Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid
FRIVILLIG FORSYNING: Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Få her overblikket over argumenterne.
Klaus Ulrik Mortensen
JournalistTænketanke på tværs af det politiske spektrum er kørt i stilling til en langvarig duel om forsyningssektorens fremtid.
En række opsigtsvækkende analyser har i de senere år peget på, at der er store summer at hente ved at gå bort fra nonprofit-tanken – også kaldet 'hvile i sig selv'-princippet – i sektoren.
Dette princip har historisk set garanteret lave priser i sektoren ved at forhindre selskaberne i at kunne tjene penge på ydelserne. Men det har ifølge kritikerne også resulteret i lav produktivitetsvækst og begrænset innovation – og kan i sidste ende have været medvirkende til, at den danske eksport af energiteknologi de seneste år er stagneret.
En tværministeriel arbejdsgruppe kom således på baggrund af blandt andet analyser fra EY og Copenhagen Economics i 2015 frem til, at fjernvarmesektoren kunne effektiviseres med godt syv procent af den samlede omsætning på 20 milliarder.
Tæt på hvert andet glas vand fra danske haner er produceret ved hjælp af frivillig arbejdskraft.
Efterfølgende analyser fra Axcelfuture, McKinsey, Copenhagen Economics og Ea Energianalyse talte alle ind i samme dagsorden.
Mest markant var analysen fra McKinsey i 2016, som vurderede, at effektiviseringstiltag i sektoren ville kunne give en gevinst på godt syv milliarder årligt. Midlerne var at konkurrenceudsætte forsyningsselskaberne, frigøre dem fra et direkte kommunalt ejerskab, tillade, at de beholder effektiviseringsgevinster, tillade udbetaling af overskud, frigøre forbrugere fra tilslutningspligt samt fjerne andre bindinger.
Analysen fra McKinsey satte kraftige aftryk på regeringens forsyningsstrategi, som udkom få måneder senere og viste vejen mod en fremtid med mindre vægt på andelsbevægelsens tillidsbaserede økonomiske fællesskab.
Men før de tanker blev omsat til aftaler og lovgivning, ankom nye aktører på banen med analyser, som såede alvorlig tvivl om fornuften i den udstykkede kurs. Tænketanken Cevea udgav i efteråret 2017 en rapport, som viste, at over 800 europæiske kommuner de sidste 12 år har genkommunaliseret deres forsyningsselskaber efter negative erfaringer ved kapitalisering.
Baglandet træder på bremsen
Tidligere politisk chef i Danske Vandværker Martin Gertz Andersen forklarer, at udenlandske erfaringer med kapitalisering af vandsektoren i mange tusinde tilfælde har været, at investeringer i eget ledningsnet er udeblevet og i stedet er endt i investorernes lommer.
10 rapporter om fremtidens forsyningssektor
Tværministeriel arbejdsgruppe, 2015
Fjernvarmesektoren kan effektiviseres med 7,5 procent af den samlede omsætning på 20 milliarder. Naturligt monopol skaber begrænset konkurrence, som kan kompenseres ved øget brug af økonomisk benchmarking. Reguleringen skal imitere det pres, der er på et marked med fuldkommen konkurrence.
Copenhagen Economics, 2015
Forsyningssektoren skal i højere grad udvikle kommerciel forståelse for at understøtte vækstpotentiale i virksomheder som Danfoss, Grundfos, Vestas og Dong. Hvile i sig selv-princippet øger omkostninger for forbrugere og virksomheder og skal erstattes af benchmarking. Grundlæggende flyttes perspektivet fra, at aktiviteten ikke skal skabe overskud, til, at der skal etableres enkle kriterier for, hvad der betragtes som effektivt.
Axcelfuture, 2015
Forsyningssektoren står ved en skillevej og må udvikle sig, hvis den fortsat skal bidrage til samfundsudviklingen. Driften af sektoren skal overlades til private virksomheder. Billige adgang til kommunale lån medfører overinvesteringer og højere priser for forbrugerne. Fravær af økonomisk afkast begrænser incitamenter til effektiviseringer.
McKinsey, 2016
Effektiviseringspotentiale på 7,6 milliarder årligt. Midlerne er at konkurrenceudsætte forsyningsselskaberne, frigøre dem fra et direkte kommunalt ejerskab, tillade, at de beholder effektiviseringsgevinster, tillade udbetaling af overskud og frigøre forbrugere fra tilslutningspligt. Det skal gøres lettere og mere attraktivt at fusionere forsyningsselskaber, blandt andet ved lempelse af modregningsregler ved salg af kommunalt ejede selskaber.
Qvartz, 2017
En yderligere udvikling af den internationalt anerkendte styrke og effektivitet i den danske forsyningssektor kræver etablering af sektoroverskridende multiforsyninger. Der skal skabes bedre betingelser for køb, salg og fusionering af selskaber inden for og på tværs af forsyningsarter. Herunder ensretning, harmonisering og afbureaukratisering af reguleringsregimerne.
Cevea, 2017
I Sverige har kommunale frasalg af fjernvarme ført til højere forbrugerpriser, blandt andet som følge af en mangelfuld prisregulering af sektoren. Andre svenske erfaringer fra fjernvarmen viser, at der kan opstå stordriftsulemper efter markedsgørelse af sektoren. Danske tal viser, at de billigste fjernvarmeleverandører er de forbrugerejede selskaber efterfulgt af de kommunale, mens de private er dyrest.
Ea Energianalyse, 2017
Analysen anbefaler to modeller for ny fjernvarmeregulering. Model A er at lægge sig tæt op ad den svenske model og undtage sektoren fra økonomisk regulering. Det er alene konkurrencen fra andre varmeudbydere, der skal medvirke til en samfundsøkonomisk gunstig leverance af fjernvarme. Model B har udgangspunkt i en konkurrencebegrænset sektor underlagt økonomisk regulering, men med mulighed for fritagelse fra dele af reguleringen.
Lauritzen Consulting (for Cepos), 2018
Ny menuregulering skal gøre det muligt for selskaberne at vælge mellem at være omkostningsdækkede eller gevinstmaksimerende. Et omkostningsdækket selskab frasiger sig retten til at få forrentet sin indskuds- eller anlægskapital og til at modtage udbytte, men får dækket faktiske omkostninger på lån. Gevinstmaksimerende selskaber forpligter sig til større effektiviseringer, men kan til gengæld beholde en del af gevinsten.
Tænketanken Demokratisk Erhverv, 2019
Forbrugerejede virksomheder investerer dobbelt så meget som øvrige selskaber målt på nettoinvesteringer per omsat krone. Det er udtryk for, at virksomhederne styres ud fra et mere langsigtet perspektiv med en prioritering af at holde kerneforretningen konkurrencedygtig og på teknologisk forkant. Endvidere har erhvervsdemokratiske virksomheder en gennemsnitligt højere produktivitet målt på resultat efter skat per årsværk end øvrige virksomhedsformer.
Grønt vækstteam, 2019
Forsyningsselskaberne skal have incitamenter til at indgå i samarbejde med private virksomheder om innovative løsninger. Muligheden for yderligere konkurrenceudsættelse skal undersøges nærmere. De indtægtsrammer, forsyningsmonopolerne reguleres efter, opstilles på baggrund af det historiske forbrug, hvilket kan svække incitamentet til at gennemføre nye investeringer i blandt andet digitalisering.
Note: 'Miljøstrategisk Årsrapport 2017', der omtales i artiklen, er ikke medtaget, da den hovedsageligt er en gennemgang af andre studier.
Kilde: Mandag Morgen og Altingets gennemgang
Energi og Forsyning
EU
