Ekspert: De mange departementschefers exit efter valget er bemærkelsesværdig

FARVEL: Afskedsreceptionerne for departementschefer har taget fart, siden S-regeringen kom til. Og det er usædvanligt, siger professor emeritus Jørgen Grønnegård Christensen.

Christian Kettel Thomsens exit fra Statsministeriet er det seneste eksempel af en stribe tilfælde på udskiftninger i ministerierne, efter S-regeringen kom til. 
Christian Kettel Thomsens exit fra Statsministeriet er det seneste eksempel af en stribe tilfælde på udskiftninger i ministerierne, efter S-regeringen kom til. Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Sine Riis Lund

Mindre end to uger efter folketingsvalget i juni var afholdt, meddelte departementschef Martin Præstegaard i Finansministeriet, at han havde fået nyt job.

Siden har også fem andre annonceret deres sidste dag som departementschef.

“Det er bemærkelsesværdigt,” påpeger Jørgen Grønnegård Christensen, professor emeritus ved Institut på Statskundskab på Aarhus Universitet.

Han forklarer, at det er timingen, man kan hæfte sig ved.

Allerede ved overdragelsesforretningen i Statsministeriet efter valget var det tydeligt, at Kettel nok ikke var en blivende figur. 

Susanne Hegelund
Kommunikationspartner og forfatter til flere bøger om embedsværket

“Det er normalt, at der løbende sker udskiftninger, men det er unormalt, at der i særligt omfang sker udskiftninger i perioden lige efter et regeringsskifte,” siger Jørgen Grønnegård Christensen.

Samtidigt er det værd at bemærke, at det er blandt flere af Slotsholmens tunge ministerier, der er skiftet ud. Senest med Christian Kettel Thomsen, der fredag den 10. januar stopper som departementschef i Statsministeriet.

Det er normalt, at der løbende sker udskiftninger, men det er unormalt, at der i særligt omfang sker udskiftninger i perioden lige efter et regeringsskifte.

Jørgen Grønnegård Christensen
Professor emeritus, Aarhus Universitet

Kølig luft
Susanne Hegelund, der står bag en række bøger om det danske embedsværk, mener, at netop udskiftningen i Statsministeriet er et godt eksempel på “den danske model”, hvor en departementschef i god ro og orden skiftes ud det første årstid eller to under en ny regering for at gå videre til et andet pænt job - hvorefter ministeren kan sætte sit eget hold. 

“Allerede ved overdragelsesforretningen i Statsministeriet efter valget var det tydeligt, at Kettel nok ikke var en blivende figur. Der blev på ingen måde kvitteret fra Mette Frederiksen for hans imødekommende velkomstord til den nye statsminister og for Løkkes lovprisning af departementschefen,” fortæller Susanne Hegelund, partner i kommunikationsbureauet Hegelund & Mose.

Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, ser da heller ikke de nye jobs til Martin Præstegaard og Christian Kettel Thomsen som tilfældigheder.

"Der har længe gået rygter på Christiansborg om, at der i regeringen eksisterer en dødsliste blandt topembedsmænd, hvor blandt andre Christian Kettels navn står på," siger Holstein.

Småt med gode svar
Blandt andre departementschefer, der har forladt ministergangene, er Agnete Gersing fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, Søren Hartmann Hede i Børne- og Undervisningsministeriet, samt Jakob Jensen i Beskæftigelsesministeriet.

Læs også

Men Jørgen Grønnegård Christensen mener, det er vanskeligt at tolke noget overordnet om årsagen til de mange udskiftninger.

“Det er altså svært at se et mønster i det,” siger han.

Omkring halvdelen af ministerierne har desuden skiftet ud på posterne for pressechefer eller kommunikationschefer. Det har vakt opsigt og givet kritik, ikke mindst fordi mange af de nyansatte pressechefer i ministerierne har tætte bånd til den nye regering.

Ser du en sammenhæng i, at der både er mange departementschefer og pressechefer, der er stoppet, efter en ny regering er kommet til?

“Du har da fuldstændig ret i, at man kan stille spørgsmålet, om der er en sammenhæng mellem de udviklinger, vi har set efter valget, men foreløbigt er det ikke noget, som vi har gode svar på,” siger Jørgen Grønnegård Christensen.

Håndplukkede departementschefer
Det er to kendinge til Mette Frederiksen, der skal bestride posterne som departementschefer i de to magtfulde ministerier, Statsministeriet og Finansministeriet. 

Begge departementschefer har arbejdet side om side med Mette Frederiksen som minister i Helle Thorning-Schmidts regeringstid i årene 2011 til 2015.

Derfor kommer udnævnelsen af Peter Steensgaard Mørch i Finansministeriet og Barbara Bertelsen i Statsministeriet heller ikke som den store overraskelse, mener Susanne Hegelund.

"Ja, det var vel nærmest forventeligt. De to har begge tidligere arbejdet tæt sammen med Mette Frederiksen og er givetvis håndplukket,” siger hun.

Bekymring for hyppige systemskifter
De to departementschefer er helt klar over, hvad der forventes af dem.

“Begge departementschefer er vant til at arbejde sammen med Mette Frederiksen og er bekendt med hendes ønske om at udøve stærk politisk ledelse frem for at lade embedsværket udstikke retningen. Det er sådan, det ganske livagtigt blev beskrevet i den britiske tv-serie Javel, hr. minister, hvor sager blev trukket i langdrag eller ligefrem modarbejdet af embedsværket med en emsig departementschef i spidsen,” siger Susanne Hegelund.

Hun mener dog, at de mange afskedsreceptioner kan vække bekymring for en situation, hvor man får et systemskifte, hver gang der kommer en ny regering.

“Spørgsmålet er, om der indimellem er brug for et halvtrægt embedsværk til at sikre sammenhængskraften i Danmark over tid,” pointerer hun.

I løbet af de seneste årtier har departementschefer i gennemsnit siddet 8-9 år. Men det er et gennemsnit med meget stor spredning, fortæller Jørgen Grønnegård Christensen.

Læs også "Her er de syv departementschefer, der har sagt farvel til deres ministerier"

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christian Kettel Thomsen

Nationalbankdirektør
cand.polit. (Københavns Uni. 1991)

0:000:00