Ellemann forlænger sin sygeorlov: Misser Folketingets åbning

ORLOV: Venstre formand deltager alligevel ikke i Folketingets åbning på tirsdag.  Kroppen er endnu ikke klar efter operation, meddeler han på Facebook.

Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Hjalte T. H. Kragesteen

Folketingets åbning bliver uden Venstres formand.

Jakob Ellemann-Jensen er nemlig ikke helt klar efter sin operation for to diskusprolapser i halsen.

Det skriver han på Facebook.

”Åbningsdebatten i Folketinget tager gerne over 12 timer, og selvom jeg er på benene igen, så er kroppen endnu ikke klar til det eller til en time på talerstolen,” skriver Jakob Ellemann-Jensen.

V-formanden blev for nylig opereret, og forventningen var, at han ville være klar til Folketingets åbning. Nu planlægger han at vende tilbage til arbejdet i Folketinget efter efterårsferien.

”Det glæder jeg mig helt enormt til. Tålmodighed er ikke min allerstærkeste side. Jeg er ikke skabt til at tage den med ro, og jeg glæder mig til at se hele Venstres folketingsgruppe igen, og til at begynde at kunne tage rundt i landet igen,” skriver Jakob Ellemann-Jensen.

I hans fravær bliver det politisk ordfører Sophie Løhde, der tager debatten for Venstre.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jakob Ellemann-Jensen

Fhv. vicestatsminister og økonomiminister, fhv. partiformand, MF (V)
cand.merc.jur. (CBS 2002)

0:000:00