Eksperter kritiserer håndværkerfradrag: Der er i forvejen godt gang i branchen

DØDVÆGT: Regeringens forslag til at udvide boligjobordningen er unødvendigt, mener eksperter, da der grundet andre coronatiltag er godt gang i både byggesektoren og folks privatøkonomi.

Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Peter Pagh-Schlegel

Boligjobordningen, bedre kendt som ”håndværkerfradraget”, fortsætter med at være populær hos danskerne.

Men der er ikke længere et presserende behov for at sætte gang i økonomien og byggebranchen, som ordningen ellers har til hensigt at gøre.

Det mener blandt andre Bent Greve, der er arbejdsmarkedsprofessor ved RUC.

”Man skal også være opmærksom på, at boligjobordningen har en stor såkaldt dødvægt, fordi en del af projekterne ville blive udført under alle omstændigheder,” fortæller han.

Vi har i øjeblikket en uventet høj aktivitet inden for byggeriet. Det er kommet bag på alle eksperter

Curt Liliegreen
Boligøkonomisk Videnscenter

Regeringen har ellers inviteret til finanslovsforhandlinger med et forslag om at hæve det omdiskuterede fradrag på håndværksydelser fra 12.500 kroner til 25.000 kroner, mens servicefradraget skal løftes fra 6.000 kroner til 25.000 kroner.

Formålet er blandt andet at undgå, at økonomien går i stå som følge af coronakrisen.

Men der er rigeligt med tryk på bygge- og anlægssektoren allerede, ikke mindst på grund af flere af regeringens øvrige coronatiltag, pointerer Bent Greve.

”Man har allerede fjernet kommunernes anlægsloft, samtidig med at man har udbetalt feriepenge til danskerne. Så der er et kæmpe tryk på bygge- og renoveringsprojekter, hvorfor man bør spørge sig selv, om det nu også er det rigtige instrument at tage i brug i den nuværende situation,” siger han.

Økonom: Meget bedre end vi frygtede
Analysen deles af Curt Liliegreen, der er direktør i Boligøkonomisk Videnscenter.

Dokumentation

Boligjobordningen, der populært kaldes håndværkerfradraget, opstod i 2011 under VK-regeringen som et nyt svar på den tidligere hjemmeserviceordning.

Siden har den levet et tumult liv, først med en nedlæggelse i 2012 under S-R-SF-regeringen, men blev i 2015 genindført i et forlig mellem Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative, Alternativet og SF.

I forbindelse med finanslovaftalen for 2018 blev ordningen gjort permanent, stort set uændret efter pres fra Dansk Folkeparti.

Sidste år meldte den nuværende regerings støttepartier – SF, Enhedslisten og Radikale Venstre – ud, at de ønsker ordningen fjernet.


0:000:00