Debat

Elberth: Da Rasmus fik besøg af Socialudvalgets formand

KLUMME: Hvis man holder en ordentlig tone og kan manøvrere på de sociale medier, er det ikke så svært at få top-politikerne i tale, fortæller Benjamin Elberth

Troels Ravn (S) har opøvet en unik evne til at gå i dialog med mennesker, der kan give ham førstehåndsviden om en sag, skriver Benjamin Elberth
Troels Ravn (S) har opøvet en unik evne til at gå i dialog med mennesker, der kan give ham førstehåndsviden om en sag, skriver Benjamin ElberthFoto: Niels Ahlmann Olsen/Scanpix
Benjamin Rud Elberth
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Forestil dig, at du kunne skrive direkte til et folketingsmedlem, og de rent faktisk lyttede. Tog dig alvorligt. Indvilgede i at læse en mail fra dig og besøge dig i dit hjem. Og åbent stod ved, at din fortælling var med til at forme deres holdninger og aktive tiltag på området? Utopi – for de der politikere gider jo enten ikke at lytte, eller også lytter de kun for at få billig reklame ud af det, ikke?

Mød Troels Ravn. Troels er en almindelig mand fra Bryrup. Født i 1961. Uddannet folkeskolelærer. Og så ikke helt almindelig alligevel. Han er nemlig ad to omgange valgt som folketingsmedlem for Socialdemokratiet. Troels Ravn er ikke et af de folketingsmedlemmer, der råber højt på sociale medier – eller uden for sociale medier for den sags skyld. Til gengæld har han opøvet en unik evne til at gå i dialog med andre almindelige mennesker, der kan give ham førstehåndsviden om en sag. Det bruger han blandt andet sociale medier til.

I sidste uge mødtes Troels med en anden helt almindelig mand. Eller det vil sige, at Rasmus Lund-Sørensen faktisk ikke er helt almindelig alligevel. Han sidder i kørestol og har en BPA (Borgerstyret Personlig Assistance), som ingen almindelige mennesker ved, hvad er. Derfor er han nødt til at fortælle om det, så også ualmindelige mennesker som politikere for alvor forstår, hvor vigtig den ordning er for, at Rasmus kan have frihed til at gå til sport, til at debattere på nettet og til at leve et liv stort set som alle os andre almindelige mennesker.

Der er noget rørende ved at se et folketingsmedlem, der rent faktisk svarer både almindelige og ualmindelige mennesker.

Benjamin Elberth

Mødet blev foreviget af Rasmus selv. Og mødet blev skabt på Twitter. Af Rasmus selv, der henvendte sig åbent på kanalen til Troels Ravn, der bagefter kunne sige tak for mødet fra sin egen Twitter-profil.

 

Der er noget rørende ved at se et folketingsmedlem, der rent faktisk svarer både almindelige og ualmindelige mennesker. Udover at der er noget specielt ved, at et folketingsmedlem, som man allerede i et repræsentativt demokrati har givet et mandat, en stemme til at tale for en og repræsentere en i folketingssalen, også kan ”påvirkes” direkte på sociale medier og i forlængelse på det fysiske møde, hvor to mennesker kan udveksle langt mere, end der kan udveksles på 140 tegn på Twitter.

Jeg skrev om Rasmus i en af mine Altinget-klummer for et stykke tid siden – Rasmus har været deltager på et møde, jeg har holdt om digital interessevaretagelse – om hvordan det gælder om at fortælle om sig via de medier, man har til rådighed. Og hvor mulighederne er utallige, hvis man gør sig den anstrengelse at adressere politikere i en tone, hvor man ikke kræver, ikke råber, ikke klynker, bare inviterer.

Det kan være svært, hvis man er i en presset situation eller mest af alt har lyst til at råbe til landets politikere, at de ikke forstår, hvad deres tryk på en stemmeknap i Folketingssalen betyder ude i det virkelige liv, specielt på et område med besparelser. Rasmus vidste det allerede, før han sad på mødet, for han har opøvet en evne til at påvirke med nettet. I nogle af de største Facebook-grupper på handicapområdet og nu også på Twitter.

Ville det virke for alle? Nej, absolut ikke. Det er begrænset, hvor mange kræfter og mødetid 179 medlemmer af Folketinget har, men der er masser af muligheder for at komme i kontakt med dem, hvis man gør sit forarbejde – finder ud af, hvilket stofområde de sidder på, hvad de er ordførere for, og om de er presset af andre sager, eller rent faktisk kunne have tid i deres kalender.

Det havde Troels Ravn tilfældigvis. Og nu har han information om, hvad det vil sige at have en BPA. Det er meget godt, når han faktisk skal være med til at behandle emnet, og det bliver hulens svært at kritisere ham for, at han ikke har føling med, hvad der sker uden for Christiansborg-boblen.

Inden vi kommer for langt ned ad rose-stien omkring Troels. Der er flere politikere, der praktiserer det her. Jeg har sagt og skrevet det før, men skrev man til Birthe Rønn Hornbech (V) i en ordentlig tone, da hun var folketingsmedlem, fik man ofte et pænt og et hurtigt og præcist svar på mail tilbage. Til gengæld var hun ikke på sociale medier. Sophie Løhde svarer også af og til – og pænt, hvis man ellers skriver pænt til hende.

 

Er Troels så blevet narret, fordi Rasmus rent faktisk besidder lidt større digitale evner end andre almindelige og ualmindelige mennesker, fordi han tilfældigvis har siddet på kursus i at debattere digitalt, og fordi han igennem flere år har praktiseret det her, så man med rette ville kunne kalde ham superbruger og digital lobbyist? På ingen måde. Alle er glade her.

Troels Ravn får indsigt i en problemstilling, hvor han ansigt til ansigt kan høre faktuelt, hvad en vigtig ting betyder på socialområdet, hvor han er formand. Det kaldes digital interessevaretagelse – og både Troels Ravn og Rasmus har praktiseret det her. Der er lukket en handel til fælles bedste, hvor man har indvilget i at udveksle viden – og der er intet nyt under solen, fordi mødet er blevet til på Twitter. Det er bare gået hurtigere, end da man sendte brev med kongelig post.

Når interesseorganisationer, eller en almindelig mand som Rasmus, skriver direkte til politikeren på Twitter eller laver digitalt tryk med Facebook, kan alle potentielt se med.

Der vil selvfølgelig altid være mulighed for at tale med politikeren i lukkede dele af Facebooks Messengersystem, sende direkte beskeder på Twitter, som kun politikeren kan se og tale over LinkedIn. Men digital interessevaretagelse er som udgangspunkt en mulighed for at bedrive interessevaretagelse eller bidrage med sin fortælling direkte til en politiker med gennemsigtighed og åbenhed som pointe og følgesvend – i hvert fald i indledningen, fordi vi ikke ved, hvad Troels og Rasmus har drøftet på mødet. Det er der en bestemt type politikere, der har et fuldkomment afslappet forhold til, og de behøver ikke at beskytte sig mod, om de bliver trukket rundt ved næsen, bare fordi de indgår i en vidensudveksling.

Og hold så lige fast engang: Troels Ravn skriver åbent flere steder på sine sociale medier, at de fortællinger han får fra almindelige mennesker, aktivt er med til at ”forme hans holdninger og aktive tiltag på området”. Hvem kan ønske sig mere?


Arbejder du med kommunikation, og vil du på et højere niveau om digital interessevaretagelse? Tjek Altingets netværk ud, der starter i januar.
Ud over netværk med nogle af Danmarks dygtigeste digitale lobbyister, får du også bogen ”Håndbog i Digital interessevaretagelse”, før den bliver frigivet til andre.

---

Benjamin Rud Elberth rådgiver om digitale og sociale medier. Han er direktør i firmaet Digitaltaktik.dk og tidligere digital chef for Socialdemokraterne. Han har rådgivet en lang række ministre, partier og politikere og rådgiver politikere på kommunalt plan. Hver torsdag skriver han klummen "Borgen digitalt" på Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00