DTL: Vi bør øge brugen af automatiske nummerpladescannere

Af Erik Østergaard
Administrerende direktør ved DTL-Danske Vognmænd

Automatisk nummerpladegenkendelse (ANPG) har længe været brugt i kampen mod social dumping og manglende betaling fra udenlandske lastbiler på de danske veje. Men slet ikke i et sådan omfang, at det matcher udfordringen. Der er således plads til forbedringer.

Indsatserne for at komme social dumping med videre til livs har været mange gennem de senere år med vedtagelsen af dels vejpakkerne i EU og af revisionen af godskørselsloven i Danmark i 2020 som særligt vigtige højdepunkter.

Nu står vi så foran etableringen af både det kontroltryk og de muligheder for kontrol, som er nødvendige, for at de nye regler får den ønskede effekt ude i virkeligheden. Her kan ANPG spille en vigtig rolle.

Lovgivningen forudsætter brugen af ANPG
Danske DTL-vognmænd har arbejdet stenhårdt for de ovennævnte regelsæt, og vi har gennem årene også kæmpet for politisk ørenlyd for brugen af ANPG.

Det siger sig selv, at der fra os er fuld opbakning til de nye regler i loven om udstationering af lønmodtagere.

Den store gevinst vil selvfølgelig komme det danske transportmarked til gode, men der vil også være en klimaeffekt

Erik Østergaard
Administrerende direktør ved DTL-Danske Vognmænd

Her gælder det, at udenlandske operatører får pligt til dels at registrere deres cabotagekørsel, inden de kører ind i Danmark, og dels at aflønne deres chauffører med en timeløn, der som minimum er på niveau med de repræsentative overenskomster på området.

Nu gælder det så en effektiv håndhævelse og kontrol af de vognmands- og busvirksomheder, der udfører cabotagekørsel på dansk grund, og at få tilset, at de overholder danske regler om anmeldelsespligt og aflønningskrav.

Det fremgår også klart af forarbejdet til den nye lov nummer 870 af 14. juni 2020, at der intet er til hinder for, at politiet ved sin kontrol, udover papirer og fragtbreve fra chaufføren, "inddrager anden dokumentation, fx oplysninger om køretøjets kørselsmønster, der er registreret via politiets system for automatisk nummerpladegenkendelse (ANPG).”

Så lovgivningen har altså nærmest forudsat brugen af ANPG.

Et afgørende værktøj til kontrol
Politiets automatiske nummerpladescannere er for os at se da også et helt afgørende værktøj til at sikre effektiv kontrol af, at de virksomheder, der udfører cabotagekørsel i Danmark, overholder de nævnte regler.

Det bør ske i en tæt koordinering mellem politiets scannere og dem, der findes ved for eksempel Storebæltsbroen og andre trafikale knudepunkter og store byer. 

På den måde kan man effektivt afklare, om der har været tale om cabotagekørsel, eller om lastbilen er i enten transit eller på en international tur.

Nummerpladescannere kan ligeledes anvendes til at kvalificere, hvilke busser og lastbiler der stoppes, når der udføres vejsidekontrol, for eksempel i tilfælde hvor en udenlandsk operatør ikke har betalt afgifter og/eller bøder, der tidligere har været dem pålagt.

Jeg skrev om problemerne med de ubetalte afgifter og bøder for nylig. Også her ville ANPG være et hjælpsomt redskab.

Midler i finansloven
Det bør derfor snarest sikres, at en kommende ANPG-bekendtgørelse etablerer den fornødne hjemmel til at anvende ANPG til udvælgelse til kontrol af paragraf 8c og 8d i loven om udstationering. 

Der bør desuden sikres, at der bliver skabt den fornødne hjemmel til, at politiet kan samkøre oplysningerne i ANPG med de scannere, der anvendes til kontrol af miljøzonerne i de fem største byer.

Først og fremmest skal der dog afsættes midler på finansloven til at erhverve flere nummerpladescannere, så kontrollen kan blive mere finmasket og med fuld regional dækning. Jeg er ikke i tvivl om, at de efter blot kort tid vil have tjent sig selv hjem.

Den store gevinst vil selvfølgelig komme det danske transportmarked til gode, men der vil også være en klimaeffekt. For de udenlandske lastbiler, der i dag kommer helt fra Sydøsteuropa for alene at køre i Nordeuropa, vil med de nye regler have en betydeligt forringet forretningsmodel baseret på social dumping.

Klimagevinsten ligger i mindre tomkørsel, mindre tomgang på rastepladser, mindre shopping efter billig diesel, nyere biler og så videre.

Der burde alt i alt ikke være noget at betænke sig på for politikerne.