Centralt element i tørkepakken er endnu ikke sat i gang

TØRKEPAKKE: Ekspertgruppen, der blev vedtaget med tørkepakken og skal arbejde med landbrugets usikre økonomiske situation, er endnu ikke nedsat. Gruppen skal ifølge aftalen aflevere sine anbefalinger denne sommer. "Grotesk," mener L&F. 

Der blev vedtaget en tørkepakke som reaktion på sidste sommers lange periode uden regn. 
Der blev vedtaget en tørkepakke som reaktion på sidste sommers lange periode uden regn. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Daniel Bue Lauritzen

Ekspertgruppen, der var en del af tørkepakken fra september 2018, er endnu ikke blevet sammensat. 

Det til trods for at gruppen ifølge tørkepakkens aftaletekst allerede denne sommer skal have afsluttet sit arbejde. 

Det oplyser Miljø- og Fødevareministeriet til Altinget. 

Den manglende nedsættelse af ekspertgruppen bliver mødt med skarp kritik af landbruget, der havde set frem til faglige input til landbrugspolitikken. 

Fakta
Tørkepakkens fem tiltag
  1. Landbruget fritages for produktionsafgifter i 2019
  2. Bedre vandingsmuligheder i fremtidige tørkesituationer
  3. Nedsættelse af ekspertgruppe med fokus på landbrugets økonomi
  4. Oprettelse af tilskudsordning til jordfordeling i 2019
  5. Multifunktionel jordfordelingsfond

Kilde: Aftale om hjælpepakke til landbruget, regeringen.dk

“Det er fuldstændig grotesk. Jeg mangler ord," siger direktør i Landbrug & Fødevarer Morten Høyer.  

Også i Bæredygtigt Landbrug er man forundret over den manglende handling fra Miljø- og Fødevareministeriet. 

“Det er dybt åndssvagt. Hvis man mener, at sådan en gruppe er nødvendig, hvorfor er den så ikke blevet nedsat?” spørger formand Flemming Fuglede. 

Gældsudfordrede landmænd
Ekspertgruppen skal ifølge aftalen blandt andet analysere, hvilke risici der er forbundet med landbrugets store gæld, samt hvordan de risici kan minimeres.

Landbruget har ifølge Danmarks Statistik en gæld på omkring 340 milliarder kroner. Derfor ville ekspertgruppens anbefalinger også blive taget imod med kyshånd i Landbrug & Fødevarer.

Dokumentation

Det skal ekspertgruppen lave

  • Analysere mulighederne for at etablere en egenfinansieret konjunkturdæmpende ordning i sektoren.
  • Afdække risici ved landbrugets finansielle situation, herunder med særlig fokus på sektorens gæld. På baggrund heraf anvises konkrete anbefalinger til hvordan landbrugets økonomiske og finansielle risici kan reduceres.
  • Analysere og komme med konkrete forslag til, hvordan potentialet i landbrugets nye ejerformer kan udnyttes fuldt ud.
  • Analysere mulighederne for at fremme generationsskifter i landbruget, herunder fordele og ulemper ved at udskyde beskatning af ejendomsavance via sæl- gerpantebreve ved handel med landbrugsejendomme.

Kilde: Tørkepakken til landbruget


Altinget logoMiljø
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget miljø kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00