Efter måneders overvejelser: Luftfartsbranchen fastholder klimaambitioner trods historisk krise

KLIMAPLAN: Luftfartsbranchen har valgt at offentliggøre sine klimaanbefalinger, som efter coronakrisens indtog ellers var udskudt på ubestemt tid. Pandemien har tvunget branchen i knæ, men alligevel vælger klimapartnerskabet at fastholde sine oprindelige ambitioner.

Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Karl Emil Frost

Luftfartsbranchen klimapartnerskab har efter længere overvejelser valgt at offentliggøre sine klimaanbefalinger til regeringen.

Branchen valgte ellers som det eneste af regeringens 13 klimapartnerskaber at udskyde lanceringen af anbefalingerne, hvor sektoren giver sit bud på sektorens bidrag til at nå det nationale mål om reduktion af drivhusgasser med 70 procent inden 2030.  

Det sidste punktum var nemlig knap blevet sat, før coronapandemien pludselig rasede, og regeringer verden over satte hele samfund i stå og indførte skrappe rejserestriktioner for at kontrollere smittespredningen.

Det lammede i særlig grad flytrafikken og skabte dyb usikkerhed om fremtiden.

Fakta
Klimapartnerskabets anbefalinger

  1. Der skal arbejdes for en globalt fungerende CO2- afgift med tilbageføring af provenu til luftfartens omstilling
  2. Luftfartens Klimafond skal etableres for at stimulere udbud og efterspørgsel efter bæredygtigt brændstof allerede nu   
  3. Iblandingskrav af bæredygtigt brændstof skal fremme de opstillede mål – konkret niveau for iblandingskrav skal anbefales af klimafonden på baggrund af provenu fra klimabidrag og merpris for bæredygtigt brændstof
  4. Der skal laves nationale masterplaner for grøn strøm og CO2-fangst   
Forudsætninger for anbefalingerne

  1. Klimafondens etablering er afgørende for at realisere indfasningen af bæredygtigt flybrændstof   
  2. Ingen nationale, fiskale afgifter på flyrejser  
  3. Prisen på bæredygtigt flybrændstof må ikke overstige 2 x fossil pris, hvis målsætningerne skal opfyldes. 
  4. Forsyningskæden for bæredygtigt flybrændstof skal indfases i henhold til indfasningsplanen

Kilde: Brancheforeningen Dansk Luftfart

Fra den ene dag til den anden stod flyene stille i lufthavnene, sirligt parkeret langs landingsbanerne.

Luftfartens klimapartnerskab så sig derfor nødsaget til at trække sig tilbage for at genoverveje sine anbefalinger.

Vi har ikke ændret et komma i vores klimarapport, men vi har samtidig været ærlige omkring, at implementeringen vil gå langsommere, end vi regnede med før krisen. Vi står ved vores målsætninger, og vi skal nok nå at realisere dem inden 2030.

Michael Svane
Direktør, Dansk Luftfart og branchedirektør i DI

Alligevel har klimapartnerskabet valgt at offentliggøre den oprindelige rapport uden ændringer, selvom den er skrevet i en fundamentalt anderledes virkelighed.

Men tror klimapartnerskabet selv på, at målsætningerne stadig er realistiske, efter at coronakrisen har tvunget hele branchen i knæ?

Altinget har spurgt to af klimapartnerskabets centrale direktører. De slår fast, at coronakrisen ikke må lægge en dæmper på ambitionsniveauet.

”Vi har selvfølgelig drøftet, om vi skulle ændre rapporten, eller om vi skulle skrive den helt om. Men vi har valgt at fastholde vores rapport, fordi den viser en vej mod den nødvendige omstilling, selvom tiden er en anden,” siger Michael Svane, direktør i Dansk Luftfart og branchedirektør i DI. 

Arbejdet forsinkes, men målene holder
Og hos partnerskabet har det ikke skortet på ambitiøse målsætninger.

Anbefalingerne lægger blandt andet op til etablering af en klimafond, som skal drive den grønne omstilling, og så skal 30 procent af brændstofforbruget være bæredygtigt inden årtiets udgang.

”Der er stadig mange usikkerheder, og vi kan ikke afvise, at den endelige vej mod reduktionerne kommer til at se en smule anderledes ud, end vi havde forestillet os for bare tre måneder siden. Men vi tror på, at vi kan realisere de mål, der ligger i rapporten,” siger Thomas Woldbye, administrerende direktør for Københavns Lufthavne og næstformand for luftfartens klimapartnerskab.

Han fortæller, at klimapartnerskabet har valgt at offentliggøre den oprindelige rapport for at slå fast, at branchens grønne ambitioner er de samme, som før coronapandemien vendte op og ned på det hele. Også fordi de grønne ambitioner er en del af svaret på krisen.

”Omstillingen af luftfarten vil kræve investeringer, som også kan være en del af den økonomiske plan for at komme ud af krisen,” siger han.

Og den grønne omstilling af luftfarten er lige så vigtigt, som den var for tre måneder siden, fortæller Thomas Woldbye. For når flere mennesker bliver bevidste om luftfartens klimaaftryk og derfor holder igen med at flyve, bliver det endnu mere afgørende for branchen at levere på grønne løsninger.

Også Michael Svane forklarer, at det har været afgørende at sende et signal om, at der ikke slækkes på de grønne ambitioner.

”Vi har ikke ændret et komma i vores klimarapport, men vi har samtidig været ærlige omkring, at implementeringen vil gå langsommere, end vi regnede med før krisen. Vi står ved vores målsætninger, og vi skal nok nå at realisere dem inden 2030,” siger han.

”Men vi kan ikke se for os, at vi i løbet af det næste halve eller hele år når tilbage på et niveau, der bare minder om det, vi kendte før coronakrisen. Det har selvfølgelig betydning for, hvornår vi for alvor kan komme i gang,” tilføjer han og forudser, at der kan gå mellem to og tre år, før antallet af passagerer når samme niveau som før krisen.

Det betyder, at den klimafond, som partnerskabet vil have etableret, får tilført langt færre midler. Idéen var nemlig, at pengene skulle hentes gennem en afgift på mellem 20 og 30 kroner per passager.

Flere klimavenlige fly
Luftfartens faldende overskud betyder, at der bliver færre penge til den planlagte grønne omstilling. Lige nu er branchen ved at overveje sine første skridt mod en mere grøn fremtid. Og selvom det endnu ikke står soleklart, hvordan der skabes omstilling midt i en krisetid, behøver arbejdet ikke at gå helt i stå, fortæller lufthavnsdirektør Thomas Woldbye.

Noget tyder faktisk på, at udskiftningen til mere brændstofeffektive fly, som er en del af branchens klimarapport, kommer til at gå hurtigere som følge af krisen.

”Den tekniske fremgang kan blive accelereret en smule, fordi de gamle fly, som der allerede er en udfasningsplan for, bliver udfaset hurtigere,” siger han. 

Potentiel konkurrencefordel
Omstillingen til bæredygtigt flybrændstof har i de seneste år været diskuteret livligt i branchen, og det er en udvikling, der også i stigende grad presses på for i EU, fortæller lufthavnsdirektøren og understreger, at Danmark har en mulighed for at gå forrest i den grønne udvikling.

”Konkrete planer om grøn omstilling på europæisk niveau har vi kun interesse i at opfordre til. Den grønne omstilling behøver ikke sætte os økonomisk tilbage. Tværtimod har vi i Danmark mulighed for at bruge udviklingen som en platform til at skabe ny grøn teknologi. Det har vi tidligere vist, at vi kunne, da det gjaldt vindenergi.”

”Hvis regeringen ønsker at accelerere den økonomiske udvikling, så kunne grønne teknologier inden for luftfart være et oplagt område at lægge nogle pæne investeringer,” siger Thomas Woldbye.  

Bliver statslig støtte til branchen afgørende for, om I kan realisere ambitionerne?

”Jeg er overbevist om, at statslig støtte til branchen bliver afgørende for, hvor hurtigt vi kan realisere klimamålene. Vi arbejder ud fra at kunne realisere målene som planlagt uden støtte, men der er ingen tvivl om, at det kommer til at tage længere tid, end hvis vi kan få statslig støtte på en måde, som giver god mening.”

Men du tror på, at målene vil kunne nås inden 2030 uden statslig støtte?

”Lige nu tror jeg på det, men vi skal nok vide lidt mere om, hvordan vi kommer ud af krisen, før det står helt klart. Men det er målet, som vi arbejder os frem imod, så godt vi overhovedet kan.”

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Michael Svane

Formand, Rådet for Sikker Trafik
cand.jur. (Københavns Uni. 1982)

Thomas Woldbye

Adm. direktør, Heathrow Lufthavn
Trainee (A.P. Møller-Mærsk), HD i finansiering (CBS), IMD, London Business School

0:000:00