Egmont Fonden: Efterlevelse af regler om 'good governance' kan give ngo'er legitimitet

Af Henriette Christiansen
Direktør for Egmont Fondens Støtte- og bevillingsadministration

En meget stor del af Egmont Fondens årlige, almennyttige støtte er de senere år gået til civilsamfundet. Og det forventes at fortsætte fremover.

Støtten går til både små og store organisationer. Vi vil gerne være risikovillige og støtte ildsjæle i social innovation.

Og vi vil også gerne satse stort og langsigtet med støtte til store organisationers udviklingsaktiviteter og langsigtede kapacitetsudvikling. Altid med det for øje, at støtten skal gå til at øge børn og unges mulighed for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse.

Transparens om anvendelse af midler
Vores tætte samarbejde med civilsamfundsorganisationerne kræver gensidig respekt, forståelse, åbenhed og tillid. Vi bidrager med kapital, viden og netværk, og organisationerne bidrager med konkret støtte til vores målgruppe, udsatte børn og unge.

I vores samarbejde tillader vi os at stille krav om, at indsatsen sætter barnet i centrum, skaber størst mulig effekt for flest mulige børn, er omkostningseffektiv og kan forankres.

I bestræbelserne på at vurdere 'impact' og risiko vurderer vi ledelse og styring hos de organisationer, som vi støtter eller ønsker at støtte. Men her savner vi nogle fælles retningslinjer, som organisationen kan vise, at den efterlever.

Henriette Christiansen
Direktør for Egmont Fondens Støtte- og bevillingsadministration

Civilsamfundets organisationer betros midler fra fonde, fra privatpersoner, fra det offentlige og andre kilder, som alle ønsker at midlerne bruges mest effektivt. Som fond er vores opgave at efterleve vores formål og arbejde for at sikre, at det nås så effektivt som muligt.

Vi har derfor i stigende grad fokus på den impact, som de bevillingsmodtagende civilsamfundsorganisationer kan skabe. Samtidig anlægger vi i stigende grad et risikoperspektiv på den enkelte bevilling og på vores portefølje af bevillinger.

Vi vil gerne være risikovillige – men det skal vejes op imod vores forpligtelse til effektivt at efterleve vores formål. Det kræver, at der er transparens om midlernes anvendelse.

Mangel på retningslinjer 
I bestræbelserne på at vurdere impact og risiko vurderer vi ledelse og styring hos de organisationer, som vi støtter eller potentielt ønsker at støtte. Forud for bevillingen laver vi det, som man kan kalde en ′due diligence′ af organisationen.

Men her savner vi nogle fælles retningslinjer, som organisationen kan vise, at den efterlever.

Det kunne være et sæt fælles principper for good governance for civilsamfundsorganisationer – altså en fælles ramme om god ledelse på tværs af den mangfoldige sektor, som civilsamfundet udgør. Sådanne principper kendes fra andre sektorer som for eksempel kulturlivet og fondssektoren.

Til eksempel skal erhvervsdrivende fonde ifølge årsregnskabsloven efterleve en række principper for god fondsledelse eller forklare, hvorfor vi ikke gør det. Der er tale om ′soft law′, som indebærer en høj grad af frivillighed – men vigtigst af alt, hvis efterlevelse kræver transparens.

Disse anbefalinger har været utroligt disciplinerende. Her har de erhvervsdrivende fonde arbejdet systematisk for at sikre, at de efterlever principperne.

Det har selvfølgelig krævet noget af os administrativt. Men bøvlet sikrer os på den anden side legitimitet.

Principper for ′good governance′ giver legitimitet
På samme måde tror jeg, at efterlevelsen af principper for good governance for civilsamfundsorganisationer vil kunne give organisationerne legitimitet.

Principperne bør udformes af sektoren selv og tage udgangspunkt i de særlige ledelses- og styringsforhold, der karakteriserer civilsamfundet.

De bør udformes efter grundig dialog internt i sektoren og med sektorens interessenter og tilskudsgivere som eksempelvis myndigheder og fonde.

På den måde kan man undgå, at hver potentiel tilskudsgiver vurderer den enkelte organisations good governance på baggrund af uklare og uigennemskuelige succeskriterier.

Og man kan sikre, at organisationernes efterlevelse bliver tydelig for enhver. Det vil øge tilskudsgivernes interesse i at støtte organisationer med en høj grad af efterlevelse – eller investere i kapacitetsopbygning heraf.

Og det vil være til gavn for os alle – både organisationerne selv, tilskudsgiverne og i sidste ende dem, det hele handler om, nemlig de borgere, der skal have gavn af organisationernes indsats.