Altinget logo
Profile
Log ind
WAYF login
Log på med SSOGlemt adgangskode?
Bliv abonnent

Tre ord går igen og igen: Sådan vil von der Leyen styrke industrien i Europa

Konkurrenceevne bliver et nøgleord for den nye kommission, og Ursula von der Leyen lægger op til flere konkrete håndsrækninger til erhvervslivet. Få overblik over dem her og se, hvad Dansk Industri bider mærke i.

Den tyske politiker Ursula von der Leyen er blevet genvalgt som formand for EU-Kommissionen, og i den kommende valgperiode lægger hun op til at sætte fokus på industripolitikken for at styrke Europas konkurrencekraft.
Den tyske politiker Ursula von der Leyen er blevet genvalgt som formand for EU-Kommissionen, og i den kommende valgperiode lægger hun op til at sætte fokus på industripolitikken for at styrke Europas konkurrencekraft.Foto: Philipp Von Ditfurth/AP/Ritzau Scanpix
Marie Møller Munksgaard

Den nye EU-kommission skal have en helt ny tilgang til europæisk konkurrencepolitik.

Sådan lyder et af målene for den genvalgte kommissionsformand Ursula von der Leyen, der nu har fremlagt sine politiske prioriteter for den næste valgperiode.

“Vi vil sikre, at konkurrencepolitikken holder trit med udviklingen på de globale markeder,” skriver hun.

Ordet 'konkurrence' går igen og igen, når man læser Ursula von der Leyens skriv over de vigtigste politiske prioriteter. Og det er meget sigende for, hvor højt kommissionsformanden kommer til at prioritere erhvervslivet i den kommende valgperiode.

Sådan lyder vurderingen fra Rikke Wetendorff Nørgaard, der er underdirektør for europapolitik hos Dansk Industri.

 Konkurrencekraft er et prisme, som hun ser alle politikområderne igennem.

Rikke Wetendorff Nørgaard
Underdirektør for europapolitik, DI

"Det viser tydeligt, at konkurrencekraft er et prisme, som hun ser alle politikområderne igennem. Det er noget af det første, hun lægger vægt på i sine politiske prioriteter, og samtidig går det også igen, når det kommer til forsvar, grøn omstilling og andre politikområder," siger hun.

Rikke Wetendorff Nørgaard påpeger desuden, at ord som hastighed og forenkling går igen og igen.

"Mens den røde løber er blevet rullet ud for virksomheder i USA og Kina, bliver man mødt af kompleks regulering i EU og langsomme godkendelsesprocesser. Det lægger von der Leyen nu op til ændre," siger hun.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024