene har betydet, at mange af også de mindste områder med disse naturtyper har undgået ploven og er blevet bevaret.

Der er udkæmpet hundredvis af kampe mellem naturorganisationer og foretagsomme landmænd om disse rester af fordums store vidder med samme naturtyper. Områderne ligger derude, nogle gemt og glemt, andre plejet og i fin naturmæssig stand.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

En del af engene og strandengene er gennem årene blevet forandret til ukendelighed på grund af intensiv landbrugsdrift, og arterne er trængte eller helt forsvundet trods formel beskyttelse. Det er trist, for vi har brug for, at områdernes naturværdi i stedet for øges.

Regeringens lovforslag vil give mulighed for, at nogle af de mest intensivt dyrkede enge og strandenge på sigt igen kan udvikle en rig flora og fauna. Det tager tid, jovel, men ekstensivering er nøgleordet, og plads til naturens udvikling efterlyses igen og igen.

Forslaget alene redder ikke alle Danmarks misligholdte naturtyper, men det er en begyndelse sammen med de tiltag, som regeringen har lovet i forståelsespapiret.  

Egon Østergaard
Formand, Dansk Ornitologisk Forening

Forslaget, som vi støtter i et notat til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, redder ikke alene alle Danmarks misligholdte naturtyper, men det er en begyndelse sammen med de tiltag, som regeringen har lovet i forståelsespapiret.

Beskyt den almindelige natur
Der er al mulig grund til at bakke op om alle politiske initiativer, der tilvejebringer mere plads til natur, så derfor undrer det mig, at to forskere, Rasmus Ejrnæs fra Aarhus Universitet og Hans Henrik Bruun fra Københavns Universitet, er kritiske over for forslaget.

Det virker som om, at selvsamme Ejrnæs undsiger sit eget oplæg sammen med professor Carsten Rahbek til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg i februar i år, hvor et af punkterne fra deres fælles liste over de mest effektive værktøjer til at nå biodiversitetsmålene netop var "bevarelse også af de små naturområder (fx paragraf 3) især i det åbne land."

Jeg glæder mig over, at Rahbek som vel nok Danmarks førende biodiversitetsforsker forleden dag offentligt har problematiseret Ejrnæs' og Bruuns kategoriske affejning af §3-områdernes betydning for biodiversiteten ved at sige, at: "naturligvis er urørt skov vigtigt, men det gør ikke det åbne land ligegyldig for naturen og biodiversiteten", og videre, at "selvfølgelig vil det tiltag, der foreslås, have en positiv effekt på den bredere biodiversitet (ikke så meget de mest sjældne arter, og dog). De mere almindelige arter er også biodiversitet – og at have et godt naturindhold i det åbne land er også vigtigt."

Rahbek tager også afstand fra den fejlkonklusion, som ligger i, at hvis man mener, de sjældne arter er det eneste vigtige, så er tiltag til at sikre den mere almindelige natur ligegyldig, og at der er frit slag for naturødelæggelser i agerlandet.

"Biodiversitetskrisen handler ikke kun om de mest truede arter. Det handler også om tilbagegange i antal individer for alle de andre arter."

Intet er mere skadeligt end sprøjtning
Rahbeks bemærkninger underbygges af det faktum, at der efter den seneste revision af den danske rødliste, der udkom i januar i år, nu figurerer intet mindre end 32 fuglearter, der er levestedskategoriseret som eng- og agerlandsfugle, på listen.

Næsten halvdelen af dem, 14, er nytilkomne siden den seneste revision for blot ti år siden, hvilket bevidner, at der er akut behov for også en indsats i det åbne land.      

Når det fra modstandere af forslaget hævdes, at mange af de enge, der nu ønskes bedre beskyttet, i dag har en lav naturværdi, såkaldt HNV-værdi (High Nature Value), så er årsagen netop den helt åbenlyse og enkle, at områderne naturmæssigt er blevet forringede gennem årtier ved gødskning, sprøjtning og omlægning (pløjning med års mellemrum).

Intet er mere skadeligt for en eng eller en strandeng, så alene ophør med dette er forudsætningen for, at der kan genopstå mere værdifulde områder med højere naturværdi.

I øvrigt ligesom man i dag nogle steder er i gang med at konvertere intensiv produktionsskov til en vildere skovnatur. Det sker ikke over night, men ad åre. Det er naturgenopretning i ordets egentlige betydning.

Sprøjtefrie enge er god økonomi
Når vi skal have mere plads til natur i det åbne land, er engene og strandengene et godt sted at tage fat, så derfor er der stor ros til miljøminister Lea Wermelin (S) for at bane vejen for det.

På mange af engene kan der tilmed igangsættes afgræsning med kødkvæg til gavn for engnaturens flora og fauna. Og der kan faktisk også være ganske god økonomi i at lade robuste kvægracer gumle løs på engens planter.

For mange landmænd var det en stor overraskelse, at kreaturerne (cirka en hektar) på de vidtstrakte enge i naturreservatet Vejlerne i Thy i 2018 og 2019 åd sig henholdsvis 62 kilo og 94 kilo tungere, vel at mærke på arealer, der aldrig har været sprøjtet, gødsket eller omlagt. Sagt på jysk er det vist ikke så ringe endda.

Hvis man kun går efter stjernerne, bliver man ofte skuffet. DOF vil også gerne urørt og vildere skov, store sammenhængende naturområder og naturnationalparker. Men vi glæder os også over skridt i den rigtige retning mod mere naturlige enge.  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Carsten Rahbek

Professor, centerleder, Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Københavns Universitet, professor, Imperial College, London, Professor, Peking Universitet, medlem, det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, medlem, Biodiversitetsrådet
ph.d. i biologi (Københavns Uni. 1995)

Egon Østergaard

Formand, Dansk Ornitologisk Forening
lærer (Nr. Nissum Seminarium 1981)

Hans Henrik Bruun

Lektor, Biologisk Institut, Københavns Universitet
cand.scient, ph.d.

0:000:00