Ellemann opgiver ulveplan efter store uenigheder

ULV: Jakob Ellemann-Jensen (V) dropper at lande en ny ulveplan efter store uenigheder hos ministerens gruppe af ulverådgivere. "Problematisk og ærgerligt," siger Frederik Lüttichau fra Landbrug & Fødevarer.

Jakob Ellemann-Jensen (V) har smidt udkastet til en ny ulveplan i papirkurven.<br>
Jakob Ellemann-Jensen (V) har smidt udkastet til en ny ulveplan i papirkurven.
Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Anders Redder

Efter flere måneder med langstrakte og konfliktfyldte forhandlinger smider miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) håndklædet i ringen:

Der kommer ingen ny plan for håndteringen af ulven i denne omgang.

Det oplyser Miljø- og Fødevareministeriet til Altinget.

På grund af store uenigheder har Vildtforvaltningsrådet – ministerens rådgivergruppe på ulveområdet, som består af landbruget og en række grønne organisationer – opgivet at blive enige om en såkaldt ulveforvaltningsplan.

Det har været helt umuligt at nå til enighed.

Jan Eriksen, formand, Vildtforvaltningsrådet

En plan, der ellers har til opgave at udpensle, hvordan ulven skal trives og reguleres i Danmark.

I stedet lader ministeren den mere end fire år gamle ulveforvaltningsplan fra 2014 bestå.

"Det er ærgerligt, at der ikke kommer en ny plan. Men vi må bare konstatere, at det har været helt umuligt at nå til enighed mellem de forskellige grupperinger i Vildtforvaltningsrådet. Derfor har ministeren besluttet, at vi fortsætter med den gamle forvaltningsplan," siger Jan Eriksen, formand for Vildtforvaltningsrådet.

Har set bort fra udkast
I efteråret 2018 lå et stort set færdigt udkast til en ny forvaltningsplan ellers klar.

Dog med det aber dabei, at Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening slet ikke var enige om, hvorvidt forslaget var godt eller dårligt.

0:000:00