Ekspert: Farligt at komme for tæt på Frankrig og for langt væk fra USA

INTERVIEW: Selv om Donald Trump sår tvivl om Nato-alliancens fremtid, så skal Danmark passe på med at blive for tæt med Frankrig, påpeger Nato-ekspert, som USA sidste år fik fjernet fra dansk konference.

Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (t.v.), besøger Frankrigs præsident, Emmanuel Macron (t.h.), i november 2019.
Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (t.v.), besøger Frankrigs præsident, Emmanuel Macron (t.h.), i november 2019.Foto: Benoit Tessier/Reuters/Ritzau Scanpix
Andreas Krog

Den amerikanske Nato-ekspert Stanley R. Sloan var tirsdag i København for at tale ved en konference i anledning af Nato's 70-års jubilæum sidste år. Det skulle han oprindeligt have gjort i december sidste år ved en lignende konference arrangeret af Atlantsammenslutningen og den amerikanske ambassade i København.

Men to dage før fik Sloan besked om, at han alligevel ikke skulle komme til København. Den amerikanske ambassade havde nemlig i 11. time forlangt, at Stanley R. Sloan blev fjernet fra talerlisten. En ordre, der kom direkte fra ambassadør Carla Sands. Det bekræftede Atlantsammenslutningens generalsekretær, Lars Bangert Struwe, dengang over for Altinget.

Stanley R. Sloan er i dag ikke selv i tvivl om, hvorfor han var uønsket.

"Det var et udtryk for trumpisme. De folk, der arbejder for Donald Trump og ønsker at blive ved med at arbejde for ham, har erfaret, at du ikke er uenig med ham og ikke stiller spørgsmålstegn ved hans handlinger. Det er sådan, det fungerer. Derfor ønskede de ikke at facilitere en kritiker af Trump, som jeg er," fastslår Stanley R. Sloan, da Altinget møder ham på Frederiksberg Slot inden tirsdagens konference.

{{toplink}}
Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Læs også

Værste krise siden 1949
Stanley R. Sloan har rådgivet adskillige amerikanske præsidenter om Nato-spørgsmål og er forfatter til adskillige bøger om forholdet mellem USA og de europæiske Nato-allierede, ligesom han har undervist og holdt foredrag om emnet i flere årtier. Han holdt i 2019 tale ved Nato's parlamentariske forsamling og har flere gange vidnet foran udvalg i den amerikanske kongres.

Atlantsammenslutningen besluttede helt at aflyse konferencen i december. Tirsdag løb en ny konference så af stablen. Uden den amerikanske ambassade som medarrangør, men igen med Stanley R. Sloan som hovedtaler. Og hans budskab var det samme, som det ville have været i december. Nemlig at Nato på grund af Trump i Det Hvide Hus står i sin værste krise siden oprettelsen i 1949.

"Er det ikke lidt dramatisk og overdrevet formuleret?"

"Nej, det synes jeg ikke. For det er første gang nogensinde, at en amerikansk præsident har stillet spørgsmålstegn ved USA's forpligtelse til Artikel 5 og alliancen i det hele taget," påpeger Stanley R. Sloan.

0:000:00