Elberth: Vi mangler et fakta-politi

KLUMME: Der er behov for at tænke helt anderledes. Et par gedigne chok med Trump og Brexit og sociale medier, der er fyldt af falske historier. Vi mangler en instans, der kan afdække, hvad der er op og ned, skriver Benjamin Elberth.

Kære danske medier. Kære danske journalister. Kære politikere. Kære en eller anden. Der er nogen, der er nødt til at gøre noget. For mens mediernes forretningsmodel er knækket, fordi vi ikke gider betale for medier, er vi mere end nogensinde før afhængige af, at de selvsamme medier står langt stærkere.

Denne gang fik løgnen lov til at sprede sig, indtil det var retweetet cirka 15.000 gange og havde spredt sig ud i en række tråde, der stadig ikke er slettet. Et tweet om, at Trumps Vicepræsident Mike Pence skulle have sagt noget fuldkommen vanvittigt omkring aborter og kvinder, der med vilje ville forsøge at blive voldtaget. Skabelonen er fuldkommen fast – en eller anden tilfældig person kaster noget, der er vildt nok af sted fra sine sociale medier, og det får luft. Fordi forargelse spreder sig.

Mens jeg skriver denne klumme, er jeg stadig i tvivl om, hvad der er op og ned. For ”Showmeperildoll” på Twitter har slettet sit tweet og undskyldt, og flere skriver, at det var ”en hoax”. Mit problem og alle andres: Vi aner ikke, om Pence lige nu har sagt det, og om vi er vidne til ”løg med løg på”, for når man leder efter svaret, skal man enten finde det på sociale medier eller finde det via den skov af netmedier, der lige så godt kan være skabt for at skabe falske historier.

På valgnatten i det amerikanske valg var det et tweet om Trump-tilhængeres racisme, der gik viralt. Og blev retweetet over 100.000 gange. Den konto er suspenderet nu af Twitter.

Fænomenet er slet ikke nyt. Og skabelonen med personen, der får trykket et falsk rygte af sted på sociale medier og må sige undskyld bagefter er et fast fænomen. Ligesom den horde af falske Twitter- og Facebook-konti, der bevidst spreder falske historier. Det sker hver eneste dag og hver eneste time – på alle stofområder, politik, økonomi, sport. Læs mit blogindlæg fra 2014, hvordan historie på historie på historie er et stort sammensurium af rygter, falske rygter og falske historier:

Til jer, der bliver ved at skrive, at det er Facebook, der er problemet – Læs hvordan Facebook står for skud her  og lige nu anerkender problemet – men mine eksempler ovenfor er tweets. Jeg gentager: Det er tweets. Problemet er platformuafhængigt. Det findes også på netaviserne. Og på Jodel, Snapchat, LinkedIn og Instagram.

Lad bare Donald Trump konkludere på den. Problemet er, at vi alle sammen er idioter.

I øvrigt er Trumps tweet ovenfor aldrig blevet tweetet fra Trump. Det er et falsk screenshot, der er blevet retweetet 15.000 gange. Men vi er stadig idioter. For vi tror på alt, hvad vi ser. På sociale medier har vi alle fået vores egen lille nyhedsstation, med alle de værktøjer, vi skal bruge: Billedprogrammer med lækre filtre til at lave vores egne billeder. Vi kan sende rygterne enten live på Facebook, eller vi kan tweete det ud. Eller vi kan bare trykke på dele-knappen på de nyheder, vi ser fra vores venner, som vi stoler på, selvom de også er idioter.

Når vores indre dokumentarist rykker ud, har vi bare glemt, at vi ikke er journalister. Jeg er i øvrigt heller ikke journalist, selvom folk på Altingets Facebook-side bliver ved med at skrive det, fordi de ikke bruger tre sekunder på at tjekke det.

Af og til er jeg også bare idiot – Det var jeg for to måneder siden, da jeg retweetede, at Trumps skattepapirer var udsendt fra en adresse i Rusland. Jeg sad på en grillbar og spiste pomfritter med tømmermænd. Og nåede ikke at tænke over, om det var specielt hensigtsmæssigt at sende ud til mine cirka 9000 følgere på Twitter. Journalister er ganske ofte også selv idioter – når de retweeter falske rygter eller ligefrem skriver historier om dem i jagten på at komme først.

Brændende fly på landingsbanen i Chicago. Dokumenteret af almindelige mennesker. Der går tre minutter før en eller anden, der kan kalde sig ”Airport insider” på Twitter har skrevet noget forkert, og det ryger i omløb. Pludselig bliver det en accepteret sandhed, at det bare er en øvelse, selvom øvelsen fandt sted i en helt anden sammenhæng.

Resultatet bliver ligegyldighed, eller ligefrem apati. Og det ødelægger vores mulighed for at tage de rigtige valg i en kompliceret verden, hvor ligegyldigheder pumpes op til at være gigantiske, og de rigtige problemer simpelthen ikke bliver genstand for vores opmærksomhed. For ingen aner længere, hvad der er op og ned, eller hvor vi skal finde svar.

Den tyske filosof Georg Simmel understregede i starten af 1900-tallet, hvordan et kaotisk mylder af sansestimuli ville medføre, at vi som mennesker ville blive “blaserte” og få et overfladisk forhold til vores omgivelser, når vi bare lod sanseindtryk oversvømme os. I år 2016 får vi så mange sanseindtryk og så mange falske informationer, at vi er nødt til bare at blive ligeglade og opgive at finde ud af, hvad der egentlig er rigtigt. Ligesom vi selv er med til at sprede hver vores del af sandheden, når vi selv vælger vores sandhed:

”Appropriately, the answer to this question can be chosen and shared on Facebook in whichever way you prefer.” 

Konklusionen er Zuckerbergs. Facebook er ikke dem, der skal tage sig af at afgøre, hvad der er op og ned. De kan simpelthen ikke. De kan lave billedegenkendelse på brystvorter og sætte et standardsystem op, der sørger for, at vores status med brystvorter bliver slettet. Men de er ikke verificeringseksperter. Det er der lige nu ingen, der er. I en tid hvor DR bruger væsentlige midler på at lave virale Facebook-drillevideoer om SKAT og Nordea i stedet for at trappe op på detektiv-fronten, og printaviserne er historisk presset, er der ingen instans, der er stærk nok til at lave et modtræk over for det her. I stedet bliver de programmer, der skal afdække rygter faktisk færre på den danske medieflade lige nu.

Jeg kigger på store danske stærke spillere som Ritzau, som DR, Tv2 og på alle de aviser, der overhovedet har mulighed for at kaste nogle ressourcer i det her. For det er voldsomt tiltrængt. Mediestøtten bør i højere grad målrettes til at sikre programmer og værktøjer, der kan afdække rygter, aflive falske historier og elementer, der er en trussel mod det, der er sandt. For lige nu er der for mange gamle artikler, der blusser op som nye – også i det danske mediebillede. For mange historier, der bliver skrevet, hvor vi finder ud af, at der ikke var hjemmel eller hold i billetterne til at skrive historierne. Vi mangler ganske enkelt et faktapoliti. Ellers bliver det idioter – som dig og mig – der får lov at at fortælle, hvad sandheden er. Og det bliver det bestemt ikke mere sandt af.

...

Benjamin Rud Elberth rådgiver om digitale og sociale medier og er fast politisk digital ekspert på TV 2. Han er tidligere digital chef i Geelmuyden Kiese og digital chef for Socialdemokraterne. Han har rådgivet en lang række ministre, partier og politikere. Hver uge skriver han klummen "Borgen digitalt" på Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Forrige artikel Elberth: Nipper og den digitale gabestok Elberth: Nipper og den digitale gabestok Næste artikel Elberth: Føderale fædrelandsforrædere Elberth: Føderale fædrelandsforrædere