Efter samråd: Minister vil styrke viden om spildevandsoverløb
SPILDEVAND: Miljøminister Lea Wermelin (S) fremlagde på et samråd onsdag en række konkrete initiativer til at blive klogere på, hvor meget spildevand der ender i de danske vandløb.
Andreas Arp
Journalist og redaktørBåde Miljøstyrelsen og de danske kommuner får fremover bedre muligheder for at måle, hvor meget regnvand og urenset kloakvand der bliver ledt ud i de danske vandløb.
Det varslede miljøminister Lea Wermelin (S) på et samråd onsdag.
Det var SF, der havde kaldt ministeren i samråd, efter at det i sommer kom frem, at Miljøstyrelsens beregninger på området er forbundet med en usikkerhed på op mellem 150 og 200 procent.
”Lad mig starte med at slå fast, at der skal være styr på overløb af spildevand. Vi danskere skal hverken fiske eller bade i kloakvand. Jeg kan derfor godt forstå, at flere af jer har reageret på sommerens historier om store usikkerheder på Miljøstyrelsens tal om spildevandsoverløb,” indledte miljøministeren på samrådet.
Alt i alt vil vi med initiativerne få et forbedret vidensgrundlag om spildevandsoverløb og dermed også et bedre grundlag for at træffe beslutninger om indsatser i de kommende vandområdeplaner.
Lea Wermelin (S)
Miljøminister
Lea Wermelin havde derfor også en række initiativer med, som fremover skal styrke vidensgrundlaget på området.
Skal indgå i vandområdeplaner
Miljøstyrelsens beregninger baserer sig på indberetninger fra kommunerne, der derfor nu skal have bedre mulighed for at indberette data, men også have skærpet deres forpligtigelse, lød det blandt andet fra ministeren.
Wermelin har desuden bedt Miljøstyrelsen om at gøre noget ved deres beregningsmetoder, og så har hun skaffet midler til yderligere 150 såkaldte faunaundersøgelser.
Målet er mere og bedre data om spildevandsoverløb, når der tages hul på de næste vandområdeplaner.
Det vil ministeren gøre
Miljøminister Lea Wermelin (S) varslede onsdag en række tiltag og initiativer, som skal give mere viden om overløb af spildevand.
De er som følger:
1. Bedre data: Ministeren vil tydeliggøre kommunernes ansvar for at indberette data ved at skrive forpligtigelsen ind i selve spildevandsbekendtgørelsen. Miljøstyrelsen forventer desuden at kunne gøre brug af en ny miljødatabase i begyndelsen af 2020, som forenkler kommunernes konkrete arbejde med dataindberetningerne.
2. Modelberegninger skal forbedres: En usikkerhed på op til 200 procent er for høj. Derfor vil Miljøstyrelsen nu igangsætte et projekt, hvor der udarbejdes en manual med standardværdier, som ifølge ministeren vil kunne reducere usikkerhederne ved beregningerne "betragteligt".
3. Klimatilpasning: Ministeren vil sikre, at der bliver klarhed om reglerne for vandselskabernes medfinansiering af klimatilpasning på kommunale og private grunde.
4. Forsyningssikkerhed: Regeringen vil arbejde for, at forsyningsikkerhed fremover bliver integreret i den økonomiske regulering af vandselskaberne. Hvis spildevandsselskaberne sender mere eller mindre spildevand i overløb, skal det afspejles i deres økonomiske rammer.
5. Overveje afgift: Bedre data på området vil føre til, at ministeren kan genoverveje, om der skal være spildevandsafgift på næringsstoffer fra spildevandsoverløb.
6. Påbud til selskaber: Ministeriet er i gang med at analysere, om det kan give mening, at kommunerne får større muligheder for at give påbud til spildevandsselskaberne om opfølgning på målene i kommunernes spildevandsplaner.
7. Nye faunaundersøgelser: For at forbedre grundlaget for de nye vandområdeplaner er der skaffet midler til, at Miljøstyrelsen kan gennemføre yderligere 150 faunaundersøgelser, der som noget nyt er målrettet vandløb med spildevandsudledninger, hvor den økologiske tilstand ikke er god.