Kommentar af 
Rune Engelbreth Larsen

Engelbreth Larsen: Dræberhonningbier i økoens sold gør naturen gold

KLUMME: Det kan ikke være for meget forlangt, at der også er nogle naturområder, hvor naturen kan udfolde sig på naturens egne præmisser, skriver Rune Engelbreth Larsen og opfordrer til at ophøre med at placere bistader, hvor der lever truede bestøvere.

Foto: /ritzau/Miriam Dalsgaard
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Naturen er et mirakel, vi alle er inviteret til at være med i. Vi kan opholde os langt de fleste steder, måbe over rovfuglenes sus over himlen, løftes mentalt af poetiske sommerfugle og lytte betaget til sanglærkens solo. Vi kan nyde et gammelt egetræ og meditere lidt over, at det både er liv og død såvel som art og levested på én gang, og at der er mere end tusind andre arter tilknyttet eg.

I et land, hvor der bliver færre og færre blomster og dermed mindre og mindre at leve af for mange insekter, er en oprustning af økologisk biavl i naturområder slet og ret endnu et af mange søm i biodiversitetens ligkiste.

Rune Engelbreth Larsen
Forfatter og idéhistoriker

Vi afstresses markant derude i det grønne, og der venter os store oplevelser døgnet rundt, året rundt – og jo mere, vi lader naturen være natur på naturlige præmisser, desto mere mangfoldig og oplevelsesrig bliver den.

Vi kan fortabe os over en blåhat, der tiltrækker et uoverskueligt antal forskellige insekter af fine farver og finurlige former – for eksempel blåhatjordbi, blåhathvepsebi, blåhatlanghornemøl, blåhatbuk, blåhatugle, blåhatpragtbille og mange, mange, mange flere, som ikke allesammen hedder noget med blåhat.

Blåhatjordbi er for eksempel monolektisk. Det betyder, at den kun søger pollen på én plante – blåhat. 62 af vore biarter er oligolektiske, hvilket betyder, at de kun søger pollen hos få planteslægter og -arter. Honningbien hører derimod til generalisterne, der frekventerer massevis af planter.

Men nu har Miljø- og Fødevareministeriet så givet tilladelse til at udsætte yderligere millionvis af de ekstremt konkurrencestærke honningbier i naturen – blandt vore trængte biarter i betydeligt færre tal, hvoraf mange har meget smalle rammer for deres overleven.

Så jo, naturen er et mirakel af variation og mangfoldighed – men vi gør virkelig, hvad vi kan for at ensrette og spolere miraklet.

Honningbier er selvfølgelig nyttige, sociale og spændende, og det er glimrende med honningbistader i private haver og i landbruget, men ikke i vigtige naturområder. Mange undersøgelser viser, at de fortrænger andre bestøvere – og ja, der er også undersøgelser, som ikke dokumenterer dette, hvorfor vi bør gøre brug af to ting: hjernen og forsigtighedsprincippet.

Vi kender ikke med sikkerhed konsekvenserne af millionvis af honningbier i danske naturområder, men vi ved, at massevis af vilde bestøvere er truede, og at bistader med honningbier ikke er en del af naturen. Vi ved også, at mange vilde biarter er solitærbier i meget mindre antal, og at der er flere undersøgelser, der viser, at honningbier har en negativ konkurrenceeffekt på vilde bestøvere.

Og i et land, hvor der bliver færre og færre blomster og dermed mindre og mindre at leve af for mange insekter, er en oprustning af økologisk biavl i naturområder slet og ret endnu et af mange søm i biodiversitetens ligkiste.

Lad os derfor ophøre med at placere bistader, hvor der lever truede bestøvere – og ikke nok med det: fjern de mange bistader, der allerede er der.

Lad os som udgangspunkt undgå honningbier i (og tæt på) de beskyttede Natura 2000-områder – eller spørge forskere til råds for en præcis udpegning. Det kan ikke være for meget forlangt, at der også er nogle naturområder, hvor naturen kan udfolde sig på naturens egne præmisser.

Det handler jo ikke om, at der ikke må fældes træer, produceres honning eller dyrkes afgrøder i dette land – tværtimod, for det er der massevis af plads til. Men nogle steder sgu være naturens steder, punktum.

Selvfølgelig er det polemisk at kalde honningbier for "dræberhonningbier", men man må jo råbe op for at blive hørt, og ærindet er væsentligt. Især fordi udsætningen jo blot er endnu et symptom på alt det lort, vi gør ved naturen.

Selvom det er mindre opløftende at høre, er det uomgængeligt at gentage, at dansk natur aldrig har haft det værre. Aldrig. Stribevis af videnskabelige rapporter har vedblivende påpeget, at det går kun én vej for biodiversiteten: ned ad bakke.

Hvorfor? På grund af os. Dig og mig. Homo sapiens. Fordi vi ikke vil give bare en smule mere plads til naturens naturlige udfoldelse. Fordi vi har så skide svært ved at tænke på andet end vor egen arts røv, at næsten alle andre arters behov rager os en papand – selvfølgelig med undtagelse af de få arter, der kan bidrage til vore egen røvs velbefindende.

Derfor elsker vi baconsvin og hader vilde blomster i parcelhusplænen. Derfor elsker vi hundens logrende selskab, uanset hvor mange får vovserne skambider til døde (dét snakker politikerne ikke om!), og derfor hader vi ulve, selv om de er ekstremt sky og mere ufarlige for mennesker end køer.

Og derfor elsker vi honningbier og bygger bistade-templer til millioner og atter millioner af dem, og derfor er vi skideligeglade med de 282 andre vilde biarter, der i flere tilfælde er fortrængt til randen af national uddøen.

Dét er naturperspektiveringen og -prioriteringen af Miljø- og Fødevareministeriets tilladelse til endnu mere honning fra yderligere hærskarer af honningbier i danske naturområder.

Køb det ikke. Ikke så meget som ét gram 'øko-honning', så længe der er usikkert, hvilke naturområder det kommer fra, og hvad konsekvensen er for vilde bestøvere dér.

Lad os i stedet få noget vildere natur på naturligere præmisser – FRI for produktion.

...

Rune Engelbreth Larsen er forfatter, foredragsholder og fotograf med fokus på den danske natur. Han er medlem af Etisk Råd og hovedbestyrelsen i Danmarks Naturfredningsforening. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rune Engelbreth Larsen

Medlem af Repræsentantskabet og Naturfagligt Udvalg, Danmarks Naturfredningsforening, forfatter, foredragsholder, naturfotograf og digter
cand.mag. i idéhistorie og religionsvidenskab (Aarhus Uni. 1998)

0:000:00