DUF: Sænk valgretten til 16 år

Af Signe Bo
Formand for DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd

Den 5. juni er der lagt op til den helt store fejring af Grundlovens 100-års jubilæum. Dronningen tager imod et historisk kvindeoptog foran Christiansborg, samtidig med at folkene fra Distortion omdanner Slotsholmen til én stor folkefest for kvinders og tyendes stemmeret.

Med Grundloven af 1915 fik Danmark for alvor et repræsentativt demokrati, hvor alle mennesker uanset køn og social status kunne deltage aktivt i demokratiet og engagere sig i civilsamfundet. Det er disse rettigheder, som har været med til at bygge det Danmark, som vi i dag alle er stolte over, der baserer sig på medborgerskab, folkeoplysning og respekt for individets rettigheder.

Ét stærkt håb
Alligevel har vi ét stærkt håb for de næste 100 år, og det er, at vi udvider vores demokrati til også at omfatte de knap 125.000 16-17-årige i Danmark, der ikke har mulighed for at deltage i valgene, men som hver dag betaler skat, står til ansvar for landets love og engagerer sig i civilsamfundet.

Argumenterne mod kvinders stemmeret, som blev manet i jorden for 100 år siden, er i dag fundet frem igen, men retter sig nu mod unge.

Signe Bo
Formand for DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd

Debatten om valgret har raset længe, og valgretsalderen er flere gange blevet både hævet og sænket. I 2011 anbefalede Valgretskommissionen, med medlemmer fra de politiske partier, civilsamfundet og en række eksperter på området, at sænke valgretsalderen til 16 år. Et flertal i kommissionen lagde især vægt på, at man som 16-årig har færdiggjort den eneste grunduddannelse i Danmark, nemlig Folkeskolen, som vi må forvente forbereder eleverne tilstrækkeligt på at deltage aktivt i demokratiet.

De første valg er vanedannende
Samtidig viser undersøgelser, at de første valg er vanedannede for ens demokratiske deltagelse, og at det derfor handler om at få etableret demokratiske vaner så tidligt i livet som muligt.

Desværre ser det ud til, at der fortsat er lang vej til at realisere 16-års valgret i Danmark. Argumenterne mod kvinders stemmeret, som blev manet i jorden for 100 år siden, er i dag fundet frem igen, men retter sig nu mod unge: 16-årige er ikke modne nok, de kan ikke forholde sig til spektret af politiske spørgsmål, og for øvrigt repræsenterer en række interesseorganisationer, herunder DUF, dem allerede på fornemmeste vis.

Unge er politisk bevidste
Det netop overståede Skolevalg viste imidlertid klart, at danske unge er politisk bevidste og evner at deltage aktivt i demokratiet. Gennem tre uger formede unge politiske kampagner og stillede kritiske spørgsmål til ungdomspolitikere, inden de den 29. januar afgav knap 42.000 stemmer og gjorde blå blok til den største i Folketinget. Desuden har alle politiske ungdomspartier efterfølgende meldt om en stigning i antallet af nye medlemmer.

I Østrig har 16-årige siden 2007 kunnet stemme ved alle valg. Her viser undersøgelser, at de 16-17-årige stemmer ligeså meget som resten af befolkningen, men måske endnu vigtigere er det, at deres evne til at sammenkoble relevante partier med egne politiske holdninger er fuldt ud på højde med resten af samfundet.

16-årige samfundsborgere
Med andre ord har Folkeskolen og vort samfunds demokratiske dannelse sejret i at danne engagerede og politiserede samfundsborgere som 16-årige. Det er på tide, at vi endnu en gang maner argumenterne mod at udvide vores demokrati i jorden én gang for alle og endelig tillader, at de 16-17-årige kan realisere deres fulde demokratiske potentiale.

Selvom 16-års valgret ikke blev realiseret i 1915, og ikke er blevet det siden, må der ingen tvivl være om, at grundlovsændringen var et skridt i den rigtige retning mod at udvide vores demokrati. Derfor er det også med god grund, at vi fra i dag og de næste fire fredage fejrer Grundloven og de rettigheder, den giver os som borgere.

Den sidste bid
Vi kunne ikke forestille os nogen bedre måde at fejre Grundloven på end ved netop at benytte os af vores frihedsrettigheder. Derfor har DUF haft fem politikere sat i stævne til en demokratisk samtale om emner lige fra værnepligt til folkekirkens særstatus. Den første af filmene kan du se fra i dag, hvor Mathilde Vinther fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning i en samtale med Venstres Inger Støjberg slår på tromme for en udvidelse af demokratiet.

Forhåbentlig bliver det en god start på Grundlovens næste hundrede år, hvor vi sikrer den sidste bid af danskernes demokratiske deltagelse.