E.ON Danmark: Giv geotermi lige konkurrencevilkår med biomasse

Af Tore Harritshøj
Adm. direktør for E.ON Danmark

”En række fjernvarmebyer er beliggende i områder med geotermisk varme, og her kan den geotermiske varme udnyttes enten direkte til fjernvarmeproduktion eller i kombination med varmepumper, der kan hæve temperaturen af den geotermiske varme til et passende niveau.”

Sådan lød en af anbefalingerne fra VK-regeringens klimakommission i 2010. Siden da er det ikke sket meget.

Skal vi nå vores klimamål, har vi til gengæld ikke råd til endnu et tabt årti. Særligt ikke i varmesektoren, hvor investeringerne typisk har en levetid på mere end 25-30 år. Det betyder helt konkret, at vi fra i dag af udelukkende bør understøtte CO2-neutrale løsninger, hvis vi skal nå målet om et CO2-neutralt Danmark inden 2050.

Hurtig genvoksning
I denne omstilling spiller fjernvarmesektoren en særlig rolle. Hver dag forsyner fjernvarmesektoren omkring 1,7 millioner husstande med varme, hvoraf cirka halvdelen kommer fra biomasse, og den anden halvdel kommer fra naturgas, kul og affald.

Opgaven består dog ikke kun i at udfase den fossile energi. Der er også en vigtig opgave i at sikre, at den biomasse, vi afbrænder, genvokser hurtigt. Som Klimarådet påpeger, kan biomasse i nogle tilfælde faktisk udlede mere CO2 end kul. Årsagen er, at biomasse først er CO2-neutral, når ny biomasse står genplantet, og det kan godt tage tid.

Skal vi have en rimelig chance for at nå vores klimamål, er der brug for, at vi begynder at udnytte varmen, der ligger under vores fødder.

Tore Harritshøj
Adm. direktør for E.ON Danmark

Derfor er det en bunden opgave, at vi sørger for, at biomassen er bæredygtig – også i forhold til genplantningsperioden. Fælder man et nåletræ i det nordlige Rusland, tager det en del årtier, før et tilsvarende nåletræ står der igen, og det er denne forsinkelsesperiode, som bliver relevant, hvis varmesektoren skal give sit bidrag til klimamålet inden 2050.

Ifølge Klimarådet har biomasse fra tempererede områder en CO2-tilbagebetalingstid på mellem 35 og 50 år. For boreal skov, der ligger nordligere, er CO2-tilbagebetalingstiden betydeligt længere.

Dette tidsaspekt er relevant, da de investeringsbeslutninger, vi træffer i dag, skaber det energisystem, vi har i 2050, hvor solvarme, varmepumper, overskudsvarme og geotermisk varme gerne skulle stå for langt størstedelen af energien.

Ros til Enhedslisten
Én af udfordringerne, vi står over for, er afgiftssystemet.

I dag stiller afgiftssystemet geotermi og varmepumper, der er omfattet af elafgift, forholdsvis ringere i konkurrencen med biomasse, der er afgiftsfritaget. Derfor fortjener Enhedslisten også ros, da de i deres seneste klimaudspil foreslår at fritage varmepumper til geotermi for elafgfit. På den måde sikrer man lige konkurrencevilkår mellem biomasse og geotermi og varmepumper.

For ti år siden var geotermi en uudnyttet ressource. Det er den stadig i dag. Skal vi have en rimelig chance for at nå vores klimamål, er der brug for, at vi begynder at udnytte varmen, der ligger under vores fødder.