Debat

Energibranchen roser ny biomasseaftale: Nu kan vi diskutere, hvordan vi fremmer de nye teknologier

DEBAT: Selvom vi nu får lovkrav til biomassens bæredygtighed, betyder det ikke, at vi kommer til at bruge mere af den. Tværtimod vil den teknologiske udvikling betyde, at vi kommer til at bruge mindre biomasse, skriver en række selskaber og energibranchen i fælles indlæg.

Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Se underskrivere i doku-boks

Folketingets partier er netop blevet enige om faste og ambitiøse bæredygtighedskriterier for biomasse, som nu skal gøres til lovkrav. Dermed kommer der helt klare retningslinjer for, hvilken type biomasse vi må bruge i Danmark, og hvem der er underlagt de nye lovkrav.

De danske kriterier er betydeligt strengere end EU’s regler på området og strammer markant kravene til den danske energibranche. Men det er fornuftige kriterier, som vi som energibranche vil leve op til.

Brugen af biomasse har stor bevågenhed. Det er af god grund, for der er anvendelser af biomasse, som ikke vil være bæredygtige, og som ikke vil bidrage til den grønne omstilling. Hvis hele skove lægges øde for at brændes af til energiproduktion, er det dårligt for klimaet og for biodiversiteten.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

De nye lovkrav sikrer, at vi kun bruger biomasse fra bæredygtigt og moderne drevet skovbrug. I den slags skovbrug sikres det, at mængden af skov holdes konstant eller er i vækst, at CO2-balancen ikke forringes, og at vi tager hensyn til biodiversiteten.

Skovbrugets primære formål er at levere træ til bygningssektoren og papir- og møbelindustrien. Ved produktion af tømmer er der helt naturligt dårlige træer, som skal tyndes for at give plads til gode træer. Der er træer, som er skæve eller rådne, og der er toppe og grene, som ikke kan bruges til andre formål end energi.

Selvom vi nu har lovkrav til biomassens bæredygtighed, betyder det ikke, at vi kommer til at bruge mere af den.

Det træ, som savværkerne ikke kan bruge, og den savsmuld, som er tilbage fra savværkernes produktion, kan vi enten lade gå til spilde og rådne, hvorved der udledes CO2 til ingen nytte. Eller vi kan bruge resttræet som træflis og træpiller til at producere strøm og varme. Vi får naturligvis stadig CO2-udledning, når vi forbrænder resttræet, men den optages igen i skovene. Og vigtigst af alt har vi erstattet fossile brændsler som kul og gas med bæredygtig biomasse.

Mere el i energisystemet
Med de skærpede krav til biomasse har vi nu et fælles udgangspunkt for at diskutere, hvordan vi indretter energisystemet smartest i fremtiden. For selvom vi nu har lovkrav til biomassens bæredygtighed, betyder det ikke, at vi kommer til at bruge mere af den. Tværtimod vil den teknologiske udvikling betyde, at vi kommer til at bruge mindre biomasse, fordi der vil være andre grønne løsninger, der er billigere og dermed mere oplagte at bruge.

Vi skal fremme de nye teknologier, så vi i stigende grad kan elektrificere samfundet og udnytte de store ressourcer inden for vind og sol bedst muligt. Det gælder også i fjernvarmen, som allerede er godt i gang med omstillingen til mere el og andre grønne teknologier. Tallene taler deres eget sprog – ved udgangen af i år vil der være blevet installeret 66 varmepumper i fjernvarmesektoren. Sidste år var tallet fem.

Det er særligt på de mindre varmeværker, hvor det i dag er teknisk muligt til konkurrencedygtige priser, at der investeres i varmepumper, som suppleret med andre teknologier kan sikre grøn varme til konkurrencedygtige priser. Og teknologier som varmepumper, geotermi, og anvendelse af overskudsvarme vil også vinde frem i de største byer i takt med, at teknologierne modnes og udvikles og dermed bliver konkurrencedygtige. Vi er i de største byer i Danmark for længst gået i gang med at undersøge løsninger, hvor flere forskellige teknologier kombineres.

Fremtidens energimiks
Der er nu skabt fuld sikkerhed for, at der kun bruges bæredygtig biomasse i Danmark. Derfor bør diskussioner om det danske biomasseforbrug tage udgangspunkt i, hvilke teknologier der er de mest konkurrencedygtige og samtidig bidrager til grøn fjernvarme og udbredelsen af el.

Nye teknologier og virkemidler skal i brug i kampen mod klimaforandringerne. Og til trods for, at vi forventer en stigende produktion af fjernvarme fra el og andre grønne teknologier og dermed et fald i brugen af biomasse, vil vi stadig have brug for bæredygtig biomasse. Det vil vi, fordi vi skal bevare vores høje forsyningssikkerhed i både el- og varmesektoren og sikre, at varmeregningen ikke løber løbsk hos forbrugerne.

Energibranchen har også iværksat projekter om produktion af fremtidens grønne brændsler (Power-to-X) til eksempelvis den tunge transport, hvor fossile brændsler ikke direkte kan erstattes af el. Biomassefyrede kraftvarmeværker er en af flere mulige CO2-kilder til fremtidens Power-to-X-anlæg og skal tages med i regeringens analyser og overvejelser om fremtidens energimiks.

Vi opfordrer til, at regeringen for at tilvejebringe et robust beslutningsgrundlag igangsætter en analyse, der skal vurdere, hvorfra den nødvendige CO2 til Power-to-X kan komme, hvorfra den kan tilvejebringes mest bæredygtigt, hvad omkostningerne er, og hvor langt den teknologiske udvikling er.

Med de nu klare lovkrav til bæredygtig biomasse i Danmark, får vi forhåbentlig en mere saglig diskussion om udviklingen og omstillingen af fjernvarmen og får lagt en dæmper på diverse skræmmekampagner om, at hele skove bliver ryddet for at levere el og varme i de danske stuer.

Dokumentation

Indlægget er underskrevet af:

Peter Kofod Kristensen, forstkandidat i Ørsted
Lars Gullev, direktør i VEKS
Jane Egebjerg Andersen, forsyningsdirektør i HOFOR
Bjarne Munk, direktør i  AffaldVarme Aarhus
Jørgen Nielsen, adm. direktør i TVIS
Hans-Martin Friis Møller, direktør i Kalundborg Forsyning
Kristine van het Erve Grunnet, branchechef i Dansk Energi
Maria Dahl Hedegaard, konsulent i Dansk Fjernvarme
Rikke Sophie Lassen, sekretariatsleder i DI Bioenergi


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kristine van het Erve Grunnet

Områdechef, Hofor
master of european studies (Aalborg Uni. 2001)

Lars Gullev

Seniorkonsulent, Veks
akademiingeniør, stærkstrøm (Danmarks Ingeniørakademi 1979)

0:000:00