Efter landbrugspakken: Regeringen skruer op for kvælstofindsatsen

VANDMILJØ: Regeringen er klar til at øge kvælstofindsatsen med 1.150 ton næste år. Landbruget er i oprør.

Hjalte T. H. Kragesteen

Landbrugspakkens forudsætninger holder ikke, og derfor vil S-regeringen skrue op for kvælstofindsatsen.

Det oplyser Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.

"Da den forrige regering præsenterede landbrugspakken, var Socialdemokratiet ikke en del af aftalen, da vi ikke var trygge ved, at den forventede kvælstofreduktion kom. Det kan vi nu så se, at den heller ikke gør. Derfor er det vores ambition at hæve niveauet i den målrettede kvælstofregulering mærkbart," siger fødevareminister Mogens Jensen (S).

Regeringen lægger op til at øge kvælstofindsatsen i den målrettede regulering med 1.150 tons til næste år. Det vil betyde, at det samlede kvælstofkrav bliver på 3.500 ton og ikke 2.350, som de blå partier bag landbrugspakken har lagt op til. Konkret betydet det et ekstra efterafgrødekrav på 130.000 hektar efterafgrøder, så landmændene næste år skal levere i alt 380.000 hektar.

Det er politik, når det er værst.

Martin Merrild
Formand, Landbrug & Fødevarer

L&F: Politik, når det er værst
Derudover lægger regeringen op til, at det ekstra krav i første omgang skal forsøges sikret via frivillighed mod kompensation. Til det vil man afsætte 65 millioner kroner ekstra. Kommer landmændene ikke i mål, vil regeringen komme med et "ikke-kompenseret krav," lyder det.

Målet er at få en bred politisk aftale på plads i forbindelse med de verserende finanslovsforhandlinger.

I landbruget bliver udmeldingen mødt med protest. Ikke mindst fordi evalueringen af landbrugspakken endnu ikke er præsenteret.

"Det er politik, når det er værst. Alle venter jo på den store kvælstofevaluering, der er lige på trapperne. Så hvorfor nu? Hvorfor 1.150 ton? Vi får ingen gode svar," siger formand for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, til Ritzau ifølge B.T.

Altinget logoMiljø
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget miljø kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00