Enhedslisten indtager København og Nordsjælland

MANDAT-PROGNOSE: Enhedslisten stormer frem i meningsmålingerne, og med udsigt til tre mandater i København er partiet større i hovedstaden end Venstre og Dansk Folkeparti.
Enhedslisten står til at få flere mandater i København end Venstre og Dansk Folkeparti.
Enhedslisten står til at få flere mandater i København end Venstre og Dansk Folkeparti.
Rasmus Nielsen

Valget nærmer sig, og det betyder - om muligt - endnu større interesse for meningsmålinger og prognoser.

Altinget | Christiansborg bringer i dag en frisk landsprognose for, i hvilke storkredse partierne får valgt deres mandater (se link, kræver abonnement).

Enhedslisten går på en måned - fra majs meningsmålinger til junis - hele tre mandater frem, og de ventes nu at falde i henholdsvis København, Nordsjælland og Fyn. Det betyder, hvis Altinget.dks prognose skulle blive omsat til det endelig valgresultat til efteråret, at Enhedslisten får følgende mandater i storkredsene (parentes er eventuel ændring i forhold  til folketingsvalget i 2007):

København: 3 (+2)
Københavns omegn: 1 
Nordsjælland: 1 (+1)
Sjælland: 1
Fyn: 1 (+1)
Østjylland: 1
Nordjylland: 1 (+1)

Fakta
Hver måned indsamler Altinget | Christiansborg alle troværdige meningsmålinger og beregner ud fra en mikstur udviklet af professor Søren Risbjerg Thomsen, Aarhus Universitet, et kvalitetsvejet gennemsnit af disse målinger.

Risbjerg beregner så, hvor mandaterne falder - det sker også ved at indregne ikke mindre end 65.000 nylige Gallup-interviews og 7.000 Norstat-interviews. Netop disse to institutter regnes af uvildige fagfolk for at være de nok mest troværdige i branchen.


Kilde: Altinget.dk

I alt ni mandater til Danmarks røde parti - det er mere end en fordobling i forhold til FV-07, hvor liste Ø lige slap over spærregrænsen med fire mandater.

Det er professor Søren Risbjerg Thomsen, Aarhus Universitet, der udarbejder tallene. Over for Altinget.dk vurderer han:

"Der er en hidtil uset fremgang  for Enhedslisten på én måned".

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion










0:000:00