Eksperter: EU kan spænde ben for Ellemanns naturændringer

KONFLIKT: Grønne organisationer vil have EU til at underkende regeringens plan om at ophæve beskyttelsen af flere naturområder. Eksperter bekræfter, at Bruxelles er en stor bom på vejen.  

EU skal vende tommelfingeren opad, hvis regeringen skal lykkes med at ændre på naturbeskyttelsen i en række Natura 2000-områder.<br>
EU skal vende tommelfingeren opad, hvis regeringen skal lykkes med at ændre på naturbeskyttelsen i en række Natura 2000-områder.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Anders Redder

Regeringen kan få mere end svært ved at gennemføre planerne om at ophæve beskyttelsen af næsten 30.000 hektar særlige naturområder – også kaldet Natura 2000-områder. Et område svarende til størrelsen på Langeland.

Det vurderer to førende eksperter i miljøret, Peter Pagh fra Københavns Universitet og Ellen Margrethe Basse fra Aarhus Universitet.

Tirsdag rettede Danmarks Ornitologisk Forening (DOF) og Danmarks Naturfredningsforening (DN) hård kritik af de faglige begrundelser for at fjerne Natura 2000-områder fra landkortet.

Og står det til eksperterne, kan de have en pointe.

Naturen flytter sig ikke, bare fordi stregerne på Natura 2000-områder ændrer sig i ministeriet.

Ellen Margrethe Basse, juraprofessor, Aarhus Universitet

"Der har været flere høringssvar, som påpege, at ophævelsen af Natura 2000-beskyttelsen flere steder virker vilkårlig. Og det går ikke, for EU-retten kræver, at myndighederne skal fremføre solide videnskabelige argumenter. Det er ikke en teknisk øvelse at flytte Natura 2000-områder. Det er en øvelse, som skal begrundes på naturens og dyrenes betingelser," siger juraprofessor Ellen Margrethe Basse.

DN og DOF frygter, at Natura 2000-ændringer vil gå hårdt ud over flere sjældne fugle-, dyre- og plantearter, særligt i Vadehavet.

De har nu bedt EU kigge nærmere på sagen.

"Vi tager skarpt afstand fra ministerens planer, som vi mener på flere punkter er i strid med den EU-lovgivning, der beskytter de vigtige Natura 2000-områder. Når ministeren vælger at overhøre vores protester, må vi gå til EU-Kommissionen for at få stoppet planerne," siger Egon Østergaard, formand for DOF, i en pressemeddelelse.

EU kigger uanset opfordring
Retten til at udpege og afvikle Natura 2000-områder ligger hos EU og ikke hos medlemslandene.

0:000:00