Debat

Debat: Vi mangler en velfærdsmodel for den tredje alder

DEBAT: Den demografiske udvikling kræver, at der udvikles nye boligformer og dermed nye fællesskaber til de ældre. Men de politiske initiativer lader vente på sig, mener Anne Mette Fugleholm fra Diakonissestiftelsen.

I 2040 er hver fjerde borger over 65 år, og det betyder, at plejesektoren skal tænkes om, skriver Anne Mette Fugleholm.
I 2040 er hver fjerde borger over 65 år, og det betyder, at plejesektoren skal tænkes om, skriver Anne Mette Fugleholm.Foto: Scanpix
Jenny Emilie Bendix Becker
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Anne Mette Fugleholm
Direktør i Diakonissestiftelsen

For nylig præsenterede PFA's nye tænketank 33 anbefalinger til det gode liv i den tredje alder.
Anbefalingerne er forslag til, hvordan vi imødekommer, at der kommer flere ældre samt flere med demens eller anden kronisk sygdom. For det er en udfordring, der inden længe bliver til virkelighed. I 2040 er hver fjerde borger eksempelvis over 65 år.

Omtrent samtidig med, at PFA præsenterede sine anbefalinger, åbnede Diakonissestiftelsen 47 seniorboliger. Ligesom PFA har vi nemlig erkendt, at nye udfordringer er på vej, og vi skal handle nu.

Gentænk plejesektoren
En ældre befolkning betyder, at vi blandt andet er nødt til at gentænke vores plejesektor, og det er heller ikke tilfældigt, at vi inviterer netop seniorer ind på vores område, hvor vi i forvejen har ældreboliger, plejeboliger, ungdomsboliger og vores mange omsorgsservices.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Vi ved, at den demografiske udvikling risikerer at skabe en skævvridning mellem stærke og svage ældre, hvis vi ikke aktivt laver nye modeller for alderdommen og ældreplejen, hvor de stærke ældre hjælper de svage ældre assisteret af professionelle på tværs af fagligheder.

Nye behov
Indrømmet. Vores seniorboliger tiltrækker ressourcestærke ældre, der ønsker et godt sted at bo med plejeydelser og fællesskaber tæt på, uden at det nødvendigvis betyder, at de skal flytte ind på et plejehjem. Så hvorfor ikke imødekomme de nye behov og skabe et samfund, der tilbyder og understøtter den levevej?

Man kan tænke det som en by i byen, der favner hele livet med alt fra boliger til studerende og seniorer til ældre og hospice (...)

Anne Mette Fugleholm
Direktør, Diakonissestiftelsen

I stedet for at stå hver for sig er mit håb, at vi sammen kan skabe endnu flere attraktive boliger med fokus på nye fællesskaber, så vi kan ruste vores samfund til fremtiden. 

Nye boligformer
En stor del af løsningen på den demografiske udvikling er netop andre boligformer end dem, vi tilbyder vores ældre i dag. Det kan vi allerede se med vores nye seniorboliger, som i den grad gør op med alderdommen som en afskåret del af livet.

De faciliterer i stedet nye fællesskaber på tværs af både faglige og sociale domæner, og det medfører en anderledes holistisk omsorg for den enkelte, hvor alle kan gøre en forskel.

Det ser vi, når fagligheden om demens deles mellem plejehjemmets sygeplejerske, hjemmeplejens SOSU-hjælper, præsten i kirken og den ressourcestærke senior alt sammen inden for samme matrikel.

Hver især bidrager de med noget på enten et fysisk, psykisk, socialt eller eksistentielt plan, der gør en forskel for den enkeltes livskvalitet.

Nye fællesskaber
I al sin enkelhed handler det om at skabe nye fællesskaber, som kan træde til i stedet for det oprindelige sociale netværk i familien, og som understøttes af flere fagligheder for at sikre den bedste omsorg til den enkelte.

Man kan tænke det som en by i byen, der favner hele livet med alt fra boliger til studerende og seniorer til ældre og hospice, og som samtidig har vuggestue og børnehave, kirke og sundhedspersonale som integrerede dele af fællesskabet.

Nye politiske initiativer
Nu har Christiansborg både fået konkrete anbefalinger til det gode liv i den tredje alder og endnu mere konkrete eksempler på, at der rent faktisk allerede er dele af anbefalingerne, som virker.

Mit håb er derfor, at politikerne nu holder momentum og iværksætter nye initiativer, der gør det muligt for pensionsselskaber og selvejende institutioner at blive en større del af en velfærdsmodel for den tredje alder til gavn for os alle. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anne Mette Fugleholm

Fhv. adm. direktør, Diakonissestiftelsen, speciallæge, formand, Velfærdspolitisk Udvalg, Dansk Erhverv
cand.med. (Københavns Uni. 1989), ph.d. (Københavns Uni. 1994), master of health management (CBS 2006)

0:000:00