Elberth: Shitstorm-manual til politikere

Flere og flere politikere har prøvet det: at skrive noget på sociale medier, som sætter dem under så meget pres, at vi alle træder ind i den helt særlige skabelon for tilstanden: en shitstorm.

Et af de mest fortærskede begreber i det danske mediebillede. Men også så tilpas fortærsket, at vi efterhånden kan udvikle en meget kort manual for, hvordan den udspiller sig, og hvad politikeren rent faktisk kan gøre for lynhurtigt at få lagt den ned. For det er ikke specielt sjovt at stå midt i shitstormen. Store, kendte, hårdhudede politikere har trukket dynen langt op over hovedet og lavet ”jeg vil ikke i skole i dag, mor”-tricket, når de har befundet sig midt i stormen.

Vi kan også huske de største: Esben Lunde (V) har haft en ordentlig satan af slagsen, da han fik svaret lidt for hårdt på en provokation fra Ida Auken. Kristian Jensen (V), Lars Løkke (V) og Simon Emil Ammitzbøll (LA) har alle haft shitstorms, fordi de kædede politiske budskaber sammen med en terrorhandling, inden bomberøgen havde lagt sig for modtagerne.

Mette Frederiksen (S) og Helle Thorning-Schmidt (S) har haft et par stykker om privatskoler for deres børn (og Thorning har haft for leasingbil, skattesag), og så føles det efterhånden, som om Joachim B. Olsen (LA), Søren Pind (V) og Carl Holst (V) har delt resten imellem sig, hvis man ser bort fra småhyggere som Trine Bramsen(S), der fik hånet nørdede it-folk med tennisstrømper og så den strøm af mere eller mindre løst tilknyttede DF’ere, der en gang pr. kvartal sikrer landsbytossestemplet på moderpartiet med lidt hverdagsracisme.

Vær ekstra påpasselig, når du skriver om ligestilling (er du mand, må du ikke være bare tilnærmelsesvis sexistisk), kamphunde, muslimer, gensidig forsørgelsespligt, kontanthjælp og forhold for dyr. Alle emner er sprængfarlige på nettet. 

Benjamin Rud Elberth

Læg i øvrigt mærke til det lille aber dabei, at der ikke er en tydelig formel for, hvem der må skrive hvad. Vestagers ”Sådan er det jo”-storm var næppe skadelig. Er du Joachim B. Olsen slipper du faktisk relativt lettere af sted med at skrive, at du vil tæve folk, der smadrer din postkasse nytårsaften, mens du aldrig ville kunne skrive, at børn skal have en kindhest. Det kan du til gengæld nogenlunde roligt skrive, hvis du er DF’er. Genlæs lige ”Derfor skal Uffe Elbæk tale pænt”.

Det handler om håndteringen
Pointen er, at de fleste politikere på et eller andet tidspunkt træder ind i shitstorm-tilstanden, enten frivilligt eller ufrivilligt – og de dårligste kommunikatører blandt politikerne beviser gang på gang, at det egentlig ikke er den første opdatering, der skader dem eller deres omdømme, men derimod håndteringen, mens andre politikere cruiser fuldkommen uden om både hajfinner og klippeskær, når de sejler i høj sø.

De fleste politikere træder på et eller andet tidspunkt ind i shitstorm-tilstanden, enten frivilligt eller ufrivilligt – og de dårligste kommunikatører blandt politikerne beviser gang på gang, at det egentlig ikke er den første opdatering, der skader dem eller deres omdømme, men derimod håndteringen, mens andre politikere cruiser fuldkommen uden om både hajfinner og klippeskær, når de sejler i høj sø.

Benjamin Rud Elberth

Du får den gratis her, politiker, for det er så simpelt, at det ikke kan forsvares at koste penge:

Fase 0 – Inden du skriver opdateringen
Inden du får skrevet den opdatering, der sender dig i fedtefadet, kan du med stor sandsynlighed drage fordel af, at mange andre politikere allerede har vist, hvad det ikke er godt at skrive, eller hvordan du ikke skal gøre, så du trods alt kommer i shitstorm for noget originalt, hvis du absolut skal i storm:

• Skriv ikke, når du har adrenalin i kroppen eller er unødigt aggressiv. Man skulle tro, at det er banalt, men flere politikere er endt i shitstorm, fordi de skrev oven på et solidt stykke aggression. Spørg Esben Lunde (om Ida Auken) eller Thomas Danielsen (V), der i en overophedet valgkampsdebat fik høvlet et for voldsomt tweet af sted om Botox og en siddende statsminister.
• Lad være med at skrive noget strammet politisk lige efter terror eller efter et dødsfald. Du kan have de bedste intentioner, men danskerne er simpelthen ikke klar til at få at vide, at de skal stemme anderledes, når de er dybt forskrækkede over et terroranslag, eller klar til at få at vide, at en afdød, vi alle sammen lige nu viser respekt, faktisk havde en række menneskelige fejl ligesom alle os andre. Det kaldes timing.
• Lad være med at smide billeder op fra din iPhone af tåbelige ting. Bare fordi du kan tage billeder og poste dem, er det ikke sikkert, at du skal poste billeder f.eks. af, at du kører for hurtigt i en valgkamp. Det er sket for Uffe Elbæk, for en Liberal Alliance-kandidat, der måtte trække sit kandidatur efter et speedometerbillede på en tysk motorvej, og det er faktisk sket for Jyske Banks Anders Dam på Twitter (selvom det ikke gav storm for ham).
• Vær ekstra påpasselig, når du skriver om ligestilling (er du mand, må du ikke være bare tilnærmelsesvis sexistisk), kamphunde, muslimer, gensidig forsørgelsespligt, kontanthjælp og forhold for dyr. Alle emner er så sprængfarlige på nettet, at du kan være sikker på, at et par strammede sætninger bringer dig i fase 1. Der er stadig ingen politiker, der er kommet i storm for at skrive noget om X-factor, landsholdet og en lang række andre emner, hvor du virkelig skal anstrenge dig for at forulempe nogen. 

Fase 1 – Kommentarfelter gløder-fasen:
Så skete det. Dit kommentarfelt gløder. Du kan se, at du har fået skrevet noget, der kommer til at kræve din fulde opmærksomhed, fordi folk skriver ting som ”Det mener du ikke seriøst”, ”WTF???” (ja, det betyder what the fuck) og ”Dagens dummeste opdatering fra xxx” i dine kommentarfelter på Facebook og typisk også på Twitter. Når du trykker opdater, kommer der cirka et par nye sure kommentarer i minuttet.

Meningsdannerne på Twitter begynder at reagere og blive enige om, at din fejl skal re-tweetes. Måske endda med hashtags som #shitstorm eller memes (små-satiriske billeder), som antyder, at du skal have tæsk for din opdatering, som var upassende. Du kan se, at de politiske medarbejdere for de andre partier begynder at røre på sig og puste til gløderne rundtomkring, så du potentielt skal begynde at finde brandtæppet frem for at kvæle ilden. Pas lige på her, for fem tweets er ikke nok til, at du skal begynde at lave baglæns rygcrawl i ren panik. Vi snakker 25-50 tweets eller mere om dig på en time og et kommentarfelt, hvor du kan se, at du ikke får skabt god stemning med et par enkelte halvlumre bemærkninger (hos Esben Lunde kom der cirka 3.500 sure kommentarer på Facebook).

Du har tre muligheder nu: 1) Gør som Esben Lunde gjorde i Ida Auken-sagen: Begynd at forsvare din opdatering i kommentarfeltet. 2) Gør som Joachim B. Olsen, der ret hurtigt slettede opdatering om Anker Jørgensen og relativerede udsagnet i en ny Facebook-post 3) Gør ingenting, og gå væk fra din computer.

Helt utroligt mange politikere ville kunne klare sig godt ud af bare at slette den opdatering, der fik dem i fedtefadet og skrive en ny opdatering, hvor de undskylder for, hvis folk har misforstået eller oplevet tonen som unødig hård (det er faktisk en relativt nem måde at slippe ud af kattepinen uden at tabe ansigt. Man undskylder jo aldrig helt, hvis andre har misforstået noget, vel?).

Det virker. Politikere, der vælger undskyld-du-misforstod-tonen-vejen bliver aldrig rigtig holdt fast i, om de egentlig mente det, de skrev, hvis de får sagt til pressen, at de så i øvrigt ikke har yderligere kommentarer til sagen. Vælger du i øvrigt Esben Lunde-modellen, kan du være sikker på, at dit kommentarfelt gløder ekstra meget i de kommende timer, men har du en god sag, kan du rent faktisk aftvinge respekt her ved at vælge kampen, men så må du heller ikke lægge dig ned til sidst. Har du en dårlig sag, eller vælger du kigge-væk-finten, kan du glæde dig til at læse om dig selv i fase 2 på netaviserne.

Fase 2 – Politiker i shitstorm-fasen:
Så nåede vi hertil. Det er din egen skyld, hvis du er overrasket nu. For så har du ikke læst fase 0 og 1 ordentligt. De første tabloide netaviser, BT, EB, TV2.dk og måske DR.dk skriver ”Politiker xxx i shitstorm”. De sure kommentarer på din Facebook-post har enten antaget en volumen, der har gjort det legitimt for en redaktion at oprette artikelskabelonen ”Politiker xxx i shitstorm” med alle de faste elementer, eller også har retweets og samtaler blandt meningsdannerne på Twitter nået et WTF-stadie, hvor vi alle bare kan tælle ned til, hvilken tabloid netavis der når at skrive artiklen først.

Nu får du en ny fase af shitstormen i dit eget kommentarfelt, fordi tilstrømmende danskere, dine kritikere og de politiske modstandere vil begynde at bruge de artikler, om at du er i shitstorm, som skyts mod dig i dine egne kommentarfelter og i nye små-hånlige tweets.

Er du nået hertil, kan du stadig nå at lave den klassiske tilbagetrækning med sletning af oprindelig Facebook-post/tweet og ny post, men nu skal undskyldningen typisk være langt mere præcis, for nu kigger det meste af journaliststanden og meningsdannerne også med og er trådt ind i den del af shitstormen, hvor en potentielt svag undskyldning bliver gennemanalyseret og fundet for svag.

Vælger du at sige her, at du ikke har flere kommentarer til sagen uden at slette, undskylde og/eller beklage, kan du være sikker på, at en række af dine politiske med-kolleger vil deltage i presset på sociale medier og ”afkræve” en undskyldning. De kækkeste journalister går også til din kredsformand eller partiformand og lirker et par kommentarer ud om, hvordan de ser på historien. Det er nu, du vil begynde at føle, når du går rundt på de politiske gange IRL (in real life), at alle ved, at du har lavet ”den der opdatering på sociale medier”. På dette tidspunkt er nettet også ved at dreje sig til den fase, hvor du bliver ”the laughing stock”, det er blevet legitimt at skrive sjovt, satirisk, ironisk, sarkastisk om din shitstorm, fordi alle er enige om, at ”du har tabt sutten”.

Fase 3 – Undskyld-fasen:
Der er to måder at komme hertil. Du kan være blevet presset hertil, fordi din shitstorm efterhånden har fået en karakter, der virker, som om hele det politiske Danmark har øjnene rettet mod dig, eller fordi du selv vælger at trække i undskyld-bremsen.

På det her tidspunkt har du lavet en fejlvurdering, hvis du brugte unødig lang tid på at tæske rundt i fase 1 og 2, eller hvis du faktisk kommer til at undskylde på et tidspunkt, hvor sagen ellers var lagt ned, og folk var begyndt at interessere sig for noget andet. Esben Lunde nåede både en solid nattesøvn og morgenmadsbillede-post, inden han hev i undskyld-bremsen. Det kan gøres langt hurtigere.

”Sov på det” er ensbetydende med, at du forlænger din shitstorm, og det skal du kun gøre, hvis du kan se, at du høster en fordel til sidst, fordi det lige pludselig viser sig, at du havde ret, eller fordi du spotter en meget præcis mulighed for, at shitstormen taber pusten.

Skal du sige undskyld, så gør dig klar til tabloidmediernes ”Politiker xxxx undskylder for uheldig xxx-opdatering”. Den kommer, og der er en fandens god mulighed for, at du kunne have undgået den, hvis du havde sagt undskyld i fase 1, eller at den artikel havde haft væsentligt færre øjne på sig, hvis du ikke selv havde trukket tiden så meget, at din shitstorm var blevet til en føljeton, en ”gate” eller ligefrem en #gate. 

Siger du undskyld her, kan du vælge at gøre det til en net-journalist som en solo (bare grib knoglen til den nærmeste – i denne fase vil alle gerne skrive den), eller du kan gøre det på din egen Facebook-side. Standby for de sure debattører, der i din Facebook-undskyldnings kommentarfelter stadig vil fortælle dig, at du er idiot. Og vær klar til at sige, at du ikke har yderligere kommentarer til pressen end din undskyldning på Facebook. Svarer du flere på din Facebook-side nu, så bliver du ved med at holde liv i stormen, og du risikerer at demonstrere, at du faktisk kun har sagt undskyld for at lægge stormen ned, og ikke fordi du mente det.

Fase 4 – Klogeåge-fasen:
Så kom du hele vejen hertil. Du fik forlænget din egen shitstorm så meget, at din shitstorm bliver løftet op i de trykte aviser, i analyser, i #digitaldagsorden på TV 2 News og i blogindlæg fra gud og hver mand, der på et eller andet tidspunkt har trukket den gratis ekspert-titel i livets store enarmede tyveknægt. Uanset om du har sagt undskyld eller ej, skal du nu høre på klogeågerne, der fortæller dig præcis, hvad du skulle have gjort, hvorfor du burde have set det komme, og hvordan det kom så vidt.

Du har ikke en chance for at tage til genmæle – du er placeret i den kasse nu, hvor du allerede har sagt ”ingen yderligere kommentarer”, eller også virker du bare tøsefornærmet, hvis du klager over den behandling, du får, mens du har det, som om du ligger på et imaginært operationsbord, og den halv-analytiske internet-kirurg med beskidte fingre og kvaksalver-manerer er ved at dissekere din social media-tilstedeværelse med en sløv skalpel og kategorisere dig som terminalpatient, mens din bedøvelse ikke virker. Du skal grave lige så dybt som internet-kirurgen og finde viljen til at kommunikere noget andet. De fleste går i stå her og vælger at forlade sociale medier i en tid, før de får lysten igen til at trykke på en post-knap, og det er menneskeligt. Andre vælger at komme hurtigt videre. Kommer du for hurtigt videre, skal du være klar til de små-hånlige bemærkninger i dine kommentarfelter, uden at du må forsvare dig.

Tillykke! Du nåede hele vejen igennem. Husk at gemme manualen til den dag, hvor det bliver dig, der tager hele Danmark med ind i shitstorm-skabelonen.   

---
Benjamin Rud Elberth er digital chef i Geelmuyden Kiese og fast politisk digital ekspert på TV 2. Han er tidligere digital chef for Socialdemokraterne og har rådgivet en lang række ministre, partier og politikere. Hver tirsdag skriver han klummen "Borgen digitalt" på Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.