Enhedslistespids vil tage opgør med By & Havn og kræve markant flere billige boliger

75 procent af de nye boliger i hovedstaden skal have en lav husleje, lyder det i nyt boligudspil fra Enhedslisten i København, hvor partiet lægger op til et grundlæggende opgør med konstruktionen af By & Havn, som spidskandidat Line Barfod kalder ”ødelæggende” for hovedstadens udvikling.

Enhedslisten foreslår at oprette en jordfond, der skal eje de arealer, der i dag ligger i By & Havn. 
Enhedslisten foreslår at oprette en jordfond, der skal eje de arealer, der i dag ligger i By & Havn. Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Daniel Bue LauritzenSøren Dahl

Der er meget i debatten om hovedstadens udvikling, der splitter de to partier.

Men én ting kan Socialdemokratiet og Enhedslisten blive enige om: København lider under høje boligpriser og mangel på lejligheder, der kan betales af almindelige mennesker med almindelige indkomster.

Men hvor den socialdemokratiske regering i et nyt boligudspil lægger op til, at problemet skal løses ved at bruge milliarder på at hjælpe almene boligorganisationer med at opføre nye billige boliger og samtidig give kommunerne mulighed for at kræve en højere andel alment boligbyggeri, vil Enhedslistens spids ved kommunalvalget i København, Line Barfod, gå anderledes krasbørstigt til værks.

I et nyt boligudspil foreslår hun, at Københavns Kommune opretter en ny fond, der skal eje By & Havns jord og kunne opkøbe private arealer, hvor der skal stilles krav om hele 75 procent almene eller andre billige boligformer.

”Det har været ødelæggende for København, at man de sidste 30 år har lavet den sammenkædning af byudviklingen og betalingen af metrogæld. Vi er nødt til at få det skilt ad,” siger Line Barfod.

Nu har man gennem 30 år forsøgt at bilde os ind, at hvis bare man byggede tilstrækkeligt med dyre boliger, så ville der komme billige boliger. Men det er jo ikke lykkedes

Line Barfod (EL)
Kandidat til Københavns Borgerrepræsentation

Inspireret af Wien

Altinget møder Line Barfod på hipstercaféen Friheden, der ligger et stenkast fra Den Røde Plads på Nørrebro, og hvor velkomstskiltet byder indenfor med et løfte om ”naturvin og gode aftener”.

Her forklarer hun, at inspirationen bag det nye boligudspil er hentet i den østrigske hovedstad Wien, hvor man i årene efter 1. verdenskrig opførte et stort antal kommunale boligbyggerier.

Siden har byen fortsat traditionen med offentligt støttede byggerier, hvorfor Wien i dag har over 220.000 kommunale boliger og 200.000 andre boligtyper, der er opført med offentlig støtte.

Det er den wienske model, som Enhedslisten nu foreslår, at København bør efterligne.

”Wien har holdt fast i, at boligen er et velfærdsgode, som det offentlige skal sørge for og siger, at byen har en forpligtelse til at sikre, at folk har tag over hovedet. Derfor holder vi fast i, at en meget stor del af de boliger, der skal bygges, skal være til at betale,” siger Line Barfod.

Går man ikke på kompromis med idéen om den blandede by, når så stor en del af nybyggeriet skal reserveres til meget billige boliger?

”Det væsentlige, når vi taler om en blandet by, er, at der skal bo forskellige mennesker med forskellige jobs, der møder og lærer hinanden at kende, så vi får den sammenhængskraft i samfundet, som vi gerne vil have. I dag er ejerformerne meget vigtige i forhold til at sørge for, at der bor forskellige typer af mennesker, men hvis vi bygger tilstrækkeligt mange af de boliger, der er til at betale, så er det efter vores opfattelse ikke lige så vigtigt, hvad det er for ejerformer."

Hvorfor ikke det?

”Hvis vi får bygget de gode, billige boliger, så tror vi på, at der vil være endnu flere arbejdere og folk fra middelklassen, der bor i dem. Præcis ligesom vi i dag ser, at der er mange, der bor i det private udlejningsbyggeri. Der er rigtig mange, der vil foretrække den almene bolig fremfor den private udlejningsbolig,” siger Line Barfod.

Sådan vil Enhedslisten sikre billige boliger i København

Enhedslistens nye udspil hedder ’Boliger til mennesker – ikke spekulanter’ og rummer flere radikale ændringer af Københavns etablerede byudviklingsmodel.

Partiet vil oprette en ny jordfond, der skal eje By & Havns ejendomme og areal – og have mulighed for også at købe private områder op. I første omgang foreslår Enhedslisten, at kommunen overfører to milliarder kroner til fonden.

Der skal samtidig stilles krav om, at 75 procent af nye boliger opføres under et loft for huslejen, der ”formentlig” vil gøre det ”uinteressant for de fleste profitmotiverede spekulanter at bygge”, som det hedder i udspillet. Det vil kræve en ændring af planloven at realisere.

Det billige byggeri skal understøttes af kommunale tilskud eller afdragsfrie lån til de almene eller andre typer af ”profitfrie” boligorganisationer, der ønsker at bygge.

Huslejen skal gerne under 8.000 kroner for en almindelig familiebolig, og der skal etableres endnu billigere boliger med en husleje på ned imod 3.000 kroner til studerende og andre på overførselsindkomst.

Staten skal hjælpe

Der er altså tale om et fundamentalt opgør med byudviklingsmastodonten By & Havn, der vil betyde, at udviklingen af hovedstadens boligmasse og infrastruktur bliver skilt ad.

Det vil give kommunen mulighed for ikke at sælge byggeretten til de offentlige arealer til højestbydende, hvilket vil muliggøre billigere opførsel af nye boliger, mener Line Barfod.

Men det vil også efterlade en milliardregning til skatteyderne, fordi By & Havn stadig afbetaler på gæld for byggeriet af metroen i København.

Det virker som et grundlæggende sundt princip, at man sælger noget grund for at finansiere noget infrastruktur. Hvad er problemet med den rolle, som By & Havn har i dag?

”Jeg synes ikke, at det er et sundt princip. Problemet er, at By & Havn får den rolle, at de skal sælge så dyrt som overhovedet muligt for at finansiere metrogælden. Og så bliver det hensyn det væsentlige. Hvis man får skilt det ad, kan vi bedre have en diskussion om, hvad det er for en by, vi gerne vil have,” siger Line Barfod.

Hvordan skal man så kunne afbetale på metrogælden eller finansiere ny infrastruktur?

”Hvis vi starter med metrogælden, siger vi, at det må finansieres gennem noget mellemfinansiering fra kommunekassen over de næste mange år. Der er også den mulighed, at staten er med til at finansiere, ligesom den finansierer infrastruktur andre steder i landet,” siger Line Barfod.

”I forhold til kommende infrastruktur må vi igen se på, om vi kan få staten til at være med til at finansiere noget af det. Ellers må vi sige, at det måske ikke er metroer, vi har råd til at bygge. Måske må vi bygge letbaner i steder, som er både billigere og hurtigere at bygge.”

Kan det realiseres?

Hvis Københavns Kommune, som Enhedslisten drømmer om, skal have mulighed for at kræve, at tre ud af fire nye boliger opføres til særligt lave huslejer, vil det dog kræve en ændring af planloven.

I dag kan kommunerne kun kræve, at 25 procent af nyopførte boligkvadratmeter i nye lokalplaner er almene. Det vil regeringen dog ændre, så kommunerne i stedet får mulighed for at kræve 33 procent almene boliger.

Det stejler de borgerlige partier, der er en del af forliget om planloven, dog på.

Det ligger vel ikke lige for, at jeres forslag om 75 procent bliver realiseret? 

"Der er mange ting, som det kan være svært at forestille sig blive realiseret, før de bliver til noget. Da vi begyndte at tale om, at kommunen skulle have ret til at kræve, at der skulle bygges almene boliger på en del af en grund, sagde man også, at det ikke ville blive til noget, men det gjorde det jo. Det, vi siger, er 75 procent betalbare boliger. Så for os er det ikke et krav, at det skal være almene. Det kan også være andelsboliger med loft over priserne, byggefællesskaber eller andet."

Er det noget, I kan realisere inden for de eksisterende rammer?

”Hvis det er private grundejere, kan vi ikke stille krav om andet end de 25 procent almene. Men hvis det er kommunen eller staten, der er grunderejer, så kan man i princippet selv bestemme. Ellers kan kommunen opkøbe grunde.”

Kan man tillade sig at gå til kommunalvalg på noget, der umiddelbart virker så svært realiserbart?

”Der er jo mange ting, som partierne går til kommunalvalg på, der kan være svært realiserbart. Vi lægger frem, hvad vi gerne vil. Det at lave en jordfond kan vi jo selv bestemme i kommunen. Vi kan også selv bestemme, at vi vil bruge penge på at opkøbe nogle grunde.”

Hvad vil københavnerne?

Tror du, at det stemmer overens med københavnernes egentlige ønsker om deres boligsituation, når I vil opføre så mange almene boliger?

”Jeg tror, at rigtig mange københavnere går op i, at de kan få en bolig, der er til at betale. Det er det, der er vigtigt for folk."

I skriver i udspillet, at jeres plan vil afskrække de "profitmotiverede spekulanter" fra at bygge. Er den private kapital ikke meget god at have med på holdet, når man skal møde den stigende efterspørgsel på det københavnske boligmarked?

”Hvis det er seriøse virksomheder, som går ind i det med et langsigtet ønske om, at det bliver gode, billige boliger af høj kvalitet, så kan vi sikkert godt lave nogle fornuftige aftaler med dem. Men hvis det er nogen, der primært er i det for at tjene hurtige penge, så har vi ikke noget ønske om, at de skal være her."

Hvad vil det betyde for prisudviklingen på ejerboligmarkedet, hvis man bygger færre ejerboliger?

”Vi tror på, at hvis der kommer tilstrækkeligt mange af de billige boliger, så vil det kunne holde prisen på ejerboliger mere i ro, end det vi ser i øjeblikket. Men det vigtige for os er, at nu har man gennem 30 år forsøgt at bilde os ind, at hvis bare man byggede tilstrækkeligt med dyre boliger, så ville der komme billige boliger. Men det er jo ikke lykkedes. Derfor siger vi, at hvis man vil have billige boliger, så må vi også bygge billige boliger.”

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Line Barfod

Teknik- og miljøborgmester (EL), Københavns Kommune
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

0:000:00