EL: Socialpolitik er ikke beskæftigelsespolitik

Af Pernille Skipper (EL)
Socialordfører

Lighed og stærke velfærdsfællesskaber er en forudsætning for mulighederne for at skabe vores eget liv. Uden velfærdssamfund er den frihed forbeholdt de få, der er så heldige at være født af forældre med en tyk tegnedreng. Lighed er også en forudsætning for social stabilitet. Der er mindre kriminalitet, mere velstand og bedre sundhed i samfund med en høj grad af lighed. Ifølge Verdensbanken og OECD kan høj ulighed hæmme væksten, og netop den relativt lave ulighed og en stærk velfærd forud for finanskrisen gjorde, at Danmark var et af de lande i verden, der kom bedst gennem krisen. Et lige samfund er i alles interesse.

Det er derfor ikke bare asocialt, men også decideret dumt, når den nyvalgte regering konsekvent trækker i retningen af øget ulighed. Inden for få måneder har de afskaffet den officielle fattigdomsgrænse, foreslået nye fattigdomsydelser på integrations- og kontanthjælpsområdet og skåret markant på uddannelsesområdet.

Man har bevidst skåret på områder, som i forvejen kæmper med voksende ulighed, og pengene skal bruges til finansiering af skatterabatter til samfundets mest velstående. Tiltagene kommer ovenpå de reformer, som vi så allerede under den tidligere SR-regering, og de mest markante konsekvenser vil være en yderligere eskalering af voksen- og børnefattigdommen og en generel stigende social ulighed.

Vi skal hugge bremserne i over for den udvikling, der gør socialpolitik til beskæftigelsespolitik. Og så skal vi have udfordret præmissen bag både den tidligere og den nuværende regerings mange ”reformer”: At sociale udfordringer, sygdom, ulighed og fattigdom dybest set er folks egen skyld, og at en økonomisk skruetvinge derfor kan få syge mennesker til at rejse sig fra kørestolen, spontant løse komplekse sociale problemstillinger og fremtrylle arbejdspladser, der ikke findes. Det er en absurd præmis, og i Enhedslisten har vi derfor en række konkrete forslag til at imødegå den aktuelle situation og udfordre den præmis.

Konkrete forslag skal udfordre præmissen
Der har åbnet sig nye muligheder for et opgør med satspuljen, efter både Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne nu langt om længe lufter skepsis. Vi vil derfor forsøge at samle flertal om alternativer til satspuljen.

Vi skal hugge bremserne i over for den udvikling, der gør socialpolitik til beskæftigelsespolitik.

Pernille Skipper (EL)
Socialordfører

I vores optik skal satspuljen helt afskaffes, og midlerne fremover bindes til finansloven, evt. i form af en social pulje med midler til nytænkning og igangsættelse af nye, innovative projekter, så vi kan få bedre viden. Afskaffelsen af satspuljen vil også gøre en ende på udnyttelsen af fattige og udsatte mennesker, som i årevis har fået udhulet deres ydelser til formålet, og det vil sikre tiltrængt ro og kontinuitet om det vigtige arbejde, der i dag udføres under satspuljerne.

Enhedslisten ønsker også at fokusere på en implementering af en økonomisk model med udgangspunkt i den svenske Skandia-model. Modellen skal udgøre det tekniske grundlag for via langsigtede sociale investeringer at forebygge social marginalisering i et samarbejde mellem stat, kommuner og regioner. Ved at beregne det økonomiske potentiale i tidlig indsats over for udsatte borgere tydeliggøres den menneskelige og økonomiske besparelse ved forebyggelse frem for reparation.

Social forebyggelse ses som langtidsinvesteringer over et livsforløb i stedet for dyre symptombehandlende lappeløsninger, når problemerne allerede er eskaleret. Ud fra modellen kan der laves ”intelligente budgetter” i den offentlige sektor, og dermed kan det tydeliggøres, at det ikke kan betale sig at skære ned på udsatte grupper. Enhedslisten genfremsætter i 2015 sit beslutningsforslag om Skandia-modellen for at få fokus på netop det absurde og skadelige i finansministeriets økonomiske regnemodeller.

Et godt eksempel på en sådan langsigtet investering er Borås/Herning-modellen, som indebærer indførelse af loft over antallet af sager pr. sagsbehandler, der arbejder med børne-familiesager. Gennem et loft på max 20 sager pr. sagsbehandler skabes arbejdsro, så socialrådgiverne kan udføre kvalitetsarbejde med fokus på tidlig opsporing, forebyggelse og kontinuitet.

Modellen er et eksempel på, at man med fordel kan gentænke socialpolitikkens beregningsgrundlag, og resultater fra Herning kommune viser, at udgiften til flere sagsbehandlere efter en 4-årig periode hentes hjem i et udgiftsfald til dyre anbringelser og indgreb i familierne. Enhedslisten stiller derfor senere på måneden et beslutningsforslag om netop lovbestemt sagsloft.

Som et tredje konkret område vil Enhedslisten kæmpe for at få fattigdomsgrænsen genindført, herunder en årlig evaluering af udviklingen. Regeringens afskaffelse af fattigdomsgrænsen bygger på en påstand om, at sociale ydelser ikke spiller ind på fattigdom. Dette kan bl.a. blankt tilbagevises med den udvikling, vi ser i ungdomshjemløsheden, der er steget eksplosivt siden reformerne på blandt andet kontanthjælpsområdet - som aktuelt nu igen rammes af yderligere stramninger.

Afskaffelsen af fattigdomsgrænsen vil derfor blot maskere den førte økonomiske politik. Enhedslisten ser fattigdomsgrænsen som et vigtigt redskab til at dokumentere konsekvenserne af de til enhver tid siddende regeringers politik over for samfundets borgere.

Samlet set håber vi på, at vi gennem konkrete forslag kan få udfordret den desværre udbredte misforståelse, at socialpolitiske problemer kan løses gennem beskæftigelsespolitiske prioriteringer, og at fattigdom skulle gøre arbejdet med komplekse sociale problemstillinger nemmere.